Ift. diskussionen omkring Pippo Inzaghi, synes jeg ikke det vil være synderligt klogt at smide ham på porten. Og det er ikke fordi Pippo har leveret noget, som egentlig fritager ham fra ansvar. Men i min optik synes jeg problemet stikker dybere end som så.
Lige siden Lady B har trådt ind i klubben med bulder og brag, har Milan været igennem en turbulent tid. Hun har virkelig sat skub i de kommercielle projekter i klubben, med stadionplanerne, forbedrede trøjesponsorat, projekter i Asien og USA osv., men men men….
Hendes tid i Milan har også været signaleret ved magtkampe imod Galliani, og det er der hele humlen ligger for mig.
Laver man en idealopstilling for de spillere, der er i Milan lige nu, er det ikke meget ringere, hvis overhovedet ift. klubber som Inter, Napoli, Fiorentina, Lazio osv. Fx 4-4-1-1; Lopez, Abate, Aléx, Paletta, Antonelli; Cerci, De Jong, Montolivo, Jack; Ménez; Destro – selvfølgelig er det ikke befordrende når nøglespillere bliver ramt af skader, men alligevel.
Opstillingen indeholder jo faktisk alt den behøver, indenfor et vist niveau.
Min tro, og den tager jeg gerne på mine skuldre, er at stemningen omkring det ellers hellige Milanello er gennemsyret af dårlig stemning. Den stammer fra diverse ledere i Milan, hvor jeg synes Silvio ikke har udvist rettidig omhu. Ikke alene er det ikke videre befordrende at de to CEO’s ikke kan lide hinanden, og konstant er Barbara lurende på at sende Galliani ud af klubben – det skaber uro. At Tasotti vil gå – det skaber uro. At Galliani ikke vil slippe Tasotti og pådutter Pippo at finde ud af det med Tasotti – det skaber uro.
Alle beslutninger de har foretaget sig giver uro. Momentvis kan man poppe op og blomstre, men konstante dårlige beslutninger, forårsager den uro som skaber et miljø hvor man ikke kan performe optimalt.
Sidste vinter var jeg MEGET skeptisk omkring Silvios løsning med at opdele CEO-rollen mellem Lady B og Galliani, fordi det i min optik bare var at skubbe problemerne indunder gulvtæppet, og sandsynligvis ville problematikken komme frem i det åbne igen med tiden – hvilket det har gjort igen her knap et år senere. Hele tiden ulmer der uro under Milanello, som altså ikke skaber et særlig godt miljø for det der er helligst og vigtigst: Fodboldspillet.
Hvis vi udelukkende skal kigge på den sportslige del, og kigge væk fra Lady B’s mange gode initiativer rent kommercielt, så er det magtpålæggende at Milan får noget struktur omkring den sportslige del. Det betyder vi kun skal have en CEO, hvor der skal ansættes en sportsdirektør med ansvaret for den sportslige del. Derudover skal træneren have de assistenter han ønsker, og ikke påduttes nogen – det handler jo om at skabe en harmoni og de rette vilkår for alle kan udføre deres job optimalt. Det gør man ikke pt. i Milan.
Lige siden Lady B har trådt ind i klubben med bulder og brag, har Milan været igennem en turbulent tid. Hun har virkelig sat skub i de kommercielle projekter i klubben, med stadionplanerne, forbedrede trøjesponsorat, projekter i Asien og USA osv., men men men….
Hendes tid i Milan har også været signaleret ved magtkampe imod Galliani, og det er der hele humlen ligger for mig.
Laver man en idealopstilling for de spillere, der er i Milan lige nu, er det ikke meget ringere, hvis overhovedet ift. klubber som Inter, Napoli, Fiorentina, Lazio osv. Fx 4-4-1-1; Lopez, Abate, Aléx, Paletta, Antonelli; Cerci, De Jong, Montolivo, Jack; Ménez; Destro – selvfølgelig er det ikke befordrende når nøglespillere bliver ramt af skader, men alligevel.
Opstillingen indeholder jo faktisk alt den behøver, indenfor et vist niveau.
Min tro, og den tager jeg gerne på mine skuldre, er at stemningen omkring det ellers hellige Milanello er gennemsyret af dårlig stemning. Den stammer fra diverse ledere i Milan, hvor jeg synes Silvio ikke har udvist rettidig omhu. Ikke alene er det ikke videre befordrende at de to CEO’s ikke kan lide hinanden, og konstant er Barbara lurende på at sende Galliani ud af klubben – det skaber uro. At Tasotti vil gå – det skaber uro. At Galliani ikke vil slippe Tasotti og pådutter Pippo at finde ud af det med Tasotti – det skaber uro.
Alle beslutninger de har foretaget sig giver uro. Momentvis kan man poppe op og blomstre, men konstante dårlige beslutninger, forårsager den uro som skaber et miljø hvor man ikke kan performe optimalt.
Sidste vinter var jeg MEGET skeptisk omkring Silvios løsning med at opdele CEO-rollen mellem Lady B og Galliani, fordi det i min optik bare var at skubbe problemerne indunder gulvtæppet, og sandsynligvis ville problematikken komme frem i det åbne igen med tiden – hvilket det har gjort igen her knap et år senere. Hele tiden ulmer der uro under Milanello, som altså ikke skaber et særlig godt miljø for det der er helligst og vigtigst: Fodboldspillet.
Hvis vi udelukkende skal kigge på den sportslige del, og kigge væk fra Lady B’s mange gode initiativer rent kommercielt, så er det magtpålæggende at Milan får noget struktur omkring den sportslige del. Det betyder vi kun skal have en CEO, hvor der skal ansættes en sportsdirektør med ansvaret for den sportslige del. Derudover skal træneren have de assistenter han ønsker, og ikke påduttes nogen – det handler jo om at skabe en harmoni og de rette vilkår for alle kan udføre deres job optimalt. Det gør man ikke pt. i Milan.