Redigeretman 26. nov 2018
I mine øjne handler det primært om manglende tur i den og selvtillid. Jeg vil gå så vidt til at sige, at det offensive spil var OK i går, for der blev for en gangs skyld skabt chancer nok om end man kan argumentere for, at Bologna ikke var den sværeste modstander. Men kigger vi på de to seneste kampe så er vi et drømmehug af Frosinone og et forsøg på stolpen af Milenkovic fra at stå med seks points. Nu blev det så til to i stedet og snak om en mindre krise. Det er fair nok, men det viser bare, at nogle gange så er det de små ting der afgør, hvilken retning sæsonen tager. Problemet lige nu er, at fem uafgjorte i streg har givet tilsvarende fem points i fem kampe. Var det blevet til to vunde og tre nederlag så havde der stået et point mere på kontoen, men havde vi så været tilfredse? Det tvivler jeg på. Som det er nu så er det blevet til knebne og til dels ikke helt fortjente nederlag på udebane mod hhv. nr. 2, 3 og 4 i Serie A. Så vi er ikke ude i en katastrofesæson endnu. Den tætte midte af tabellen betyder til gengæld, at det hurtigt kommer til at se værre ud end det måske er. Så indtil videre fokuserer jeg på de positive ting:
- Holdet har stadig vundet flere kampe end det har tabt.
- Indstillingen er stadig god, og min fornemmelse er at spillerne giver alt hver
gang.
- Defensiven virker stadig solid, også i går trods fraværet af Pezzella.
- Der er spillet sølle 13 kampe, og der er små to points op til den 6. plads som vil
være acceptabel efter sidste spillerunde. Samtidig er måldifferencen et ekstra
point værd i forhold til de umiddelbare konkurrenter omkring os.
- Næste kamp er mod Juventus, ikke et Serie D lokalopgør mod Prato (selv om den ene
sæson dernede var før "min tid").