Snak

Mere indhold efter annoncen
Udskiftningen af Muriel er da tåbelig, da vi med mere end et kvarter igen forsøger at parkere bussen og spille uden en angriber.
Det, kombineret med at Pioli lader både Gerson og Edimilson starte inde atter engang er decideret tåbeligt.
Som andre nævner, er begge håbløse lejespillere, der gang på gang får chancen uden at vise noget som helst.
Der er gået en halv sæson nu, og vi fjumrer stadig rundt. Faktisk er det et mirakel, at vi stadig (på papiret) har mulighed for at komme i Europa.
Forza Viola
@Mjohnsen

Nu kan jeg se, at jeg huskede lidt forkert. Stillingen var 2-1 da Pioli tager Muriel ud, men derfor er dispositionen i mine øjne stadig ikke ude i skoven. 2-2 målet falder jo heller ikke på en fejl efter et Sampdoria pres, men fordi at Vítor Hugo fik en hjerneblødning. Havde Pioli kunnet forudse det havde han nok hevet ham ud minuttet forinden. Som sagt så var udskiftningen en velovervejet satsning der slog fejl fordi at holdet igen skød sig selv i foden.

Helt enig omkring Edimilson og Gerson. Der må og skal prøves noget andet nu.
Vi kan godt blive enige om, at di Bello havde en dårlig dag på dommervagten. Men i min bog overgås han af Pioiis dispositioner:

- Det er godnat at starte med Edimilson og Gerson igen, igen, igen. De har fået mange chancer efterhånden, men slår ikke til. Brug Dabo/Nørgaard på midten sammen med Veretout og Benassi.

- Vi spillede egentligt en god kamp efter udvisningen og frem til 2-1 målet. Det var faktisk ikke til at se, at vi var en mand i undertal. Derfor fatter jeg ikke, hvorfor man ændrer på en opstilling, der fungerer, fordi vi kommer på 2-1 med 15 minutter igen. Bliv dog ved i samme spor. På det tidspunkt lå 3-1 nærmere end 2-2, fordi Samp skulle endnu længere frem på banen.

- Hvis Muriel er træt, hvilket han bestemt ikke virkede ved målet til 2-1, så sæt Mirallas ind og fortsæt taktikken. Samp spiller på det tidspunkt med 3 angribere, så der ville være god plads til kontraer, hvilket ville være en lækkerbisken for Muriel (hvis han var fortsat) og Chiesa.

- Ved at pille Muriel ud og sætte (ubehjælpsomme) Laurini ind, skubber man hele holdet langt tilbage på banen, så Samp tilsvarende kan skubbe hele butikken længere frem. Det bliver en belejring.

- Alternativt kunne Nørgaard være blevet sat ind for Muriel. Med Veretout, Dabo og Nørgaard på midten foran forsvaret, var vi ikke kommet under samme pres, men havde kunnet stå rimeligt højt - i hvert fald som første bolværk før forsvaret - med Chiesa som kontraspiller.

Jeg mener, at vi smider 2-1 pga Piolis handlinger, som sætter holdet under unødigt pres uden nogen som helst kontramuligheder til sidst. Og vi reddes kun af en heldig afretning i overtiden, hvor Pezzella i desperation er med helt fremme.

Det er bare ikke godt nok, mister.

ACF Fiorentina & Leeds United FC
2-2 målet falder jo heller ikke på en fejl efter et Sampdoria pres, men fordi at Vítor Hugo fik en hjerneblødning.

Det er muligt, at Samp lige på dét tidspunkt ikke lægger et tungt pres, men vi ér altså presset længere tilbage på banen, fordi Samp kan flytte flere spillere frem på vores banehalvdel, idet der ingen viola-angriber er at skulle bekymre sig om. Ja, Hugo laver en dum fejl med armen, men sådanne ting sker lettere, når man er presset længere tilbage og der er flere spillere i et hektisk felt.

Som sagt så var udskiftningen en velovervejet satsning der slog fejl fordi at holdet igen skød sig selv i foden.

Udskiftningen (af Muriel) var en satsning, men jeg mener ikke, at den var specielt velovervejet - jvfr. argumenter i tidligere indlæg - og jeg synes derfor heller ikke, at holdet skød sig selv i foden. Pioli sørgede for det skud (i foden).

For øvrigt dejligt at se lidt mere debat med flere aktører her i tråden efter en kamp.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skulle lige have noget positivt at drømme om, så jeg genså Muriels mål.

Begge er selvskabt over en hel banehalvdel. Det første er eminent. Det andet er simpelthen uden for kategori... fuoriclasse.

Gense dem. Og sov godt :-)
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hvad tænker I om finansieringen af den kommende midtbanespiller og andre? Jeg tænker, at fortsætter Muriel bare med halvt af, hvad han viste i går, er han et selvskrevet køb.
Vi må forvente, at Edimilson eller Gerson bliver beholdt. Flere i det italienske roser faktisk Edimilson for hans præstation indtil kortet i går, og hans pris er en del lavere end Gerson. Så medmindre man ikke forlænger med Pioli, så bliver han her nok.

Er det bare et salg af Milenkovic på 50-60+ €, vi er ude i? + det løse med Eysseric, Laurini/Diks, Thereau osv.
Through these old streets I wander dreamily; Around me Florence sweeps her busy tide of life - William Leighton
Hvis du mener dette vindue, tror jeg kun vi kan forvente oprydning på lageret.

Dvs. udleje/salg af Eysseric, Thereau, Laurini, Diks og Dragowski. Et evt. salg af Milenkovic til engelske fantasi-millioner kommer tidligst på tale til sommer.

Der vil måske også komme udleje af Vlahovic og Sottil. Men det er med fortsat talentudvikling for øje, så det tæller ikke med.

Lejesvendene Gerson, Pjaca og Edimilson har ikke imponeret - og returbilletter vinker i horisonten. Mirallas er også på leje, men har gjort det okay.

Pt. er der snak om leje af Gagliardini i Inter, som ville passe godt ind på den defensive midt, men Inter forventer nok samtidig en option på Chiesa. Så den tror jeg ikke på.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Pt. er der snak om leje af Gagliardini i Inter, som ville passe godt ind på den defensive midt, men Inter forventer nok samtidig en option på Chiesa. Så den tror jeg ikke på.


Vi nøjes gerne med en købsobligation på Gaglia, tyvm.
La prende Vecino.
Vi nøjes gerne med en købsobligation på Gaglia, tyvm.

Viola er kendt for at indgå købsoptioner og sjældent købsobligationer. Vi er jo børn af skokræmmerne.

Personligt kan jeg godt lide Gagliardini. Men det virker som om, at han benyttes forkert eller sammen med de forkerte i Inter. Eller hur?

Vi savner pt hans type på den defensive midt, hvor Nørgaard fortsat kan fremstå lidt... tja, letbenet og ydmyg.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Flere i det italienske roser faktisk Edimilson for hans præstation indtil kortet i går...


@Firenzssss

Det vil i så fald være lettere uforståeligt, for i mine øjne kunne Edimilson snildt have set rødt allerede ved hans første aktion som gav gult. Jeg synes ikke at han spillede nogen god kamp overhovedet.
Annonce