Snak

Jeg savner bare at se Milan i Europa - også selv om det ikke er det fornemste selskab.

Interessant med 4-3-1-2, men fesent Menez ikke har trequarista-rollen. Den vil passe ham klart bedst.

Jeg forstår godt dit nostalgiske ræsonnement, fordi det er trods alt lidt fesent at så mange andre fans rundt omkring har noget at se frem imod i midtugen, mens Milan bare står udenfor selskab. Men nu husker jeg også med afsky vores seneste tour i Uefa Cuppen, hvor vi nærmest leverede en ”mini-Liverpool-skandale” hvor vi efter 1-1 på Weserstadion i Bremen, førte 2-0 på San Siro i cruise control, for så at smide det væk ved at indkassere to sene scoringer af Pizarro, tror jeg det var. Hele den kampagne i Uefa Cuppen var gennemsyret af arrogance.

Jeg synes måske ikke Ménez er skræddersyet til en 10’er rolle, fordi han er for doven, så forstår godt Honda bliver valgt til rollen, men jeg har svært ved at se hvorfor Cerci skulle starte fremfor Ménez. Ménez burde sammen med De Jong og Diego Lopez være første mand på holdkortet hver gang, medmindre de er skadet.

Så Inzaghi bliver til sommer, hvilket betyder at ledelsen forhåbentlig har afklaret sig med at vi slet ikke kommer i europæisk. Hvis de går ud til sommer og siger at en af årsagerne var at Inzaghi ikke formåede komme i europæisk fodbold, så smadrer jeg min Mac sønder og sammen. Det er nok urealistisk at Galliani, Berlusconi og Inzaghi ryger væk fra klubben. Men Inzaghi er fortid til sommer også håber jeg også at der ikke går lang tid før Galliani gør ham med selskab, alt for mange fejlcasts og dumme indkøb og elendig lønpolitik.

Lentini, hvad synes du om Montella eller Conte som en fremtidig Milan træner?

Personligt kunne jeg godt tænke mig en træner som: Jorge Jesus eller Fabio Capello.

Capello bliver ikke aktuelt med mindre han bliver fyret i Rusland. De har godt nok nogle vanskeligheder med hans enorme hyre (7 mio. € om året), men der er lige en stenrig forretningsmand (Alisher Usmanov der også ejer en pæn del af Arsenal) der har sørget for at han har fået sin løn.

@ Fossa

Jeg tror ikke du skal tage opbakningen til Pippo, så bogstaveligt som det er udgivet. Naturligvis skal man udadtil give fuld opbakning, ellers hiver man tæpper væk under sin træner, hvilket ikke vil være gavnligt på nogen måde. Jeg kunne let forestille mig at sædet under Pippo bliver meget hedt, hvis ikke Milan formår at slå Cesena i weekenden – særligt fordi der er en nedrykningsstreg som kommer tættere, og Milan er pt. det ringest præsterende mandskab i Serie A. Det er det man må forholde sig til, men længden af tolerance for Pippo er bemærkelsesværdig, hvilket nok illustrerer den meget store hengivenhed Silvio har for Pippo. Selv fansene er ikke specielt meget på nakken af Pippo – kritikken fra fangrupperingerne ryger mere i retningen af Galliani.

Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen: Jeg synes Silvio lavede en stor fejltagelse sidste vinter, hvor han opdelte magtansvaret i Milan mellem Barbara og Galliani, ganske enkelt fordi de to ikke kan døje hinanden. Det er på ingen måde gavnligt at der spredes negative energier på ledelsesniveau, fordi i min optik smitter det af på omgivelserne og miljøet, som ikke er gavnende for det der er vigtigt: Fodboldspillet og resultater heraf.

Hvad jeg har af mening om en eventuel fremtidig træner, er på sin vis ligegyldig, fordi min tankegang ofte ikke harmonerer med de beslutninger som bliver taget i Milan. Der er mange faktorer som spiller ind, også agenter, hvor Raiola har afsløret at han forsøgte at pådutte os Conte i sommers, men der havde vi trods alt lige ansat Pippo. Og det er almindeligt kendt hvor meget Galliani lytter til Raiola – han smed os engang en fuldstændig ubrugelig Lucas Raggia i nakken, alene grundet venskabet mellem Galliani og Raiola.

