Snak

Mere indhold efter annoncen
Okay, så er det bare (endnu) en af de dage...
En god sæsonstart er på få kampe forvandlet til en start på det jævne. Vi har mødt tre gode hold og tabt til dem alle, mens vi har hentet tre sejre mod hold fra den nederste halvdel. Og så har vi slået Atalanta hvor vi var mere en heldige. Ikke just optimalt. Mest bekymrede er det dog, at vi i de sidste to kampe har spillet direkte elendigt.
Forza Viola
0-1 hos Napoli. Et enkelt sekunds uopmærksomhed koster dyrt.
1-1 hos Sampdoria. Et enkelt sekunds uopmærksomhed koster dyrt.
1-2 hos Inter. Et enkelt sekunds uopmærksomhed koster dyrt.
0-1 hos Lazio. Et enkelt sekunds uopmærksomhed koster dyrt.

Man aner et mønster her.

Og dermed forsvandt den gode sæsonstart som en sky for solen.
Hvorfor begynder vi først at lægge et højt pres i de sidste fem minutter? Når Lazio er så dårlige og usikre som i dag, skal vi slå til. Desværre var vi lige så elendige. Chancerne var der ellers. Alene i de sidste fem minutter er der to store, der skal sættes ind. Med kynisme, som vi fortsat ikke kan finde, havde vi haft minimum et point og måske tre.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Her dagen derpå sidder man fortsat tilbage med en en vis bitterhed. Det er simpelthen ikke godt nok. Vi ligger nu nr. 7, og da Milan sikkert vinder sin udsatte kamp er vi reelt nr. 8. Der kommer vi også til at ende ved sæsonafslutningen, hvis Pioli ikke får styr på holdet. De sidste tre kampe har bestemt ikke været opløftende.
Det er svært at sætte fingeren på, hvad vi gør galt. Det virker bare som om, der mangler et eller andet. Vi virker slet ikke sultne på samme måde, som da vi havde vores gode stime efter Astoris død. Eller også er holdet bare ikke bedre.

Pausen kommer belejligt og med Cagliari på hjemmebane skal vi simpelthen tilbage på sporet både spille- og resultatmæssigt.
Forza Viola
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Har set par af jeres kampe, men jeres midtbane virker slet ikke samme gear som i starten af sæsonen, Gerson synes jeg er faldet noget i niveau, og ham Edmilson er da ikke meget krudt i.

Hvad er status på Nørgaard egentligt? Kommer han tættere på noget spilletid?
Daje!
De seneste to kampe har vi ikke spillet godt nej, hvad end årsagen til det så er. At det lige nu kun rækker til en 7.plads handler også om marginaler. Mod Samp burde kampen have været afgjort før pausen, og hos Inter kostede dommeren et point. Som tidligere nævnt så har det været små blundere i defensiven der har kostet andetsteds. Alt dette kan aldrig i livet være Piolis skyld, og i al fald jeg er ikke utilfreds med ham. At der så er en del at arbejde med er en anden og relevant snak, og det er han formodentlig selv klar over.

Jeg havde også forventet bare en smule mere spilletid til Nørgaard, men han må åbenbart mangle lidt fysik eller teknik, som der sikkert arbejdes på. Jeg ved det ikke.
Jeg er enig med Acheron i, at marginalerne ikke har været på vores side. Pånær mod Atalanta, hvor vi vandt en kamp, som vi ikke burde have vundet - og som vi i alle de foregående sæsoner havde tabt.

La Mir!! har en pointe om vores midtbane. Det er gået stødt ned af bakke og det influerer både på det offensive og defensive.

Angrebet mangler det høje, aggressive pres fra midtbanen, som både giver tidligere bolderobringer og hurtigere omstillinger samt bedre støtte til angrebet. Pt foregår det alt, alt for passivt og langsomt på den midtbane.

Tilsvarende oplever man på det seneste, at midtbanen for let bliver løbet over ende og dermed sælger forsvaret, som har været dårligere i de senere kampe. Men det skyldes altså både det langsomme og omstændige spil på midten, som giver modstanderen for meget tid til at organisere sig, samt en manglende aggressiv, pressende første forsvarsbølge foran forsvaret.

Gerson er sunket kraftigt i niveau siden starten og virker skødesløs, Edimilson løber for meget rundt i ingenmandsland og Benassi har helt tabt sutten både frem og tilbage på banen. Og så er der kun Veretout tilbage, som holder vanligt niveau, men ikke kan gøre det alene.

Jeg tror også, at nøglen til at få åbnet den gode dør igen, ligger i en midtbane, der bedre forstår deres rolle, er mere aggressive og pressende samt formår at spille bolden hurtigere og mere direkte frem til et angreb, der - når det klikker - er blandt seriens bedste.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Midtbanen er helt klart et problem. Benassi er vist stadig så benovet over, han blev udtaget til landsholdet, at han stadig er igen osteklokke. Længere fremme har det dog også set lidt tyndt ud. Pjaca har endnu ikke ramt niveau og Simeone får for lidt at arbejde med og er alt for usynlig.
Forza Viola
Christian Nørgaard pådrog sig en skade op til kampen mod Irland.

Et kraftigt slag på højre knæ har givet en ledbåndsskade, som normalt betyder 3-4 ugers pause. Så nu er der endnu længere vej til at komme på holdet.

Nå, han ryger nok alligevel tilbage til Danmark til foråret.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Annonce