En okay indsats – det var rimelig tydeligt at Cagliari er et hold uden sejr i de seneste otte kampe og ligger til nedrykning.
Jeg fatter ingenting af at Honda starter inde i dag, og jeg vil blive ligeså overrasket/skuffet hvis han rent faktisk skulle starte igen på Renzo Barbera om en uges tid. Udover en rigtig fin pasning imod Antonelli, fører han intet med sig – Intet! En aktion af Honda er som følgende: berøring 1-2-3-4-5-6-dårlig berøring= fumlet væk. Det som fungerede så fint i starten af sæsonen var ellers netop højresiden bestående af Honda-Abate konstellationen. Abate kom hele tiden i overlap, som gav Honda en frihed til at søge ind i banen. Abate er endnu ikke i form til at kunne tage de mange løb som han gjorde i starten af sæsonen, og dermed neutraliseres Honda endnu mere. Når Abate endnu ikke er i form til 90 minutter med mange lange højintense løb giver det altså ingen mening at man smider Honda på banen – der kræver det mere individualisme som Cerci tilbyder.
Nu har japaneren efterhånden befundet sig i Milan i halvandet års tid, og bortset fra starten af denne sæson har han alt i alt været en skuffelse. En del af undskyldningen er at han spiller ude af position, men han virker slet og ret ikke til at være i form – ved sgu ikke om han har lidt af en vinterdepression fordi det er godt nok sløjt det som han bedriver tiden på banen med. Når Honda spiller som en gammel farfar gør han også vilkårene for Destro sværere, fordi Destro er en fox in the box, og lever af bolde derinde. Så hjælper det jo ikke nogen at Pokémon-klonen fumler den ene omstilling væk efter den anden, og har ulideligt mange boldberøringer.
En anden som også gerne må stramme op på specifikke punkter er Luca Antonelli. Hans defensive spil er simpelthen ikke godt nok. Det kan ikke passe at man bliver sat på sparkefinten utallige gange – så hold dog de øjne på bolden! Hvor svært kan det være. Offensivt er det dog fint at han er så aktiv som tilfældet er.
Nogen der ligner spillere på vej i form er til gengæld Paletta og van Ginkel. Jeg synes Paletta kamp for kamp tager små trin opad. Det samme gør sig gældende for van Ginkel. Jeg kan godt lide han tager sine pres i sprint, så ofte som han gør. Han fylder også noget i landskabet, og selvom han til tider laver nogle lidt store frispark er det i hvert fald væsentlig bedre nu end det var førhen, hvor gentagne skadesforløb heller ikke just hjalp hans start i Milan.
Pippo så ud til at have lært en smule af de mange fejltagelser sæsonen igennem, hvor vi ikke stiller os pinligt dybt i banen efter et føringsmål. Godt nok blev vi så ramt af en omstilling, men generelt holdte man Cagliari på en fin afstand fra vores felt, selvom sammenhængen og organisationen sagtens kan forbedres.
Så ser det i øvrigt ud til at fansene har lagt på Honda og Essien for had, som illustrerede sig ifbm ind-og udskiftninger. Det er to spillere der knap koster Milan 11mio€ i året. Jeg så gerne dem begge forsvinde langt væk.