@ Serpente
Jeg synes du blander æbler, pærer og selv kokosnødder sammen i det her.
For det første, så er der forskel på at erhverve spillere til Primavera, eller til førsteholdet.
For det andet, så lyder det til at du har hørt lidt for meget på Galliani/Berlusconis snak, da vi havde ingen penge, hvor de blev ved med at sige at vi skulle investere i unge italienske spillere. Det var dengang, og i øvrigt lidt af et dødfødt projekt. Nu har vi fået en pænt stor kapitalindsprøjtning, hvorfor planerne naturligvis er ”ændret” af den grund.
For det tredje, så skal Milan ikke sammenligne sig selv med FC Porto eller Ajax. Det vil virkelig være lidt af en deroute.
For det fjerde skal vi ikke være en udklækningsbase eller brødfødekæde for større klubber. Milan er blandt verdens allerstørste klubber, målt på historie og fanskare.
For det femte er det yderst svært at udvikle spillere til en klub af Milan størrelse. Man skal være umådelig heldig med at udvikle bare én spiller fra hver årgang, som kan benyttes på førsteholdet i en klub af Milans standarder – to er helt exceptionelt. Kig på de største klubber i Tyskland, England, Italien og Spanien, og se hvor mange unge spiller fra eget talentakademi, som rent faktisk klarer cuttet til førsteholdet. Jeg kan fortælle dig, det ikke er mange hvert år.
Det betyder dog ikke at man ikke skal investere i sin ungdom – overhovedet ikke. De spillere som ikke klarer cuttet, kan eksempelvis sælges videre til mindre klubber, som kan gøre brug af Milans ungdomsarbejde. Altså kan der være en økonomisk gevinst.
For det sjette, så kan Milan absolut blive meget bedre til at pleje sit ungdomsarbejde, og det er da også noget som er kommet mere og mere på dagsordenen i klubben. Bare ti år tilbage tog man slet ikke notits af ungdomsarbejdet i klubben, selvom man egentlig havde nogen, som har vist sig at være gode Serie A-spillere i fx Matri og Astori.
Derfor er det også en god idé, man har fået strikket sammen med Tasotti nu, som skal varetage de unge spillers karriere, fra Primavera til seniorfodbold. I disse dage snakker Tasotti meget om Darmian – men det er også en vanvittig svær balancegang. Fordi da Darmian var i Palermo, viste han nul og garnichts tegn på at han skulle ende i Manchester United i dag. Det handler meget om at finde rette element for den unge spiller, som eksempelvis Darmian fandt i Torino. Og hvor lang tid skal Milan holde på en spiller? 3år? 4år? Det er meget svært at sætte specifikt periode på, fordi alle spillere har hver deres måde at udvikle sig på. For mig er det en mavefornemmelse, og man skal have talent for at se rigtigt – det bliver så spændende om Tasotti indeholder den evne.
For det syvende er det vitalt at Milan igen får opgraderet sin medicinske afdeling – MilanLab – som førhen har været så glorværdig. Den måde der trænes på, særlig fysisk, har hidtil ikke været speciel gunstig for nogen af vores yngre mere talentfulde spillere – her tænker jeg navnligt på De Sciglio og Pato. Begge to har allerede i en ung alder været utrolig meget skadet. El Shaarawy havde en mere finurlig skade end de to andre, hvor det tit og ofte har været muskelskader, som har sat dem tilbage. De mange skader forhindrer lige nu De Sciglio i at finde kontinuitet, som vi så tidligere med Pato, og forhindrer ham dermed også i jagten på at indløse sit store potentiale. For nok skriger Foggy op om at De Sciglio ikke er fem potter pis værd, men faktum er at det er noget svært at finde niveau, når man konstant bøvler med muskelskader.
For det ottende, så er det fuldstændig korrekt hvad Rossoneri siger – det ene udelukker ikke det andet. Man kan sagtens føre en god ungdomsstrategi, samtidig med at man blander sig i toppen nationalt som internationalt. Man behøver ikke blæse 70mio€ af hvert vindue – i nuværende tilfælde har Milan dog været sat så meget tilbage at man har skullet tage ikke bare ét, men måske tre-fire skridt op i kvalitetsniveau af truppen.
Til niende og sidst skal man ikke spille unge spillere, bare fordi de er unge. De skal være gode nok, ellers kunne vi jo bare hive et halvt Primavera-hold op og spille med dem, hvis det var vores ambition. Det er alt for meget feeder-mentalitet over sådan en tankegang.