Snak

Mere indhold efter annoncen
Zlatan? Er han på vej tilbage til Milano, eller er det ønsketænkning?
Lidt af begge dele tror jeg.
@ UAB

Det ved vi nok først sådan rigtigt på mandag. Raiola skal hele vejen til Dubai for at snakke med El-Khelaifi om et eventuelt skifte til Milan på mandag på et eller andet tidspunkt. Han ville formentlig ikke tage den lange rejse til mellemøsten, såfremt Zlatan ikke havde udtrykt et okay omkring et skifte. I princippet skulle man være blevet enig om en 2-årig aftale til 8mio€.

Hurdlen er som sådan ikke Zlatan i mine øjne. Det handler nok mere om at PSG kan nægte at sælge, eller stiller en urealistisk salgspris. Zlatan er trods alt 33 år og går ind i det sidste år af sin kontrakt i det franske – så jeg tror max Milan vil strække sig til 10mio€. Allerhelst håber man nok på at han vil blive løst fra sin kontrakt – det virker dog usandsynligt i min optik.

Så ønsketænkning vil jeg ikke helt betragte det som, men en svær handel så absolut.
@ Rosso

Smider Mihajlovic Montolivo op som trequartista vil jeg betegne ham som halvvejs retarderet. Omvendt kan jeg heller ikke forestille mig at han anser Montolivo som den idelle til den rolle.

Forlænger man Nigels kontrakt, kommer Montolivo til at spille en kontrollerende mezzala. En mezzala er jo ikke bare defineret som box-box der i bedste engelske stil, tonser frem og tilbage. Joao Moutinho spiller mezzala i Monaco – det samme gør Geoffrey Kondogbia. Det ville være meget synd at kalde de to spillertyper identiske.

I Sampdoria har han satset på muskler. I mit stille sind håber jeg det er pga. manglen på kreativt indkøb, og det ikke er fordi vi bare skal have en rugbrødsmidtbane. Soriano har også spillet på den centrale midtbane flere gange i denne sæson når Samp spillede 4-3-3, mens han har været rykket frem på 10´eren i 4-4-2 med diamand.
@Lentini
Du har helt ret - han kan naturligvis vælge at spille med en "skæv" midtbane.

Med de defensive problemer vi har haft, ser jeg dog positivt på at spille med to 6´ere.
Der ville Montolivo også kunne komme til sin ret.

De fire forreste pladser vil så afhænge meget af om vi har held med at hente Zlatan.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg håber på 4-3-1-2 med offensive wingbacks. Det er den formation, Milan har præsteret bedst med de sidste mange år.
@ Rosso

Jeg anser det for meget usandsynligt at Zlatan skal spille andet end decideret angriber. Han har været decideret angriber hele sin karriere – med stor succés. Hvorfor dog ændre på det han er allerbedst til?

Rent defensivt handler det for mig mere om at man får skabt et hold, en enhed, som rent faktisk er sammenhængende offensivt såvel som defensivt. Jeg synes ikke løsningen er at stoppe tre spillere ind på midtbanen, som mere eller mindre minder meget om hinanden. Det giver for lidt fleksibilitet i min verden.

Og det er ikke fordi jeg mener Nigel er/har været dårlig, men det Milan jeg kender, er et som vil spille offensivt. Derfor er jeg ikke vild med konstruktionen af Kondogbia – De Jong – Montolivo. Og det er derfor jeg helst så Nigel tog videre i karrieren, fordi jeg vil have noget andet end på midtbanen. Andre kompetencer, som udvider kompetencefelterne på centrale midt, hvor vi har været belemret med for meget stål og granit, og for lidt teknik og flair de senere sæsoner.

Det er derfor jeg har villet have Gündogan. Han løber sine kilometer, bidrager defensivt, men har sine klare forcer i det tekniske spil, pasninger og opbygningen. Han har det flair og kvikke fødder, jeg skriger efter.

Men ud fra hvad Sinisa synes at kunne lide, vil jeg da foreslå en anden Doyen-klient, Axel Witsel som har en rigtig fin alder. Han har en enorm fysik, og kan spille fodbold fremadrettet også.
Jeg tænker bestemt heller ikke at Zlatan ikke skal være angriber. Jeg ser ham i en rolle hvor han kan skifte mellem at ligge på linje med Martinez og andre gange trække lidt væk fra modstandernes back-linje så han kan bringes i situationer hvor han retvendt kan udfordre sin direkte modstander. Alternativt tage løb i boksen fra en lidt dybere position.

Det er på ingen måde en klassisk 10´er rolle. Mihajlovic har fx brugt Eto´o i samme rolle i Sampdoria.
Det er jo bare et almindeligt tomandsangreb. Spiller man med to angribere, skal de selvfølgelig ikke ligge på linjen. Den ene er ofte mere boksorienteret og den anden søger ned i banen som eksempelvis Morata/Llorente og Tevez.
Hvilke af de spillere vi kædes stærkt sammen med ejes af Doyen - og i så fald, hvilken konkret betydning får det for klubben?

Ud fra min beskedne viden på lige det område, så virker det som at pisse i bukserne for at holde varmen.
Annonce