Jeg tror ikke på at man er blind overfor FFP. Jeg tror snarere det handler om, hvad man vel kan kalde, for en kalkuleret risiko. Er det realistisk at undgå restriktioner fra FFP? Nej, det tror jeg næppe. Men jeg tror at en fremtidig straf er noget man kalkulerer at tage imod, bare for at nå målet om at komme i Champions League – det er jo der de store penge er. Jeg kan ikke huske hvilke bøder hhv City eller PSG løb ind i, men ved Inter og Roma er en del af deres ”synder” blevet gjort betinget. Det forestiller jeg mig vil være samme billed med Milan, og dertil nok også en reduktion i antal spilleberettigede spillere i turneringen. Noget jeg også mener gjorde sig gældende for City og PSG.
Hvis nu Bee fik 51% af aktierne, ville min svada omkring stivheden i reglerne for en ny ejer, komme igen. Lykkeligvis for jer alle blev det ikke tilfældet.
For mit vedkommende er jeg noget ambivalent. Optimalt set har man en sund driftig forretning, men pt. er det kun halvdelen af de to CEO’er, som kan finde ud af det. Det er Ladyens styrker der fremtidsmæssigt skal veje op for Gallianis elendigheder. Hun har skaffet en større aftale med Emirates, Casa Milan er en succés og hendes største styrke i mine øjne, er at hun er lydhør overfor andre mennesker som besidder kompetencer på områder, hvor hun er knap så stærk. Var det sket under Galliani? Nej. Han er en lefler, som slet ikke egner sig til opgaven som CEO. Milan har et massivt navn i Asien, og særligt Kina, som er et kæmpe uberørt marked. Det vil så vise sig om Bee og hans kumpaner kan leve op til deres planer. Det er et andet interessant perspektiv i hele ”Milan-sagaen”.
Jeg kan sagtens følge Bishops synspunkt, fordi jeg er sgu led ved at se en omgang juks den ene weekend efter den anden. Men min irritation mod Galliani stiger igen, når han som det første skyder en overpris afsted imod Jackson Martinez – særligt hvis Zlatan kommer til. Og samtidig husker jeg stadigvæk de to sidste oversmeltninger, hvor Milan blev efterladt i ruiner. Jeg er overhovedet ikke tryg ved ”den skaldede hævner”.
Jeg havde håbet på lidt smartness og 3 ”key-signings” – en til hver kæde på holdet. Men det kan jeg vidst godt skyde en hvid pil efter med Galliani ved roret. Selvom man har 100-150mio€ til indkøb, betyder jo ikke at man nødvendigvis skal blæse det hele af på en gang.
Men når bolden triller i de 90 minutter, så glemmer jeg fuldstændig min irritation over Galliani, Milans økonomiske situation, udover når kameraet obligatorisk glider forbi Galliani. Hvem gør overhovedet det?
Så jeg bliver nok en kende dobbeltmoralsk. Irritation over Galliani mens jeg jubler ligeså højt som altid, hvis vi begynder at vinde igen.