Snak

Jeg fik ikke set kampen men har efterfølgende fået højdepunkterne med. Det er en kamp som skal vindes. Chancerne er der men de bliver igen-igen misbrugt på det skammeligste. Den gamle historie om igen. Jeg fornemmer at kampen var en forlængelse af, hvad holdet viste (eller ikke viste) før landsholdspausen, så et eller andet sted kom det ikke bag på mig. Det eneste lyspunkt jeg kan komme i tanker om, er at den tilsvarende kamp i sidste sæson blev tabt med 0-1.

Nu venter så en svær kamp hos Torino, der utvivlsomt bliver tabt hvis ikke at niveauet løftes inden da. Omvendt så bliver det skønt med en kamp lørdag aften til en forveksling.

Det er muligt, at de ikke har nær så mange helt oplagte muligheder, men de har dog deres chancer.
Nu har jeg lige set højdepunkterne igen. Jeg kan ærlig talt ikke se alle de oplagte chancer, i taler om. Ja Simeone fumler en mulighed væk og Chiesa har to i anden halvleg. Det er det.

Min pointe er bare, at vi slet ikke dominerer, som vi burde, når et bundhold kommer på besøg.
Der bliver simpelthen spillet alt for meget alibi-fodbold, og selv ved 1-1 hvor vi skal jagte en scoring, får Cagliari alt for let spil.
Jeg bliver nok uvenner med visse personer herinde (host host), men jeg begynder at tvivle alvorligt på, om Pioli er den rette mand.

Så fik jeg genset kampen. Og nej, der er ikke mange oplagte chancer. Men der er der heller ingen, der har påstået.

I første halvleg har Chiesa to store chancer, hvor den ene stryger tæt forbi stolpen og den anden får Cragno lige fingrene på.

I anden halvleg har Chiesa igen to store muligheder. Den første er et helt frit hovedstød, som bare skal sættes ind, der er ingen der presser ham. Den anden er en flot inderside, svævende i luften, hvor Cragno laver en flot redning. I samme halvleg har Simeone så chancen, hvor han nosser i det.

Alt i alt er der 4-5 store chancer, hvor minimum halvdelen skal sættes ind.

Cagliari har to store muligheder, som Lafont i begge tilfælde redder flot. Udover målet var det Cagliaris muligheder.

I øvrigt interessant ved Cagliaris mål at vi i første halvleg har en tilsvarende situation, hvor Simeone - modsat Pavoletti - ikke søger aggressivt mod første stolpe og kan sætte Chiesa flade aflevering ind. I stedet ligger han bag sin mand, længere tilbage i feltet. Der mangler noget mere fokus og bedre placeringsevne hos junior pt. Han skal have en pause. Og så må Mirallas og/eller Vlahovic få chancen.

Mht. Pioli har jeg aldrig været den store fan. Sporene fra Lazio og Inter skræmmer. På et tidspunkt har han det med at folde sammen og holdet efterlades i ingenmandsland. Han skal bestemt have stor kredit for mandskabshåndtering efter Astori-tragedien. Det var utroligt.

Men nu, hvor hverdagen igen er indtruffet, udviser han en lettere rådvildhed og mangel på et stålfast koncept. Truppen er ung, men god, og der er fantastiske udviklingsmuligheder, som ikke rigtigt bliver forløst lige nu.

For øvrigt... Hvor er Chiesa en fornøjelse at opleve. Han kæmper utrætteligt som en Duracell-kanin i 90 minutter, udfordrer konstant, kommer til chancer, laver gode oplæg ud af det blå og får et straffe. Han skal fortsat arbejde med træfsikkerheden og overblikket. Men uden ham var vi pt. på røven.

Enig ift. Chiesa. Selv på en dårlig dag er han altid farlig. Og så bliver han bare ved og ved at udfordre. Det er en fryd at følge.

Når vi sidder og river os selv i håret, så handler det i dag nok mest om, at potentiale jo er til stede. I sidste sæson handlede det bare om at komme igennem, og ja Pioli fik holdet sat godt op og motiveret dem på den rette måde efter Astoris død.

Det synes jeg ikke, han formår længere. Vi møder op til mange kampe og ligner et hold, der slet ikke er klar. Vi er ikke sultne, vi har ingen gnist i øjnene.

Vores start 11´er er rigtig stærk på papiret. De to centrale står som oftest godt, Milenkovic er brølstærk og Biraghi har hævet sit niveau ganske betydeligt.

Men vi skaber ikke nok. Det er som om Piolis midtbane (Her tæller jeg også Chiesa og Pjaca med) ikke skaber nok. Chiesa gør som den eneste. Men de tre midterste erobrer bolden, spiller den lidt rundt osv. Vi mangler en type ala Saponara. Faktisk var de kampe, hvor vi var bedst i anden halvdel af sidste sæson der, hvor han spillede godt. Han er nu solgt, fordi han ikke passede i Piolis system. Så er spørgsmålet, om systemet er det rette?

Såmænd ganske enig i det meste.

Overordnet set savner jeg et mere klart koncept og en langt større sulten tænding i alle 90 minutter. Vores hold er ungt, det yngste i ligaen, så det urde ikke være fysisk uoverkommeligt for dem at køre i højt tempo og pres i store dele af kampene.

Mht. midtbanen vil jeg ikke umiddelbart tælle Chiesa og Pjaca med, selvom de selvsagt kan befinde sig dernede i defensive perioder af kampen.

