@Lentini
Tag nu lige og læs hvad jeg skriver - at han har vekslet mellem 4-4-2 og 4-3-3!
Transfermarkts vurdering af spilleres værdi er noget ganske andet end at gengive hvilken taktik et givent hold er stillet op i. Jeg anser transfermarkt som et glimrende medie til statistik.
Det hele kom sig i øvrigt af en snak om at Ancelotti ville anvende en diamant på midtbanen. Noget han ikke har praktiseret siden starten af sine PSG dage.
Når det er sagt så handler det her jo om Milan og hvilket system Ancelotti antageligt vil bruge, HVIS vi får held med at hente ham.
Som skrevet tidligere, så har jeg alle dage været lunken overfor 4-3-3 i Italien. Det fungerer bedst mod et forsvar der står højere i banen end det er kotume i de italienske ligaer.
Personligt ser jeg en række fordele ved en 4-4-2 (og jeg var interesseret i at høre din holdning til systemet).
Pazzini er ude i et interview den anden dag og sige at det har været meget svært at være angriber i et 4-3-3 system i Milan. Det kan naturligvis være piveri fordi han ikke har slået til.
Dog vil jeg også give ham ret, da angriberen i det system har været uhyre meget alene. Det har ofte betydet at angriberen måtte trække dybt i banen for at hente bolden, for derefter at blive retvendt.
I en 4-4-2 har man to spillere at bringe bolden op på. Det stiller også krav til modstanderens forsvarere, idet der nu er to spillere at forholde sige til.
Det kan samtidig give bedre muligheder for at de wings der kommer fra dybere positioner, kan sættes i 1-mod-1 situationer mod backs.
På midtbanen skaber det også en bedre balance - i hvert fald med det spillermateriale vi pt. har til rådighed. Vi har ingen rigtige box-til-box spillere, hvilket gør at vi ofte er blevet fanget i undertal i omstillinger. Noget som italiensk fodbold, som bekendt, nærmest er bygget op omkring.
Med to centrale spillere der ikke har nær så mange offensive pligter - eller i hvert fald bedre kan sætte spillet fra dybere positioner - vil det give et bedre cover ved omstillinger.
Med wings der ligger dybere i banen, vil det også kunne give et bedre samspil med backs.
Jeg har principielt intet imod en 3-mands midtbane. For mig at se er der dog behov for et bindeled til angrebet, så det ikke er 8´erne der har ansvaret for at bringe bolden frem, hvilket efterlader holdet eksponerede bagude.
Spanien er i den forbindelse også lidt anderledes, fordi forsvarsspillet er nedprioriteret. De er principielt ligeglade med hvor mange mål de lukker ind - blot de scorer ét mere selv. I en liga der er så taktisk anlagt, er det en svær mentalitet at påtage sig.
Tag nu lige og læs hvad jeg skriver - at han har vekslet mellem 4-4-2 og 4-3-3!
Transfermarkts vurdering af spilleres værdi er noget ganske andet end at gengive hvilken taktik et givent hold er stillet op i. Jeg anser transfermarkt som et glimrende medie til statistik.
Det hele kom sig i øvrigt af en snak om at Ancelotti ville anvende en diamant på midtbanen. Noget han ikke har praktiseret siden starten af sine PSG dage.
Når det er sagt så handler det her jo om Milan og hvilket system Ancelotti antageligt vil bruge, HVIS vi får held med at hente ham.
Som skrevet tidligere, så har jeg alle dage været lunken overfor 4-3-3 i Italien. Det fungerer bedst mod et forsvar der står højere i banen end det er kotume i de italienske ligaer.
Personligt ser jeg en række fordele ved en 4-4-2 (og jeg var interesseret i at høre din holdning til systemet).
Pazzini er ude i et interview den anden dag og sige at det har været meget svært at være angriber i et 4-3-3 system i Milan. Det kan naturligvis være piveri fordi han ikke har slået til.
Dog vil jeg også give ham ret, da angriberen i det system har været uhyre meget alene. Det har ofte betydet at angriberen måtte trække dybt i banen for at hente bolden, for derefter at blive retvendt.
I en 4-4-2 har man to spillere at bringe bolden op på. Det stiller også krav til modstanderens forsvarere, idet der nu er to spillere at forholde sige til.
Det kan samtidig give bedre muligheder for at de wings der kommer fra dybere positioner, kan sættes i 1-mod-1 situationer mod backs.
På midtbanen skaber det også en bedre balance - i hvert fald med det spillermateriale vi pt. har til rådighed. Vi har ingen rigtige box-til-box spillere, hvilket gør at vi ofte er blevet fanget i undertal i omstillinger. Noget som italiensk fodbold, som bekendt, nærmest er bygget op omkring.
Med to centrale spillere der ikke har nær så mange offensive pligter - eller i hvert fald bedre kan sætte spillet fra dybere positioner - vil det give et bedre cover ved omstillinger.
Med wings der ligger dybere i banen, vil det også kunne give et bedre samspil med backs.
Jeg har principielt intet imod en 3-mands midtbane. For mig at se er der dog behov for et bindeled til angrebet, så det ikke er 8´erne der har ansvaret for at bringe bolden frem, hvilket efterlader holdet eksponerede bagude.
Spanien er i den forbindelse også lidt anderledes, fordi forsvarsspillet er nedprioriteret. De er principielt ligeglade med hvor mange mål de lukker ind - blot de scorer ét mere selv. I en liga der er så taktisk anlagt, er det en svær mentalitet at påtage sig.