Snak

Mere indhold efter annoncen
Ja ja, medierne gør ihvertfald deres til at højne optimismen i Milan.

Gds kører igen deres historier om voldsomme 120mio? til indkøb denne sommer. Dog uden detalje om evt spillersalg indgår i det beløb.

Så smækkes Gündogan og Zlatan nu op - så kan man vel næppe slå et større brød op.

Pedulla siger Zlatan vil \"hjem\" til Italien. Pedulla har en ret stor hitrate i det syditalienske og i de lidt mindre klubber i centraldelen af Italien, mens jeg synes han er lidt på glatis når vi er fra Genoa og op efter. Silvio pustede yderligere til ilden med en ny omgang valgflæsk, hvilket jeg tror overraskede Mino, som ikke var helt så afvisende som før med et \"jeg tror ikke det er muligt.\"
Det er muligt det er valgflæsk, men zlatan er ikke urealistisk. Vi hentede tidligere, og vi fik også ronaldinho og beckham. Han har ligesom de havde stadig noget at byde ind med et par sæsoner, dog ikke nødvendigvis på samme niveau som sidst zlatan var her. Gundogan bliver sværere tror jeg, men det kunne være en perfekt løsning for os. Lavezzi kunne jeg også godt se blive vores, eller måske dzeko. Ved godt inter ser på ham, men mener at have læst at han som barn var milan fan, så det kan måske blive afgørende. Kan dog ikke sige noget om hans evner da jeg aldrig ser premiere league
Milan siden 92 Fck siden 98 Hader usportslig optræden elsker passionerede spillere
Jeg tror at "Zlatan projektet" står og falder med Ancelotti - og måske endda også omvendt.

Ancelotti overtager helt sikkert ikke et Milan hold uden en vision (læs: og pengene til at eksekvere).
Ancelotti har været kritiseret for ikke at rotere nok - man kan vende den om og sige at han bygger sine hold op omkring individer.
Der er vel ca. lige så evident som at Grækenland har rod i økonomien, at Milan ikke har nogen at bygge et hold op omkring i skrivende stund.
Udover at være en topspiller rent kvalitetsmæssigt, skal det også være en person med åbenlyse lederegenskaber (dette kan man som bekendt have på mange måder).
I Zlatan ville han få netop det - og det er i virkeligheden svært at få øje på nogen spiller der kunne være bedre til at "løse" den opgave.

Personligt ser jeg det heller ikke som umuligt med Zlatan retur i Milan, omend det bliver en svær manøvre.
Carletto ved roret, vil i hvert fald helt sikkert gøre denne manøvre noget lettere, da svenskerens beundring for Ancelotti er velkendt.
De resterende argumenter har jeg tidligere fremført og dem vil jeg ikke kede folk med igen.

Af andre interessante tilgange har Cristante i et interview "afsløret" at han har haft snakke med Galliani.
Jeg hører til dem der mener at salget af Cristante var en decideret fiasko. Det mente jeg dengang og det mener jeg ikke mindre i dag. Det er som bekendt let at være bagklog. Men med de midtbanepræstationer vi i år har set, ville jeg meget gerne have set Cristante i stedet for Muntari og Essien.
Cristante er selv sagt ikke en spiller der går ind og løfter niveauet væsentligt med det samme, men jeg ser ham som en spændende brik i kommende sæsoner. Sammen med Mastalli og Locatelli ville der være en en stærk basis for fremtiden.


Lad os lege med tanken om at Berlusconi/Galliani har held med at få overtalt Ancelotti.
Formationen vil efter alt af dømme hedde 4-4-2 eller 4-3-3. Jeg har i øvrigt flere steder i denne tråd nu set at folk taler en "diamant midtbane". Er det mig der misser noget? Ancelotti har hele tiden spillet med to 6´ere. Det gjorde han i Real, i PSG og i Chelsea.

I en 4-4-2 kunne vi mønstre et ganske fint hold med nogle tilgange:

Lopez; Abate, ny CB, Alex, De Sciglio; Honda, Montolivo, De Jong, Bonaventura; Menez, Zlatan.
Det er naturligvis vigtigt at vi får købt spillere til bredden. Jeg ser gerne at vi beholder Cerci, Antonelli, Bocchetti og Zaccardo. Dertil kommer Niang og Saponara.
Fra de yngre rækker kunne det være spændende at se mastalli og Mastour får nogle kampe.
Jeg ser det heller ikke som helt usandsynligt at de Jong kan overtales til at blive såfremt der bliver præsenteret en holdbar plan for en genrejsning af holdet. Han er stadig en super spiller i mine øjne, men har naturligvis lidt under at hele holdet ikke har fungeret.

Lopez; Abate, ny CB, Alex, De Sciglio; Honda, Montolivo, De Jong, Bonaventura; Menez, Zlatan.
Det er naturligvis vigtigt at vi får købt spillere til bredden. Jeg ser gerne at vi beholder Cerci, Antonelli, Bocchetti og Zaccardo. Dertil kommer Niang og Saponara


Alex, De Sciglio, Honda og Bonaventura i start 11´eren til næste sæson? Så skal vi da havne uden for CL-pladserne ;-)

Antonelli er et niveau over De Sciglio, og jeg vil gerne vide, hvad du mener, Zaccardo kan bidrage med?
@ Rossoneri

Hvad er det med jer Milanistas og Cristante?
Hvorfor er det at i alle går og drømmer om at få ham tilbage, når han er floppet så hårdt som det er tilfældet i Benfica?
Men på magisk vis, så vil han pludselig udvikle sig til en nøglefigur på et Milan hold der rejser sig fra midterplaceringerne i Serie A, til en seriøs kandidat til CL-pladserne?

