For det første så giver det ikke mening at man skulle planlægge et stort investeringsprojekt ifm et salg.
Nu kan jeg ikke påstå at have min daglige gang i corporate finance verdenen, men har dog en lille smule forståelse for området. I den sammenhæng ville det i hvert fald være atypisk ift at booste klubbens værdi. Normalt ville man optimere værdien ved at skære ind til benet ved at skære i omkostninger samtidig med at man ville maksimere indtjeningen på papiret. Det kan naturligvis være svært i dette tilfælde, da pengene kommer fra sponsorater, tv-aftaler, præmiepenge, stadionindtægter, merchandise m.m.
Selvfølgelig giver det mening at planlægge et stort projetk, som et nyt moderne stadion. Uanset at det er en stor investering.
Det er jo sådan at man tilfører selskabet et betydeligt aktiv, ligesom en virksomheds værdi ikke udelukkende vurderes på tallene i driftsregnskabet.
Der er noget som hedder brandvalue der skal vurderes, ligesom man forholder sig til at hvilke projekter virksomheden har igang for at påvirke den fremtidige indtjening.
Forestil dig at Novo skulle sælges i et stykke. Der kan man jo heller ikke stoppe med at forske i nye og bedre medicinske produkter, selvom der ikke er nogen garanti for at forskningen fører til produkter der kan give et godt afkast.
Man har skåret ind til benet. Man har reduceret lønomkostningerne og man shopper ikke længere fra den øverste hylde når der hentes spillere. Væk er dagene med spillere som Thiago Silva, Zlatan, Sheva og Kaka, i dag henter man Menez og Alex på frie transfers. I tidligere tider, da finanskrisen ramte Silvio som "a ton of bricks", da kunne han pludselig ikke bare udskrive en check hvert år i omegnen af 400 mio. kr., eller mere, hvilket førte til salgene af de helt store navne som Kaka og Zlatan for meget store summer. Det kunne dække meget, men den mulighed er væk nu. Der er ikke nogen spillere som Milan ejer der kan skydes af for monsterbeløb.
Men man ved også godt at man ikke kan spare sig rige. Man skal først og fremmest forøge indtægterne, af forskellige veje. Både de kommercielle i udlandet, samt matchday indtægterne. De sidstnævnte, er bl.a. derfor man har brug for et nyt stadion.
Man skal også bevare, eller forsøge at bevare, Milan brandet, som noget stort i fodboldverden. Det kan man ikke over tid, hvis man ikke er relevant og i rimelig grad kan konkurrere om de rigtigt sjove pladser i ligaen. At være udenfor Champions League er dyrt, specielt på sigt hvor længerevarende fravær ikke kun koster de penge man ikke får ind, men også koster i tab af brandværdi, mindre relevans for brands som eks. Adidas og de store internationale sponsorer. Historien gør det ikke alene. Hvad man lavede for 10 år siden er ikke relevant, hvis man i dag er langt væk fra samme niveau.
Det er en besværlig balancegang, uanset om det er Berlusconi der ejer, eller om man prøver at sælge, og det er ikke blevet enklere med FFP-reglernes indførelse.