Redigeretman 16. jun 09:31
Mine fem cent om Pioli.
Inden da skal jeg dog varedeklarere, at jeg generelt ikke er fan af den type træner Pioli repræsenterer, og dermed vil mine holdninger også være farvet af det.
Hvis jeg skal starte fra toppen, synes jeg, mod populær opfattelse, at Pioli underpræsterede i Milan, med det materiale han havde til rådighed.
I mit univers, havde Milan, set over Piolis regeringstid, ligaens bedste materiale baseret på formålet (forklaring følger).
Inden yderligere uddybning, vil jeg dog lige dvæle ved de ting jeg, trods alt, mener Pioli er rigtig dygtig til.
Pioli er, først og fremmest, diplomat og i øvrigt en super likable person.
Det kom dels til udtryk ved, at alle spillerne (generelt set og det meste af tiden), syntes at have et rigtigt godt forhold til ham.
Desuden var han også dygtig til at navigere det politiske spil internt i klubben, med en sportslig ledelse (Maldini) og en ejergruppe (Elliott og senest RedBird), der ikke altid var i øjenhøjde.
Her er det min klare opfattelse, at Pioli var medvirkende til, at samle truppen om spillet på banen, snarere end det udenfor.
Som et fint eksempel på hans forhold til det meste af truppen, er hans "besøg" ifm super coppa´en i januar i Riyadh, hvor der helt åbenlyst var en varm og god stemning.
Og herfra starter så aber dabei´erne.
Som jeg anskuer ledelse, kan man ikke drive en performancekultur baseret på at være alles hyggeonkel og konstant prøve, at please alt og alle.
Det er helt tydeligt, at der i Milan, har været et komplet fravær af lederskab, efter Zlatan og Kjær, både gradvist og fuldstændig, var ude af truppen.
Pioli var åbenlyst ikke ham der trådte i en autoritær position, som fx Conte, og dermed blev negative kulturbærere som Leao og Theo hierakiske ledere. Det har ledt til dårlig træningskultur, manglende disciplin ift diæt og generel fitness og svag attitude i mange kampe.
På det taktiske plan, arbejder Pioli (efter eget udsagn) ikke med formationer og systemer - han arbejder med koncepter. Personligt vil jeg snarere kalde det filosofier.
Det bygger, først og fremmest, på nærmest uindskrænket frihed på banen og en samtidig forventning om at spillerne, individuelt og kollektivt, fortolker hans ideer (filosofi).
Et koncept han har hævdet er centralt for hans system er 3+2 - det er bare ikke noget man generelt så i praksis. Langt fra endda.
Min primære anke mod Pioli på det tekniske plan går på, at han simpelthen ikke er dygtig til at skabe et balanceret system, navnlig i den defensive fase.
Her kan man bl.a. pege på, at restforsvaret i Milan, ofte bestod af to-tre mand, fordi han insisterede på at bringe en række spillere i både backlinjen og på midtbanen, der alle deltog i spillet langt fremme på banen.
Man kunne nærmest få den mistanke, at Pioli udelukkende ser fodbold ud fra de individer han arbejder med, og ikke tænker dem ind i en kollektiv kontekst - sådan lidt groft sagt.
Det sagt, så er der også talrige eksempler på, at han faktisk ikke har fokuseret på spilleres primære kompetencer, og endda har brugt dem i roller, der, helt åbenlyst, ikke matchede deres kompetencesæt.
Og det bringer mig så tilbage til påstanden om at underpræstere, hvilket selvsagt skal ses i et generelt lys, baseret på hele hans tid i Milan.
Virkeligheden er, at Milan havde et hold der kunne spille op med de bedste, når konceptet sad i skabet.
Det kan siges om 20/21-sæsonen indtil Zlatan fik sin skade, den sidste tredjedel ad 21/22-sæsonen (mesterskabet) og dele af 22/23-sæsonen.
Men hver gang, gik Pioli væk fra et proven concept. Mest i øjenfaldende er naturligvis efter mesterskabssæsonen, hvor Milan var helt suveræne i foråret.
Hvis man tager udgangspunkt i "slutspurten" i mesterskabssæsonen, havde Milan et koncept der passede perfekt med de spillere der var til rådighed. Og det er min påstand, at Milan havde den trup i ligaen, der havde det højeste niveau ift at udføre det koncept der blev praktiseret.
Pioli havde dog andre tanker, hvilket pludselig gjorde, at konceptet ikke hang sammen ift balancen og derudover bragte man en række spillere i situationer, hvor deres mangler blev udstillet.
Derudover var Piolis tid i Milan også præget af virkelig mange forskellige og kontinuerligt skiftende taktiske delelementer.
Jeg tror de fleste vil være enig i, at kontinuitet er et væsentligt element i succes. At de enkelte spillere kender deres egne rolle og ikke mindst dynamikker ift deres medspillere.
Min overordnede konklusion på Pioli er, at han er for meget filosof og for lidt praktiker. Måske vil jeg ligefrem kalde ham naiv.
Det kan der selvfølgelig være noget både smukt og (fodbold)romantisk i. Jeg har bare svært ved at se, at det skaber resultater.
Vil man for alvor praktisere Piolis filosofi, skal man reelt have nogle af verdens bedste offensive spillere til rådighed. Det er der selvsagt ingen italienske klubber der har.
Derfor mener jeg også, at Piolis koncept (filosofi) vil fejle ift at udnytte potentialet i klubber som Milan, Fiorentina osv.
Her tror jeg meget mere på en dygtig taktisk håndværker (som fx lillebror Inzaghi), der kan få individer til at fungere i et kollektivt defineret koncept.
Jeg ønsker dog oprigtigt Pioli succes, netop fordi han, som person (oplevet på afstand selvsagt), er meget let at holde af.
Pioli is on fire!