Jeg forstår det ikke. Men i kan med garanti få ham tilbage billigt, for Benfica kommer ikke til at kæmpe for at beholde ham. Får de et bud, så er han ude af døren fem minutter senere.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. - Christopher Hitchens I will try anything once, except incest and folk dance. - Oscar Wilde Il mio cuore sarà sempre viola
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@Foggy
Jeg synes Alex har været vores klart bedste CB i år. Han er duelstærk, relativt hurtigt for sin størrelse og modsat Mexes og Rami så har han en fodboldmæssig IK er ligger en væsentligt niveau over hans skostørrelse. Hans udfordring er naturligvis at han har mange skader. Lad os håbe at det nye krypterapi tiltag i Milan Lab vil bære frugt.

Omkring De Sciglio så er jeg stadig af den holdning at han er blandt de største talenter i taliensk fodbold. Hele holdet har jo underpræsteret i år og der er ikke let for en ung spiller at præstere når alle omkring ham heller ikke gør. Med fast spilletid og et solidt forsvar, tror jeg bestemt han kan blive en stjerne.

Jeg mener også at både Honda og Bonaventura har gjort en rigtigt fin profil. Ja, Honda har haft sine udfald. Lad os dog lige huske på at han startede sæsonen som lyn og torden sammen med Abate på højrekanten.

Bonaventura har for mig at se været sæsonens lyspunkt. Altid professionel og hårdtarbejdende. Han er ikke den mest iøjenfaldende spiller, men jeg ser ham som en meget vigtig brik.

Zaccardo har naturligvis ikke starter-potentiale til et Milan hold. Han har dog den egenskab at han leverer vare når han får chancen. Samtidig så går han ikke og brokker sig over manglende spilletid hele tiden. Han er kort og godt en god backup spiller.

Det samme gør sig i øvrigt gældende for Poli (som dog er et godt niveau over Zaccardo). Poli må for min skyld også meget gerne blive.
Fair nok. Jeg er slet ikke enig.
@ Rossoneri

Alex er til gengæld ofte skadet og han bliver heller ikke ligefrem yngre.

De Sciglio er bestemt talentfuld, men man sætter vel ikke en bedre spiller på bænken fordi man har en ung spiller? Antonelli er, som Foggy er inde på, en bedre spiller end De Sciglio. Klart endda. Både defensivt og offensivt.
Det er jo heller ikke fordi Antonelli er ved at nærme sig pensionsalderen.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. - Christopher Hitchens I will try anything once, except incest and folk dance. - Oscar Wilde Il mio cuore sarà sempre viola
Altså, hvis Zlatan på nogen måde skal være realistisk, kræver det jo som minimum at Zlatan har et ganske klart ønske om at vende tilbage til Milano, og at han stiller det krav overfor Paris SG. Har han det ønske, så er Zlatan også klar over at han skal gå på kompromis med sine lønkrav, fordi ingen i Italien har tilnærmelsesvis lyst til/eller evner at betale ham de 14mio€ netto(tror jeg det er) han hæver i det franske.

Jeg læste dog et sted(kan ikke huske hvor), at Zlatan dog er ”fanget” i Paris, selv hvis han har lyst til at forlade klubben. Noget med FFP-reglerne – men hvordan det lige skulle hænge sammen, meldte artiklen ikke noget om.

Vil vi ud og lave ”trademarks”-signings, kræver det dog at Ancelotti er træneren. Montella, Mihajlovic osv., har ikke store nok navne til at hente fx Zlatan.

Mht. Cristante, så er jeg egentlig enig med Rosso på visse punkter. Han kunne sagtens have få et dusin kampe denne sæson med tanke på at Essien og Muntari i den grad spillede fallit – men man skal huske at i sommers var det ham selv som insisterede på skiftet til Benfica. Måske dårlig rådgivning fra en agent, fordi Pippo anvendte ham ganske hyppigt i sommerkampene. I Benfica stillede Jorge Jesus det faktum op, at han skulle kæmpe med græske Samaris om spilletid – den kamp tabte han stort.

Cristante er jo heller ikke en spiller der skal gå ind og få en nøglerolle med det samme. Men i sammenspil med Mastalli, Modic, Locatelli(lige lovlig ung endnu) og evt. José Mauri vil man stå med nogle unge spændende midtbanespillere, som skal bevise sig selv på forskellige måder. Nogle ved at agere backups i Milan – andre på lejemål.
Ift. backsituationer, synes jeg man står i en gunstig position med Abate og Antonelli på begge sider, og De Sciglio til at udøve kvalificeret konkurrence på begge positioner. I form(hvilket desværre sker sjældent) er De Sciglio en klart bedre forsvarsspiller end Antonelli, der tydeligt har spillet meget wingback – offensivt er han dog bedre. Jeg regner også med at en hidsig offensiv back som Antonelli, er noget Carlo rigtig gerne ynder at bruge.

Desuden synes jeg overhovedet ikke at Real Madrid har spillet med to 6’ere.. Snarere har Carlo fået et materiale, hvor han har skullet ændre på næsten decideret 10’ere som Isco og Jamés til mezzala-typer, samt at Kroos spiller regista i en 4-3-3 med Ronaldo, Benzema og Bale på toppen. 4-4-2 kan jeg ikke se blive effektiviseret i Milan – snarere end 4-3-3 med enten juletræ, eller mere brede kanter.
Annonce