Jeg finder inspiration i Italiens fornemme præstation mod Polen, hvor flere eksperter talte om det interessante i et uortodokst angreb med Chiesa, Insigne og Bernardeschi. Ingen af dem er deciderede angribere, men heller ikke klassiske midtbanefolk. De er teknisk stærke, skaber utroligt meget, kommer til mange afslutninger og har et godt spark. Den eneste svaghed er, at de ikke har afslutterens naturlige instinkt, som vi ser hos fx Immobile og Icardi. Og derfor skulle Italien også bruge alverdens chancer på at score et mål, som så endog kom fra Biraghi.

Det skal så også siges, at Italien i dén kamp havde en meget velfungerende midtbane med teknisk stærke Verratti og Jorginho samt en hårdt arbejdende defensiv Barella. Det hjælp de tre forreste utroligt meget.

Vi har tilsvarende en tridente med Chiesa, Pjaca og Simeone oppe foran. Dog er Simeone mere afslutter end de to andre, dog pt uden selvtillid. Dét, der imø mangler, er en mere effektiv målræv, som fx Quagliarella, der bare står hvor han skal og sætter den ind uden diskussion mere eller mindre hver gang. Her kunne en type som Pavoletti være interessant for os.

Planen for i år var, at Veretout skulle have en mere offensiv og fri rolle - ala Saponara i sidste sæson. Kald det bare trequartista. Men da de andre midtbanefolk ikke fungerer optimalt, individuelt og sammen, må han tit gå dybt ned i banen og hjælpe til. Vi savner i den grad en Badelj på midten, der kan tage alt skraldet og dæmme op foran forsvaret, så Veretout kan kigge lidt mere frem af banen.

Edimilson, som ellers gjorde det okay i går, Gerson og Dabo savner at vise fornøden klasse og koncentration. Det bliver som oftest til trillen rundt med bolden til siden eller tilbage. Den hurtige 1-2 og den dybe aflevering frem mangler i den grad. Selv kontraangreb, hvor vi var nådesløse i sæsonstarten, er nu blevet til lidt sløset fremløb.

Benassi startede forrygende, men er røget ned i en bølgedal. Han må ellers fortsat være fremtidens mand på midten. Og så kan man da i et stille øjeblik, som dansker, sidde og ærgre sig over, at Nørgaard ikke har vist nok format til at få chancen og nu endog døjer med en skade i en lille måneds tid.

Det hører også med til historien, at Pjaca stort set har været dybt skuffende hver eneste gang, han har fået chancen. Det er godt nok meget lidt, vi har set til ham.

Nu nævnte jeg ikke, at der var mange chancer blot at der var nogle, som i sidste ende burde have ført til mere end bare det ene mål. Meget symptomatisk at der skulle et straffespark til. Det kniber gevaldigt med at få scoret fra åbent spil.

Simeone er her, der og allevegne - og giver generelt 100 procent hver gang - men han bruger også mange forgæves kræfter i og med at han ofte ligger alene og kæmper med 3-4 forsvarsspillere. Så tror pokker at han lige mangler den sidste skarphed. Han skal have mere og bedre hjælp i front, og her kommer midtbanen ind. Som i andre er inde på bliver der ikke skabt nok her. Hvis ikke Chiesa lykkes med noget, ja så kommer der stort set intet. Det fungerede i starten af sæsonen, så hvorfor pokker kigger Pioli ikke på, hvad der skal til for at det fungerer igen? Men måske har modstanderne bare læst os nu? I så tilfælde må han prøve noget andet. Det er den eneste manko lige nu, for defensiven virker jo ganske solid. Der bliver ikke lukket mange mål ind. Ergo skal der sandsynligvis heller ikke mange justeringer til før det kører igen. Af samme grund ser jeg ikke helt sort.

Korrekt. Pjaca har skuffet, selvom han i momenter har vist sit kæmpe potentiale. Og Simeone får ikke nok støtte.

Jeg er såmænd heller ikke gået i sort, måske en lettere grå nuance. Havde nogen inden sæsonstarten fortalt mig, at vi efter en fjerdedel af turneringen lå på 5. pladsen, havde jeg købt den på stedet. Placeringen skal selvfølgelig tages med et gran salt, idet der både er 5 points op til 3. pladsen og ned til 15. pladsen. Og problemet er, at kurven er for nedadgående.

Men kan vi vende tilbage til takterne i starten, kan det hurtigt blive lyst igen. Og hvis modstanderne har gennemskuet os, må træner komme op med en ny plan og holdet komme op med en ny gejst.

Synes desværre ofte, den forreste angriber ender med at være for isoleret i en 4-3-3. Især hvis de to øvrige i front holder sig meget til kanterne. Simeone scorer ganske rigtigt for lidt og mangler selvtillid. Men han får godt nok heller ikke meget at arbejde.

Der er ingen tvivl om, at afstanden mellem den forreste angriber og midtbanen ofte er for stor, måske fordi der spilles for langsomt på midtbanen mens Simeone er hurtig til at stikke af? Lige meget hvad så er det kun mål der kan vende dette her, og et eller andet sted så tror jeg at hele problematikken sagtens kan løse sig selv lige pludselig. Det handler i høj grad også bare om at have tur i den og få afsluttet på de chancer man har. Prøv at se på Inter f.eks. To hjemmekampe mod Torino og Parma gav bare et enkelt point og nogle begyndte at snakke om at fyre Spaletti, men ti effektive minutter i kampen mod Spurs, hvor de ellers var et stykke under niveau, har i den grad løftet dem. Det samme kan ske for os.