Snak

Hvis Juve og Milan forbliver i Top 6, tilfalder Coppa Italia´s EL-plads seriens 7. plads:

7. Atalanta 28 43-31 44
8. Sampdoria 28 47-43 44
9. Fiorentina 28 38-33 41

Vi er helt lige med Atalanta i de to indbyrdes kampe, mens vi har tabt begge kampe til Samp.

Det er måske ikke lige dét, der pt står øverst på truppens agenda. Men det kan trods alt give de sidste 10 kampe en yderligere motivation.

Sådan som Samp spiller i øjeblikket, kommer vi nok til at slås med Atalanta om den sidste plads. Men optimismen varer sikkert indtil næste weekend, hvor i taber hjemme mod Crotone. Det har lidt været tendensen de sidste to sæsoner. To skridt frem, et tilbage. Akkurat som man tænker "yes, nu har de fundet melodien", så kvajer sig sig time. Men dejligt at der er noget at spille for, lad os håbe makkerskabet mellem Saponara og Simeone giver pote i de resterende kampe. Enig i et førstnævnte kan blive en stor gevinst, fatter ikke hvorfor han skulle varme bænken så lang tid.

Fremover hedder klubbens træningsanlæg "Centro Sportivo Davide Astori". Et smukt og logisk træk.

Vi er faktisk oppe på tre sejre i træk. Glemte det også selv i farten. Så hvis vi kvajer os hjemme mod Crotone, er det faktisk "Tre skridt frem, og et tilbage".

Men ellers enig i, at det er vigtigt nu at holde momentum oppe med fire sejre i træk. Kampen mod Crotone er for øvrigt ikke i weekenden, men først lørdag d. 31. marts kl. 15, hvor jeg vil være at finde på stadion.

Mht. EL ser det ud til, at Samp sejler, til gengæld ser Atalanta ud til at have fundet melodien igen. Især virker Johnsens gamle favorit, Ilicic, fuld af vigør.

Centro Sportivo Davide Astori lyder godt.

Det må være Atalanta der er favoritter til 7. pladsen ja. Men hvis de snubler gælder det om at være i position til at udnytte det, og hjemmekampen mod Crotone skal selvfølgelig resultere i tre points. De har ganske vist bidt godt fra sig, men primært på hjemmebane.

Pressen spekulerer i, at Chiesa får debut for gli azzurri i kampen mod Argentina på fredag.

I hvert fald hældes der overvejende mod følgende opstilling (4-3-3):

Buffon
Florenzi, Bonucci, Rugani, Spinazzola (Darmian)
Jorginho (Parolo), Verratti, Bonaventura (Pellegrini)
Chiesa (Candreva), Immobile, Insigne

Det er virkelig uambitiøst med Florenzi på den højre back. Jeg kan rigtigt godt lide ham, det er klart, men han er en ren nødløsning på positionen for Roma pt, og kan umuligt have en fremtid som landsholdets højre back på lang sigt. Han er bare ikke en god (nok) back. Jeg ville foretrække både De Sciglio og Darmian frem for Ale.

Primavera slår Empoli 3-2 og er i kvartfinalen i Viareggio Cup.

Målscorere: Gori (igen), Sottil, Meli.

Alle tre store talenter. De to første i angrebet og den sidste på midtbanen.

Håber at der i det mindste til sommer bliver rykket en håndfuld op i Serie A-truppen.

Når nu Ilicic blev nævnt fik det mig til at tænke på, hvornår vi har haft en bomber i front, der virkelig har slået til og scoret omkring 20 kasser.
Kalinic nåede aldrig derop. Det gør Simeone nok heller ikke. Skal vi virkelig helt tilbage til Toni for at finde en Cappocannonieri med mere end 20 mål i støvlerne?

Ja Gila var tæt på, og Rossi havde måske nået det, hvis bentøjet havde holdt til det.

Men se bare listen her. Vidner jo om at vi da har manglet kvalitet i front, især i de senere år. Og ja (@Mag) jeg ved godt der er nuancer i det her. Men det er godt nok alligevel tankevækkende.

2017/2018: 7,Simeone
2016/2017: 15, Kalinic
2015/2016: 13, Ilicic
2014/2015: 8, Ilicic
2013/2014: 16, Rossi
2012/2013: 13, Jovetic
2011/2012: 14, Jovetic
2010/2011: 12, Gilardino
2009/2010: 15, Gilardino
2008/2009: 19, Gilardino
2007/2008: 17, Mutu
2006/2007: 16 Toni/Mutu
2005/2006: 31, Toni

@ Mjohnsen

Det er selvfølgelig tankevækkende - men er det ikke uendeligt mere spændende og givende at kigge på hvor mange mål holdet har scoret i de sæsoner? Fodbold er trods alt en holdsport og i sidste ende er det jo ligegyldigt om det er Simeone, Veretout eller en anden spiller scorer.

Eksempelvis er vi i Inter enormt velsignet med at have en spiller, der konstant scorer 20+ mål per sæson - men det gør os samtidigt også enormt skrøbeligt, og selvom jeg er glad og taknemmelig for Icardi, kunne jeg da godt tænke, at "byrden" blev fordelt lidt mere (eller at de andre spillere begyndte at garne lidt mere). Icardi står for 48% (22 ud af 46) af vores mål, så så snart han render ind i en skade (som han jo gjorde i januar og februar), og erstatningen hedder Éder, er vi i relativt store scoringsproblemer.

Så nok scorer I, med 40 mål over alle turneringer, ikke helt så meget som vi gør - men omvendt står jeres topscorer Simeone, med "kun" syv mål (i.e. 17,5%), ikke for nær så stor en andel af det, hvilket så igen gør jer mindre skrøbelig end os (eller Lazio, for den sags skyld).

Sol- og skyggesider og alt det der.