For min egen sag vil jeg gerne have en taktisk kompetent og offensivt indstillet træner. Allerede ved taktisk kompetent, kan du strege Antonio Conte, som at best er en middelvare på det punkt. Han kan presse blod, sved og tårer ud af sine spillere, men udmanøvrerer sin modstandertræner, kan han ikke. Med offensivt, kan du også strege Capello, som i min optik er outdated og for megen old school italian til han nogensinde får succes igen.

Jorge Jesus er en interessant herre. Karismatisk, dygtig motivator, offensivt indstillet og også forholdsvis habil i det taktiske. Men jeg har svært ved at se ham i Milan – spørg mig ikke hvorfor, fordi han ville være en spændende kapacitet. Det samme ville Unai Emery være, som der var rygter om i maj 2014, men der havde han allerede lovet en forlængelse til Sevilla. Han er dygtig til at udvikle spillere.

Montellas filosofi kan jeg egentlig meget godt lide, men til tider er det en anelse for naivt. Jeg synes også Prandelli er en spændende kapacitet, fordi han er dygtig til mandskabsbehandling, taktisk god, fleksibel og ikke mindst vil han gerne spille offensivt. Spalletti er lidt det samme som Prandelli, men skulle jeg vælge et minus ved dem begge er det manglende killerinstinkt.

Jeg ved godt Spalletti har vundet nogle mesterskaber i Rusland med Zenit, men andet ville nærmest være en katastrofe med de summer som blev postet i holdet og klubben. Der går mange interessante navne rundt, hvor franskmanden Girard også kan nævnes.

Men med det nationalistiske projekt som Berlusconi tydeligt kører, så tror jeg afløseren vil være italiensk, selvom jeg synes det er dumt at lægge bånd på sig selv, alene ved at kigge på nationalitet. Selvfølgelig skal man værne om sin italienske identitet, men ikke for enhver pris. Stod valget fx mellem Spalletti og Emery, ville jeg ikke tøve et sekund med at vælge sidstnævnte.

Det giver da ingen mening at udelade Menez. Som Lentini mener jeg dog heller ikke at han skal ligge i en 10´er rolle. Jeg ser ham hellere fremme som den sekundære og mere flakkende angriber, mens Destro sørger for tilstedeværelse i boksen.

Man sidder lidt med en fornemmelse af at det er Berlusconis påfund med 4-3-1-2. Det er velkendt at det alle dage har været hans foretrukne formation, og det kunne meget vel give god mening.

I hvert fald kan det frigøre de to 8´ere (Monty og Bonaventura formentlig) fra et stort løbepensum, omend de naturligvis stadig indgår i et presspil på den centrale midtbane.
De Jong kan bestride hans foretrukne 6´er position og vi får én lidt længere fremme der kan stå for at skabe spillet. Det er bestemt også den plads Honda befinder sig bedst på.

Med en 6´er der kan dække af centralt og de 8´ere der kan dække af lidt bredere, giver det også god mulighed for at backs kan trække med frem. I Abate og Antonelli har vi i hvert fald to backs der kan støtte op omkring det chanceskabende spil.

Jeg synes under alle omstændigheder at det lyder som et interessant "eksperiment".

Det kurerer dog ikke det grundlæggende problem der er i truppen - mangel på selvtillid og tro på egne evner. Det er der kun én ting der kan lave om på - sejre.

Men med det nationalistiske projekt som Berlusconi tydeligt kører, så tror jeg afløseren vil være italiensk, selvom jeg synes det er dumt at lægge bånd på sig selv, alene ved at kigge på nationalitet.

Nu tror jeg ikke at man skal se det i et politisk lys, men måske snarere i et kulturelt.

Milan har altid haft en stamme af italienske kulturbærere. Før Bosman, lempelse af regler omkring udlændinge osv, havde det naturligvis en naturligvis forklaring.
Derefter har spillere som Maldini, Nesta, Inzaghi, Gattuso, Costacurta, Ambrosini osv. været en garant for at oprette dén kultur man gerne vil have i klubben.
En kultur trives som oftest bedst blandt personer med en fælles reference. Derfor bliver man naturligvis også nødt til at finde spillere med en fælles reference hvis denne kultur skal skabes. Og nationalitet er naturligvis en meget stærk fælles reference.
Dernæst skal man finde nogle spillere der rent personlighedsmæssigt også passer ind i de rammer.
For mig giver det super god mening. Jeg tror fuldt og fast på at en stærk kultur skaber resultater. Spillerne løber den ekstra meter for hinanden, roser hinanden, samarbejder bedre osv. Mangel på kultur kan omvendt gøre at selv de bedste spillere underpræsterer.

