Man kan da håbe, at et ejerskifte fører lidt revolutionært over et støvet Milan fyldt med spindelvæv.
Og det skal siges at Bee Taechaubols konsortium ikke er de eneste som er i gang med en due dilligence. Det samme er det kinesiske konsortium, med Lee i spidsen, der er bakket op af Xi Jinpeng, Kinas overhoved.
Fondazione Fiera er i forhold til stadionplanerne lidt usikre omkring Milans finansielle garantier for projektet der løber op i et beløb på 280-300mio€. Det er ganske forståeligt, fordi hvem er ejer af Milan i maj? Berlusconi holder nok lidt igen med pengepungen, så længe ejersituationen er uafklaret i den henseende.
Man kan håbe at med et ejerskifte har man en ejer, som har en vision om at gøre Milan bæredygtigt. En administrerende direktør, som rent faktisk er sit ansvar voksent, og ikke lefler rundt til højre og venstre i kammeratskaber som en vis Adriano Galliani.
De kommercielle tiltag skal naturligvis udvides og fortsættes i den retning som Lady B har angivet. Med asiatiske ejere får man formentlig også noget viden på bordet lige med det samme, så man rent faktisk kan udnytte Milans store navn. Stadion er essentielt, og skal blive en realitet. Der må tages boksehandsker på i bestræbelserne på at gøre det til en realitet i alt bureaukratiet.
Udover det skal der investeres i MilanLab igen. Førhen så berømmet, og nu vader man sæson efter sæson i den ene skade efter den anden. Det er noget lettere at have en velfungerende medicinsk afdeling, som kan fraholde spillere for mange skader. Man kan i samme moment tage eksperthandskerne på, og granske Milanello i samme moment.
Derudover skal man have en sportslig plan. En rød tråd fra ungdomsholdene til Serie A-mandskabet.
Det kræver også at man ”outsource” sine kompetencer på flere mand, og ikke i dag hvor Galliani løber rundt og laver handler med alle hans venner i det europæiske landskab, uden hensynstagen for hvilke type spillere man skal bruge. Der skal være mere sammenhæng, og ingen egenrådighed.
En teknisk direktør og en sportsdirektør, som ganske enkelt har den samme vision og forskellig artede kompetencer. Med ejeren skal der naturligvis sammensættes et koncept for hvad Milan gerne vil stå for fodboldmæssigt, og at man holder sig til det. Jeg synes ikke det er fjoget at Berlusconi ønsker at se sit hold spille 4-3-1-2, fordi det er hans ret, og derfor skal den sportslige sektor agerer indenfor et setup som matcher til ejerens ønsker.
Det er derimod fjoget at den sportslige ansvarlige køber spillere til et andet system end det ejeren har defineret som hans ønskescenarie. Det er også fjoget at ansætte trænere, som ikke gør brug af det ønskede system og hellere vil noget andet. Så skal trænerkandidaten droppes, fordi han ikke matcher den måde Milan gerne vil spille fodbold på. Jeg synes faktisk det er børnelærdom, men man kan vel næppe overraskes af noget som helst i Milan længere.
Dedé, Bertolacci, Khedira og Benteke til min ønskeliste – ja, jeg regner med at der skal bruges penge til sommer.