Redigeretfre 11. maj 2018
Selvfølgelig skal vi vinde, Johnsen. Men Cagliari har altså også meget at spille for.
Efter Milans nederlag til Juve i pokalfinalen er også 7. pladsen i frit spil mht EL.
Hvis vi forudsætter, at viola vinder mod Cagliari, så giver det følgende scenarier inden den sidste kamp mod Milan:
ATALANTA SLÅR MILAN
Atalanta har så 62 p, mens både vi og Milan har 60 p. Indbyrdes står vi lige, men vi har pt. +3 ift Milan på den generelle målscore. Den forskel bliver endog større, hvis vi slår Cagliari og Milan taber. Uafgjort vil så være nok mod Milan ift 7. pladsen, mens der skal en sejr til os og et nederlag til Atalanta på Sardinien for at nå 6. pladsen.
ATALANTA OG MILAN SPILLER UAFGJORT
Milan har så 61 p, mens både Atalanta og vi har 60 p. Vi skal så slå Milan ude og dermed passere dem. Atalanta møder Cagliari ude og med blot uafgjort i dén kamp, passerer Atalanta også Milan pga bedre i indbyrdes opgør. Spiller vi uafgjort mod Milan, skal Atalanta tabe på Sardinien, da vi er lige med dem i indbyrdes opgør, men vi har en dårligere generel målscore.
MILAN SLÅR ATALANTA
Milan har så 63 p, mens vi har 60 p og Atalanta har 59 p. Hvis vi så slår Milan, bliver vi nr. 6 uanset Atalanta´s resultat mod Cagliari. Spiller vi uafgjort, må Atalanta højst opnå uafgjort. Taber vi, skal Atalanta tilsvarende tabe. I disse to tilfælde kan vi højst nå 7. pladsen.
Ja, der er godt nok mange hvis´er. Nu skal vi i første omgang formå at slå Cagliari.
Denne kamps betydning har resulteret i, at der pt er solgt 14.000 billetter og med sæsonkort på 17.235, giver det i skrivende stand over 31.000 tilskuere. Håbet i Firenze er at slå sæsonrekorden på 34.381 fra kampen mod Benevento (- hvor der blev sagt farvel til Astori).
ACF Fiorentina & Leeds United FC