Snak

Mere indhold efter annoncen
Godt at se Berlusca stadig koger totalt igennem. Nogen der har en opdatering på købstilbuddet på Milan?

____________________________ [b]Now, we must all fear evil men. But there is another kind of evil which we must fear most, and that is the indifference of good men. [/b]
Det er en ganske rigtig betragtning, som Viola kommer med. Jeg har også selv tidligere været inde på, at Silvios ”all-italian” lugter langt væk af et politisk projekt for Forza Italia. Alene hans taler omkring Milan koblet sammen med unge italienere, stinker langt væk af en politisk agenda.

Dem som endnu ikke har fået øjnene op for det, og sluger Silvios ord råt, skal til at åbne øjnene. Silvio gør intet for the greater good til fodboldklubben AC Milan og dens fans. Det er udelukkende hans egen iscenesættelse, rent politisk, som er hovedmålet for alt det ævl han lukker ud i disse dage. Han garderer sig i øvrigt så tilpas meget ind i sine udtalelser omkring Milan, at han ikke vil få kritikere på nakken hvis/når han sælger en aktieandel i klubben efter valget, i slut maj. At han så i øvrigt trækker tiden overfor de potentielle investorer, viser jo med alt tydelighed at han gerne skulle have klubben på sine hænder, indtil valget er overstået.

Hans højre hånd, Galliani, får jo også placeret ganske fine meldinger i pressen. Bl.a. på at Milan med sikkerhed vil være meget mere italiensk til næste sæson, som passer fint ind i Silvios udmeldinger. Samtidig slår man også stort brød op med at varsle en højaktiv spendering på markedet uanset salg af aktieandele eller ej. Men alting er jo relativt – vi har jo ikke brugt en skid på markedet de senere sæsoner, så hvis vi rent faktisk bruger 10mio€ så er det jo en ganske væsentlig stigning – især procentvis. Det er jo også lidt spøjst, som at vi bliver kædet sammen med Immobile, Bertolacci, Mauri osv. på spillerfronten, mens Carlo skal være manden. Alle er italienere. Yderligere har der i pressen stået at Emery(spanieren) er blevet kasseret af Silvio – flot i tråd med den italienske linje.

Jeg kan også levende forestille mig at en mand som Maurizio Sarri vil være en god backup til Carlo, fordi han har vist at han kan arbejde med unge italienere i Empoli. Og der kan med rette skubbe det fodboldmæssige i baggrunden, fordi det er en lettere ligegyldig sidenotits i forhold til den egentlige prioritering – Silvios politiske liv. Og det selvom jeg faktisk Sarri er en meget interessant træner på mange fronter.

Det er kvalmende at kigge på ”sin” klub igen og igen blive brugt til pr-stunts, hvorfor egentlig fodboldmæssige projekter ryger i baggrunden, som hæmmer den i dagligdagen.

Silvio Berlusconi er en egocentrisk mand, som kun spekulerer på hvad der er bedst for ham selv. Det er på tide at alle har det med i sin kalkule, når man snakker om fodboldklubben, AC Milan.
Læs hans erindringer og forstå, at Milan er en emotionel binding til hans far, der var milanista.
Så langt, så smukt.

Derfra handler det alene om tre ting (- som ejendomsmægleren siger): Silvio, Silvio, Silvio.
Milan er et middel til at nå et mål: Personligt, politisk, pekuniært.

Punktum.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Det er derfor man skal tage alt med et gran salt, som bliver lækket ud til medierne på nuværende tidspunkt, fordi valget er forestående.
Så Lentini, hvad vil du så sige vi skal håbe på til det valg der kommer den 31. Maj? Nederlag eller sejr til Forza Italia. Og hvad ville det gode og det negative være af begge udfald? Tror du så stadig på at vi når at blive solgt til sommer eller inden?
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ahh, i er godt nok sure i opstødet, men jeg er da også selv frustreret over denne uafklarede tid. Jeg er ikke uenig i at Silvio er en egoist der bruger Milan politisk, men jeg tror ikke meget på at det skulle være eneste formål. Manden har naturligvis stor kærlighed til klubben. Ellers havde han ikke søsat casa Milan og nyt stadion. Det havde ingen forventet af ham, og jeg tror nu også at hans penge kunne være brugt bedre rent kampagnemæssigt end det er tilfældet med Milan, hvis man ser hvor meget han har postet i klubben kontra effekt (Jeg er klar over hvad undersøgelser siger, dog mener jeg stadig det er dyrt købt). Hvis han ikke brændte sådan for klubben, så ville Barbera heller ikke være så engageret. Det har hun arvet fra sin far, som arvede det af sin far.
Milan siden 92 Fck siden 98 Hader usportslig optræden elsker passionerede spillere
Jeg synes det er ganske klart at Silvios eget politiske liv går forud for alt – også hans evigt påståede kærlighed til Milan, som sjovt nok bliver benævnt utallige gange og vist, så snart han kan vinde noget på det rent politisk.

Min pointe er egentlig bare at man ikke skal æde alt råt fra Silvio på nuværende tidspunkt, fordi han er i gang med at sælge sig selv og har sat alle valgapparater i gang, som er muligt. Dertil hører fodboldklubben AC Milan også.

Med hensyn til en vurdering af et salg, så er mit bud ligeså godt som alle andres. Det er kun Silvios valgapparat der kan svare på det på nuværende tidspunkt. Ting kan gå meget hurtigt, og kan stoppes meget brat. Sidstnævnte er sket, hvilket har efterladt interesserede parter noget frustreret over Silvio, fordi han har lavet en kovending i forhandlingerne omkring Milan – meget sandsynligt fordi han skal bruge klubben til at hævde sig selv politisk.

