Ja, det er svært at poste, især fra mobil?
Men vi havde en grande tur, dog ikke pga. kampen. Stemningen på stadion var lidt flad, med protester mod billetpriserne før kamp. Og så kunne vi kun få malt-øl i papkrus indenfor.
Første halvleg var egentlig okay, kontrolleret fra begge hold, med stor respekt for hinanden. Det var fat at se calcio live igen efter 7-8 års fravær, taktisk kontrolleret, teknik, løb og spil på tredje mand og tempofyldt når man kom frem til modstanderens felt. Det var en fornøjelse, hvis man ser bort fra manglen på mål.
Napoli ville i hvert fald ikke risikere at indkassere mål, og der kom kun noget igennem fra Chiesas side. Der er masser af kvalitet i Eyserric, Semione og Benassi, i hvert fald i glimtvis. Så offensivt skulle der ske et mirakel.
Defensivt så det længe fint ud. Hugo og Biraghi havde godt styr på det. To af mine venner var meget imponeret af Biraghi. Dragowich (stave?) gjorde det egentlig også ok, og det var vel kun målet hvor de dummede sig lidt dernede? Veretout var god, Gerson ikke så meget - kæft han smed meget væk, og Dabo er jo en omvandrende hjerneblødning rent placeringsmæssigt og meget begrænset med bolden. Ham den sidste fattede jeg heller intet af.
Sejren var vel fortjent nok. Insigne var bedste mand, med Hamsik, men Carletto er altså ikke nogen populær mand dernede på lægterne. Spiller for langsomt, for meget håndbremse. De savner Sarri, dem vi talte med.
Og så var det godt, at Napoli virkelig leverede med legendariske oplevelser, når nu fodbolden var sådan lidt meh ;)