Og man må igen klandre ledelsen for ikke at have skabt dette. Både med afgangen af senatorerne (og fraværet af nye) og ikke mindst ved at ansætte trænere post Ancelotti der ikke havde egenskaber til at skabe og drive en kultur.

Tag Leonardo fx - en fantastisk spiller men han har jo altid været en énspænder (udover at han flyttede i kollektiv da han først kom til klubben). Allegri er heller ikke en leder. Seedorf var/er en leder men kom til en klub med ragnarok. Og så valgte han, efter min mening, de forkerte heste at spille på i sit forsøg på skabe senatorer.

Inzaghi er bestemt en leder - på sin egen måde. Men han har altid gået foran med en fantastisk disciplin og professionalisme.

Simeone er et super eksempel på dette også. Han vandt det spanske mesterskab og tog sit hold til en CL finale, med et materiale der spiller for spiller ikke kunne måle sig med konkurrenterne.

Efter min mening er det kulturen der gjorde Milan til et af de største hold i 80´erne 90´erne - ikke fordi vi nødvendigvis havde de bedste spillere.

Man sidder lidt med en fornemmelse af at det er Berlusconis påfund med 4-3-1-2. Det er velkendt at det alle dage har været hans foretrukne formation, og det kunne meget vel give god mening.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg mere det er Pippo som søger med lys og lygte efter et system som fungerer. Det minder lidt om den sidste tid under Allegri, hvor han skiftede formation hundredevis af gange i ren desperation, for at finde et eller andet som fungerede. Det samme tror jeg er gældende for Pippo.

Efter min mening er det kulturen der gjorde Milan til et af de største hold i 80´erne 90´erne - ikke fordi vi nødvendigvis havde de bedste spillere.

Jeg er enig med dig i at det er en nødvendighed at skabe en kultur omkring Milan igen, fordi det synes der at mangle. Men jeg vil nu sige i referencen til dit ovenstående statement, så havde vi altså tre hollændere; Rijkaard, Gullit og van Basten, som alle sammen var deres bedste på deres position. Det kan du så mixe op med spillere som Baresi, Costacurta, Tassotti, Maldini, Ancelotti, Donadoni etc., som i hvert fald hørte til i verdensklasseafdelingen. Senere kom Boban, Desailly, Albertini, Weah osv., som altså også var i en defination af verdensklassespillere. Selvfølgelig skal man skabet et element og miljø, som skaber vinderkultur, men det hjælper altså meget på det når man har decideret verdensklassespillere på alle positioner.

Personligt er jeg ikke så imponeret af Prandelli, synes slet ikke at Italiens offensiv på nogen måder fungeret og jeg tvivler på at Prandelli er manden der kan motivere sine spillere, for mig af se virker det som om der er noget galt med arbejdsmoralen til træning hos Milan. Hvad angår Inzaghi, så vidt jeg orienteret var det Berlusconi der pegede på ham og det jeg hader ved Berlusconi, det er at jeg hører han også går ind og bestemmer hvordan de skal spille, hvilket slet ikke burde være hans valg. Det er kun træneren der bestemmer spillestillen osv..

...det er at jeg hører han også går ind og bestemmer hvordan de skal spille, hvilket slet ikke burde være hans valg. Det er kun træneren der bestemmer spillestillen osv..

Det var da noget nonsens. Der er da masser af klubber der har et fast spillesystem som er dikteret. Tag fx Ajax der har spillet 4-3-3 siden 70´erne. Da Cruyff kom til Barcelona (som træner) i ´88, indførte han også dette system hvilket har hængt ved siden - bortset fra enkelte gange hvor Filosoffen spillede 3-4-3.

Der er, i min optik, en rigtigt god grund til at have et fast system. Det gør for det første at man ikke behøver at skifte ud i truppen hele tiden grundet nyt system - her også henvisning til det med at skabe en kultur. Dertil kommer at man kan dyrke og forme ungdomsspillere til at passe ind i det præcise system, så man sikrer en lettere overgang til senior-fodbold.