Ikke desto mindre kunne det godt tyde på at man i Madrid er i gang med at lave endnu en hjerneblødning af de større. Nemlig at skifte Ancelotti ud med den fede klaphat, Rafa. Alle de store og mere valide kilder i den italienske sportspresse snakker om en meget nær kontakt mellem Galliani og Ancelotti.

Ancelotti har også Bronzetti på besøg, som skal ordne det formelle omkring afskedigelsen i Madrid, hvor Carlo kræver 3.5mio€ i fratrædelsegodtgørelse. Lønnen til Carlo ligner ikke det springende punkt som kan ødelægge handlen.
Det mest interessante er at Carlo vil blive lovet en stor magt omkring transfermarkedet, og desuden skal han have garantier på at der skal investeres rimelig store summer i mandskabet. Så skulle Carlo blive landet til Milan, så giver det i hvert fald nogle identikationer omkring mercatoen.

Og med hensyn til mercatoen, så skriver GDS at det er 99% sikkert at José Mauri i næste sæson spiller i Milan. Skulle Genoa desuden vinde budrunden imod Roma omkring Bertolacci, vil også denne spiller havne i Milan. Det må antages at Carlo har givet sit okay til disse køb, ellers er Galliani en endnu større idiot end først antaget.
Jose skulle være et okay talent og Bertolacci hyper mange, kender du til de to typer? Ancelotti vil være fint nok, han kan umuligt gøre det dårligere end Inzaghi, men om han orker at skulle bygge et nyt Milan op har jeg mine tvivl om. Når man tænker over hans tid i Real, så vil jeg altså mene at udover Champions League titlen sidste år, så har det ikke ligefrem været succesfulde sæsoner med Real, selvom man nåede at vinde 22 kampe i streg. Og den titel i Champions League var de meget heldige med. Og det vil kun give god mening at lade Ancelotti få meget bestemmelse i transfers, når det er ham der skal sætte holdet
Hvis man skal lege lidt med på Carlo-hypen, vil en ansættelse af ham betyde at Milan skal ud og hente 7-8 nye spillere til næste sæson. 5 startere og 2-3 reserver.

Carlo har en forkærlighed for juletræformationen, hvorfor man kan lege lidt med.

Man skal hente en centerforsvarer, som har det bedst som VC, eller i bedste fald kan optræde ligeværdigt på begge positioner centralt i forsvaret. Bocchetti ligner ikke en mand som får en permanent kontrakt i Milan – derimod kunne jeg faktisk godt se Milan forlænge Mexés’ aftale til de anslåede 1.5mio€ pr. sæson. Men dertil mangler der stadigvæk en spiller til denne position.

Carlo spiller med 3 mand centralt på midtbanen, og det ville overraske mig en del hvis ikke Montolivo er tiltænkt en position som registaen i den måde han gerne vil spille på. Vi er dog særdeles svagt besat på mezzala-positionerne hvor en mand som Poli, ikke skal være fast inventar, hvis vi har ambitioner om top 3 placeringer. Dog vil han være en fin mand at have som backup, fordi han leverer trods alt altid en dedikeret indsats.

Hvis ikke det var fordi Khedira blev bænket af Carlo i Madrid, synes jeg han ville være et oplagt target til mezzala-positionen og ville være en klar forstærkning af start 11’eren. Til den tunge arbejdsbyrde kunne Moussa Sissoko i Newcastle måske være et emne – han besidder lidt samme evner som Khedira. Bertolacci til den kreative mezzala. Mauri kan lidt af hvert, mens jeg faktisk ikke er helt kold på det løse rygte omkring Alex Song, fordi han rent faktisk ville kunne udfylde regista-positionen og samtidig også fungerer som en mezzala-type. Jordy Clasie er også en fin mulighed.

Med Carlo vil Gabriel Barbosa også være et oplagt emne til højre angrebsside.

Der mangler også en bomber på toppen, hvor der kan være flere emner: Destro, Immobile, Paloschi, Falcao, Benteke, Bacca, Martinez, Luiz Adriano osv., som alle har hvert deres kompetencesæt…… og pris…

Det vil dog også betyde lidt af en åreladning fra holdet
@ Fossa

Det er nu meget normalt, at der er et lille ”magtspil” mellem sportsdirektør og træner, når der skal vælges spillere til truppen. Ligesom du og jeg har forskellige meninger, har de også det, hvorfor der indledes kompromisser.

Tag bl.a. Contes magtspil med Marotta, da han nærmest decideret nægtede at bruge Eljero Elia, da han kom til Juventus. Det var ganske klart en spiller som Conte absolut ikke havde bedt om at få, hvorfor han statuerede et ret så klart eksempel.

Desuden er historikken med Carlo at man som regel får fejende flot fodbold til tider, men for få titler. Men hellere det end det fis, der bliver leveret pt., og jeg synes ikke man udelukkende kan bebrejde Carlo for Madrids kollaps. Man har disket en absurd tynd trup over bordet til ham – særligt når man hæfter sig ved at være verdens bedste klubhold.

Indikationen for fansene vil være, at der kommer til at blive brugt summer på markedet hvis Carlo skulle blive ansat. Har man ikke tænkt sig at give garantier omkring pengespendering, siger han ganske enkelt ikke ja tak til tilbuddet om at blive Milans træner. Så du kan tage en ansættelse af Carlo, som en pegepind imod et mere interessant sommermarked, end vi har været igennem de senere år.
Annonce