Snak

Mere indhold efter annoncen
Honda ryger med sikkerhed ikke. Om ikke andet så fordi vi jo netop starter en kæmpe charme-offensiv rettet mod det asiatiske marked.

Desuden så ser jeg også frem til at se ham på 10\´er positionen. Tror han kan blive en profil. Han har jo ikke glemt hvordan man spiller fodbold siden han drog afsted fra Rusland.
Ja jeg har godt selv overvejet situationen med det asiatiske marked, men det er bare svært at de hvem der ellers skal smutte

Og ja jeg er bestemt også frisk på at han skal have chancen på sin favorit position, kombineret med nogle effektive angribere.
https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Honda fortjener chancen at spille som 10´er på den offensive midtbane, han er trods alt hårdtarbejdene og dygtig på visse områder, han blev fejlcastet fuldstændig på kanten. Håber han får succes under Sinisa, så Bertolacci kan få konkurrence.

De Jong blev vel brugt mere som en central midtbane end en 6´er ellers så er det fordi han var på bolden for meget. Anyways jeg holder fast ved at han var bedre under Allegri og selvom han var den bedste på sin position, så kan han blive endnu bedre. De Jong er en der skal stå foran forsvaret, så de andre midtbanespillere har mere frirum, han er ikke den der skal ligge og fordele spillet. Men igen, kan Sinisa få en nogenlunde logisk rød tråd i spillet, så kommer han også til at blive brugt rigtigt.
Det har du ret i, Serpente. Berlusconi er meget glad for Ménez, og jeg kan da håbe at det ikke bliver ham som må lade livet i en eventuel ankomst af Zlatan. Men nogle seriøse navne vi kigger på det til det sidste: Romagnoli, Witsel/Gündogan og Zlatan.

Jeg synes det vil være tosset at beholde El Shaarawy, fordi han har sin favoritposition i 4-3-3, fordi lige netop på venstre wing har vi både Ménez, Jack og Niang, som alle kan varetage den position. Modsatte side er Niang igen i spil sammen med Honda – eventuelt Suso alt afhængig om han bliver i Milan, fordi det er jeg endnu ikke sikker på, om han rent faktisk gør.

Målmænd:
Diego Lopez, Abbiati, Agazzi og Gabriel.

- Gabriel er mere eller mindre sikker på at forlænge sit lejeophold i Carpi endnu en sæson, hvorfor man numerisk er på plads.

Forsvar:
Abate, De Sciglio, Zaccardo, Paletta, Zapata, Mexés, Aléx, Ely, Albertazzi og Antonelli.

- Ti mand er én for mange, og med forsøget på at erhverve en ekstra centerstopper i Romagnoli, skal man finde to afgange. Aléx er blevet foreslået til Santos, så der mangler endnu en afgang. Pilen peger imod Albertazzi eller Zaccardo, hvor jeg personligt gerne ser Albertazzi fise af, fordi han har ikke Serie A-klasse.

Midtbane:
De Jong, Montolivo, Poli, Mauri, Bertolacci, Nocerino, Bonaventura, Honda, Suso, Verdi.

- Her er der også ti mand – faktisk 11 såfremt man lykkedes med erhvervelsen af enten Witsel eller Gündogan. Nocerino og Verdi ansér jeg slet ikke som have en chance for at blive i Milan, så er der i hvert fald et eller andet som skal ændre sig fuldstændig fra nu. Jeg synes det peger imod at Suso bliver sorteper i det spil. Jeg forestiller mig ikke at trøje-sælgeren, Honda, bliver sendt andre steder hen. Slet ikke med lanceringen af et kommercielt projekt i Asien. Måske kan Poli være en outsider? Han bliver i hvert fald klemt i spilletid af Mauri, Bertolacci og eventuelt en nyankommen spiller.

Angreb:
El Shaarawy, Ménez, Niang, Bacca, Luiz Adriano, Cerci, Matri og Mastour.

- Hele otte mand pt. til at besætte fem pladser, og læg dertil hvis Zlatan skulle ankomme. Cerci, Matri og Mastour må være de tre mand der bliver siet fra. Det største spørgsmål bliver hvis Zlatan kommer. Hvem af El Shaarawy, Ménez og Niang har man tænkt sig at ofre på alteret for svenskeren? Jeg håber ikke det bliver de to franskmænd.

@ Fossa

At du gentager dig selv, gør det ikke til en mindre omgang vås. En 6’er spiller som regel en dyb central midtbane – det er jo for guds skyld det samme. Nigel de Jong har ikke spillet andet i sin tid i Milan, for pokker.

At han har været meget på bolden hænger formentlig sammen med, at Milan ikke har haft nogen som helst til at varetage det opbyggende spil, i og med den eneste som rent faktisk har kunnet dette(Montolivo) har været skadet hele sæsonen. Hvem skulle ellers spille bolden frem? Essien? Van Ginkel? Poli?

Det har jo været hele hovedproblemet for Milan, at man netop ikke har haft denne regista-spiller som kan skabe det offensive spil fra egen ende.

