Snak

Pioli: “Non facile giocare contro un avversario così chiuso" (= Ikke let at spille mod en så lukket modstander).

Nej, goddag mand økseskaft, det vidste du jo godt, ikke? Så hvorfor forbereder og indstiller du dig så ikke mere på det?... I stedet for alene at være afhængig af et lyn fra en klar himmel = enkeltmandsindfald.

Det er sgu da derfor, at du er mister. Og jeg bare er en anonym kværulant på et mandagstræner-site.

Man bliver træt. Så træt.

Nå, pulsen ned igen. Jeg er normalt positiv og konstruktiv af natur.

Så...

Vi hentede 1 point ind på Samp på EL-pladsen pt. Bravo!

Brækker mig over at høre Pioli ævle om, hvordan han håber, Astori ville være stolt af holdet.
Det var en decideret pinlig indsats i dag, og det er ufatteligt, at vi bliver ved med at kvaje os.

Samp får hug af Napoli. Inter kvajer sig big-time hjemme mod Bologna. Roma og Milan vælger at dele i porten.

Så efter at have tanket 99 oktan fed selvtillid mod Roma, skal vi "bare" vinde ude over bundholdet Udinese. Så har vi snor i det sjove selskab.

Men nej, nej. Det er da alt for nemt.

Vi spænder lige ben for os selv, skyder os selv i foden eller trykker endnu engang på selvdestruktionsknappen.

Og det sker hver gang. Uden undtagelse. Det er fanme som at være med i Groundhog Day.

Jeg kunne ikke være mere enig. Set i bakspejlet var det selvfølgelig nærmest umuligt at følge op på Roma-kampen, men mindre kunne også have gjort det og alligevel resulteret i en sejr. Der er ikke andet end at konstatere, at holdet har umådeligt svært ved at sætte sig igennem på udebane i denne sæson, og grundene er sikkert mere komplekse som så. I de første kampe på fremmed græs var spillet godt men chancerne blev brændt, og det blev måske ikke helt til de points som spillet matchede. Var det f.eks. blevet til en sejr hos Sampdoria og 1-1 hos Inter havde holdet hurtigt tanket selvtillid, hvilket kunne have givet et andet afsæt. Men det er alt sammen hypotetisk. Faktum er at det i stedet er blevet til et hav af uafgjorte resultater, hvilket som nævnt ikke rykker ret meget.

Nå, i det mindste vil næste modstander lidt længere frem på banen, og forventningerne om en sejr er heller ikke de samme mod Napolitanerne. Holdet gør sig måske bare bedst i underhundens rolle.

Der er vel ikke andet at gøre end at komme op på hesten igen.

Igen og igen og...

Det handler om forventninger og kontekst. Isoleret set 1-1 i Udine ingen katastrofe, og resultatet var som tidligere nævnt helt retfærdigt. Det var jo heller ikke fordi at der blev brændt chance på chance, så det var to tabte points set i det lys. Det er to tabte points fordi at forventningerne var til mere. Når resultatet inviterer til sortsyn er det jo fordi at der i forvejen stod ni remis´er på kontoen. Der skal i den grad krydses fingre for at nummer 11 ikke kommer på lørdag, for så vil nedsmeltningen da være total. Så er det lige før at et nederlag til Napoli vil være mere acceptabelt, eller?

Ret skal være ret og jeg havde også troen på, at holdet kunne bygge videre på midtugens pokaltriumf med en sejr hos et skidt kørende Udinese-mandskab, men sådan skulle det bare ikke være. For mange ramte ikke niveauet, og generelt lod holdet sig måske kyse lidt af hjemmeholdets lettere kontante stil. Men, som det allerede er blevet nævnt, så er sæsonen - med fem points op til fjerdepladsen og to attraktive pokalsemifinaler mod Atalanta - i den grad stadig i live, modsat de to foregående sæsoner på tilsvarende tidspunkt.

Lige endnu et indspark, krisestemningen er endnu større hos Inter trods en momentan tredjeplads. Ja selv hos de pukkelryggede er der mumlen i krogene selv om der er hele ni(!!!) points ned til Napoli på andenpladsen. Forventninger, forventninger...

Så jep, op på hesten igen og se fremad. Det kan stadig nå at blive en rigtig god sæson.

Det er muligt, vi stadig har noget at spille for men vi er simpelhen nødt til at udbytte de muligheder vi får. Et nederlag eller blot et x mod Napoli og så er vi pludselig langt væk igen.

Hvis ambitionen er top6, så hænger I da stadig på. Det er en bred subtop i år.

Tja optimisme er vel altid godt, men nu vandt Lazio i aften og Atalanta er også på vej til at tage 3 point.
Så ja, der er mange om buddet, men så længe vi ikke magter at tage de oplagte sejre, så vil det altid blive ved lige ved.
Når weekendens uafgjorte gør undertegnede i skide dårligt humør for at sige det lige ud, er det fordi, det bare igen, igen er historien om en sæson med et potentiale, der ikke bliver forløst. Alt for mange uafgjorte kampe, hvor mulighederne for sejr bestemt var til stede.
Samt ikke mindst, at man tror, at "nu er den der endelig". Det så vi senest med sejren ude over Milan. Nu var vi på sporet, men hovsa. Så tabte vi lige hjemme til Parma og spillede 0-0 mod et tandløst Genoa.
Med en sejr i weekenden og 3 point i en af de to ovennævnte kampe, så lå vi nr. 4

For helvede.

Vi må nok sande, at pokalen er vores bedste mulighed for at komme i Europa i år.