Snak

Mere indhold efter annoncen
Lafonts lårskade betyder at han indtil videre meldes tvivlsom til opgøret i Napoli om små tolv dage, men han er muligvis ude i længere tid end det. Surt.
Ja, det er surt. Han fik åbenbart skaden i højre lår, da han foretog et udspark.

Mens Serie A ligger underdrejet pga UEFA´s underlige Nations League, må vi underholde os selv på anden vis. Så vi tager lige lidt løntal.

Fiorentina har den 8. højeste lønpulje i Serie A efter Juventus, Milan, Inter, Roma, Napoli, Lazio og Torino. Lønpuljen er på 37 mio euro brutto om året.

Pioli får 1,1 mio euro i nettoløn og er den 9. højst betalte træner. Spillerne får følgende i nettoløn (mio euro - med kontraktudløb i parentes):

1. Chiesa 1,7 (2022)

2. Pjaca 1,5 (2019)

3. Benassi 1,1 (2022)
- Gerson 1,1 (2019)
- Hugo 1,1 (2021)
- Mirallas 1,1 (2019)
- Pezzella 1,1 (2022)
- Simeone 1,1 (2022)

9. Veretout 0,9 (2021)

10. Edimilson 0,85 (2019)

11. Eysseric 0,75 (2021)

12. Thereau 0,7 (2020)

13. Biraghi 0,6 (2021)
- Lafont 0,6 (2023)
- Milenkovic 0,6 (2021)

16. Dato 0,5 (2021)
- Ceccherini 0,5 (2022)
- Laurini 0,5 (2021)
- Olivera 0,5 (2022)

20. Hancko 0,4 (2023)

21. Nørgaard 0,35 (2022)
- Diks 0,35 (2021)

23. Vlahovic 0,2 (2023)
- Dragowski 0,2 (2021)

25. Graiciar 0,1 (2022)

26. Montiel 0,05 (2023)

Det ville være synd at sige, at klubben er big spender.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
@ Lynild

Kampen Napoli – Fiorentina er nu fastsat.
Den spilles lørdag d. 15. september kl. 18.00.

God tur.

---

Den udsatte kamp fra Runde 1 mod Sampdoria er også fastsat.
Den spilles onsdag d. 19. september kl. 17.00. Starter tidligt pga CL-kampe samme aften.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Pezzella spiller med et anførerbind, hvor DA13 og de fire quartieri fra calcio storico optræder. Det er i strid med Lega Serie A´s bestemmelse om, at alle anførere skal optræde med et ens, hvidt anførerbind med ordet Capitano.

Det vil viola-spillerne bare ikke acceptere. De vil have DA13 med på banen i hver kamp. Og Biraghi har senest offentliggjort, at man tager imod eventuelle bøder og splitter betalingen mellem alle spillerne.

Sådan.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Jep, jeg læste tidligere historien inde på Football Italia Net. Stærk holdning. Forhåbentlig vil fodboldforbundet se gennem fingre med det.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Formanden for spillerforeningen mener, at det ikke burde være et problem. Fiorentina skal bare have godkendt det alternative anførerbind hos Lega Serie A jvf. regelsættet.

Her går han så galt i byen.

Regelsættet blev nemlig ændret lige inden sæsonstarten, hvor man indførte to nye regler.

Den faste regel er, at alle klubberne skal spille med det samme anførerbind fra Lega´en. Der er dog en tillægsregel, hvor man kan give tilladelse til anførerbind, der hylder en bestemt begivenhed eller omstændighed.

Denne sidste regel er garanteret tænkt som en enkeltstående undtagelse fra hovedreglen, som kun skulle benyttes ifm én kamp forbundet med den bestemte hyldning.

Men mon ikke at man smidigt får bøjet Viola-situationen med DA13-bindet ind under tillægsreglen. Det er jo Italien. Og Lega Serie A er ikke DBU.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Jeg vil i al fald være overrasket, hvis man ikke viser forståelse for det.
Lega Serie A træder sammen i næste uge for at løse problematikken med anførerbindet, idet også Papu Gomez og De Rossi optræder med alternative bind. Og nu vil Lega´en have rene linjer op til runde 4.

I Fiorentinas tilfælde tales der om, at Pezzella kan optræde med DA13-bindet i hele sæsonen, hvis man kategoriserer det som celebrativt jvf. regelsættets paragraf 2. Dog skal man lige acceptere, at hyldningen ikke bare er gældende for én kamp men en hel sæson.

Andre muligheder, der er oppe at vende, er at tillade et lille emblem på viola-trøjerne med DA13 - eller at Pezzella spiller med to anførerbind (det officielle og DA13-bindet) - eller at man gør DA13-bindet til det officielle og dermed indfører, at samtlige Serie A-hold spiller med det.

Omend smuk i tanken, er sidstnævnte mulighed nok ikke farbar, idet der sagtens kan være klubber, der ikke vil løbe rundt med et anførerbind a la Viola.

Samtidig spørger tyske Bild retorisk, om italiensk fodbold ikke har større problemer at beskæftige sig med (end et anførerbind).

For i Tyskland lægger man ikke så meget vægt på regler?... :-)
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Men Bilds spørgsmål er jo reelt nok. At indføre den slags detailregulering af, hvordan et anførerbind må og ikke må se ud, er da helt utrolig latterligt.
En fisselatte, tak.
Det er jeg såmænd helt enig i, Faberge. Det er dog paradoksalt, at det netop kommer fra regelrette Tysklands Bild.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Annonce