Det er jo netop det modstanderne fandt ud af ret hurtigt på sæsonen, hvorefter de forærede os bolden, og så kunne vente på at vores tekniske svage kreative midtbane smed bolden væk under et minimum af pres, hvorefter vi så var sårbare imod kontraspil.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
^^ Derfor var Bertolacci så vigtigt at få signet, for han er om nogen der kan løse den opgave vi har på midtbanen med mangel på kreativtet og playmaker type. Desuden så kunne det tænkes at Honda måske vil ha mere success inde på den offensive midtbane end tidligere.
Lentini
Vi er meget enige omkring sidste års midtbane problem, og jeg tror faktisk på at vores forsvar kan gøre det bedre, hvis vi får løst opgaven på midten. Slår bertolacci til på midten med witsel eller gundogan plus de jong så bliver hele holdet løftet.
Jeg tror faktisk godt at monty kunne blive sendt videre i karrieren og jeg er nok også en af dem som tror på Ses og håber han bliver. Han har sluttet godt af i sæsonen og kan han holdes skadesfri tror jeg på ham. Det er bare ikke mig at sende et stort potentiale væk. Det samme gælder for suso og niang. Løftes de 15% kan de blive fantastiske. Monty matri nocerino bliver aldrig nok til vores hold. Vi kan altid sælger Ses og Suso næste år, hvis der ikke er sket noget. Det jeg elsker ved Ses er også hans kærlighed til klubben. Selv da han var bedst, og kunne være tager videre, valgte han at være loyal mod milan. Det er i virkeligheden den største grund til at han skal blive. Vi må vise ham loyalitet og give ham chancen som den unge mand han trods alt er.
Milan siden 92 Fck siden 98 Hader usportslig optræden elsker passionerede spillere
Altså hør her, nu kunne det altså også tænkes at Sinisa muligvis ville prøve at spille 4-3-3 eller 4-2-3-1 engang i mellem. Fremfor at kun spille 4-3-1-2 hele tiden. Variation er godt, da det vil gøre os mere uforudsigelige, men er der ellers noget nyt og spændnede at rapportere fra træningerne, er spændt på at høre hvad der sker i forberedelserne?

Desuden hvad med Maksimovic, har vi droppet ham eller venter vi til vi har fået Romagnoli og Witsel/Gundogan på plads?
@Lentini
Jeg må sige at jeg ikke er enig i at vores problemer stammer fra fraværet af en Regista. Jeg mener at vores midtbane-konstellation fint kan bestå at den 6´er a la NdJ med to spillere på siderne som kan noget frem i banen. Eksempelvis som vi havde det med van Bommel i sin tid.

Klubben er tilsyneladende ikke villig til at give €30M for Witzel - men har et max på €20M - hvilket jeg principielt godt forstår. Hvad jeg derimod ikke forstår et ord af, er at vi efter sigende kan få Vijnaldum for førnævnte €20M - og vi synes ikke at være med i kampen.

Han er en spiller der jo på mange måder kunne minde om Seedorf, omend man altid skal passe på med den slags sammenligninger.
Det burde i mit univers være en no-brainer at hente en spiller som ham.
@ Rossoneri
Enten har jeg formuleret mig uskarpt eller misforstår du mig. Og førstnævnte mulighed er naturligvis ikke sandt, så det må være dig der har misforstået :).

Jeg mener ikke at De Jong er/har været problemet i det opbyggende spil – jeg mener det er en sløj transferkampagne til midtbanen af flere omgange, som har været skyld i problemet. Fordi det er jo ikke De Jong, Muntari, Essien, Poli osv., skyld at de bliver tildelt roller som de ikke har karakteristika til at udføre ordentligt. Ingen af vores midtbanespillere, udover Montolivo, besidder rent faktisk evner til at fordele bolden i opspil – de er mere skruebrækkere. De Jong meget bedre end alle de andre i det spil.

Det svarer lidt til de problemer Milan nogle gange løb ind i under Ancelotti, når vi spillede med Rino-Pirlo-Ambrosini, og modstanderen havde held med at stække Pirlo, fordi hverken Rino eller Ambrosini havde nævneværdige store evner i det fremadrettede pasningsspil.

Milan har i netop overstået sæson ikke haft noget opspil. Og jeg tror det er en blanding af manglende evner hos midtbanefolket samt utilstrækkelighed fra Pippos side(Det har sandelig heller ikke været en let opgave). I hvert fald gik der ikke lang tid før modstanderne stillede sig lidt tilbage, og lod Milan have bolden. På den valgte preslinje satte man så ind mod Milan, der tabte jeg ved ikke hvor mange bolde og konstant blev fanget i ubalance – læg dertil elendig dødboldsopdækning og du har en hold i ualmindelig stor krise.

Jeg så gerne inden dette transfervindue, at Milan erhvervede sig to spillere til mezzala-positionerne, som havde evnerne i det fremadrettede spil, så De Jong netop ikke skulle stå med en opgave hans profil ikke passer på. Jeg ville have to, fordi jeg ikke aner hvor Milan har Montolivo henne. Det er altså en grim skade han fik sig på vej ind i sit karries efterår. Nu har jeg fået Bertolacci, og jeg vil have en til positionen, selvom Mauri ikke er helt ueffen(synes bare det er meget stort ansvar at smide på ham allerede).

Jeg ved dog ikke hvor du har læst det med max 20mio€ for Witsel – det har jeg endnu ikke set, og hvis det har været Milans tilgang inden forhandlingerne er det godt nok noget naivt. Og det er Galliani trods alt ikke.

@ Fossa

Sinisa har allerede nævnt 4-3-3 som et alternativt system til 4-4-2. Så han netop har dette taktiske skift i baglommen, skulle det blive nødvendigt.

@ Serpente

Problemet med El Shaarawy er at han ikke passer ind i det foretrukne system, og ydermere er konkurrenterne bedre på de positioner han eventuelt skulle besætte i en diamand 4-4-2. Jeg vil lettere kunne forstå at man beholder Suso og Niang, fordi de rent faktisk kan varetage positioner i det Sinisa helst vil. Jeg ser bare i min egen personlige krystalkugle, at El Shaarawy bliver klemt i konkurrencen, og dertil falder hans markedsværdi bare endnu mere. Så skulle man eventuelt leje ham ud i en sæson – men det ved jeg sgu ærlig talt ikke om han er synderligt interesseret i.
Annonce