Snak

Mere indhold efter annoncen
Hvorfor spiller vi som om vi skal forsvare uafgjort for enhver pris?
7-1 var vist et lucky punch.
Forza Viola
Endnu en remis til samlingen. Jeg tror at jeg køber en hamster og kalder den Viola.

Sto scherzando, naturalmente.


Fair resultat, og problemet er selvfølgelig ikke pointdelingen i dag men sidste uge i Udine - samt alle de andre.
Denne gang var uafgjort i orden. Og skulle kampen endelig have haft en vinder, var det ikke os. Sad med fornemmelse af, at havde kampen varet 5 minutter mere, havde vi tabt.

En dyr kamp - både pointsmæssigt og skadesmæssigt, hvis Hancko, Mirallas og Pezzella alle er blevet skadede.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skuffende, skuffende kamp. Vi er heldige med ikke at tabe. Vi har en enkelt eller to halvstore chancer. Napoli har 3-4 100 % chancer plus det løse.
Dabo er en katastrofe, det samme er Gerson.
Forza Viola
Jeg vil ikke kalde det en skuffende, skuffende kamp. Det er altså nr. 2 vi møder og en angrebsmaskine. Vi har mulighederne og kunne have scoret. Men jo, det kunne Napoli bestemt også - endog et par gange.

Synes vi kan være indsatsen bekendt. Glæder mig over at Ceccherini gjorde det godt. Med skader in mente, er det vigtigt, at han performer.

Gerson er igen for svingende. Han var for øvrigt dybt utilfreds med udskiftningen. Han skal arbejde seriøst med brasser-attituden.

Dabo er en boldmongol, men fysikken og gejsten fejler ikke noget. Måske skulle man prøve at omskole ham til en højre back?

Ærgerligt at Mirallas går i stykker efter få minutter. Kunne have været bedre, hvis Simeone var kommet ind direkte for Gerson. I så fald havde vi også haft en udskiftning i hånden, så Pezzella ikke havde behøvet blive på banen med risiko for at forværre skaden.

Lafont man of the match. Super reflekser.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hvad er det for nogle muligheder? Veretout har en fin mulighed hvorefter Dabo losser den over. Det var vist det.
Hvis vi skal spille med om Europa skal vi gøre det bedre end det her. Vi er heldige med ikke at tabe.
Forza Viola
Dabo er en boldmongol, men fysikken og gejsten fejler ikke noget. Måske skulle man prøve at omskole ham til en højre back?


Hans bedste aktioner i dag var de defensive af slagsen i kampens slutning, så det kunne bestemt være en mulighed.

Skuffende? Tja, chancerne til 1-2 mål var der i dag, så hvis Napoli havde vundet ville jeg nok have tænkt tilbage på dem, men omvendt står defensiven godt trods mulighederne til gæsterne, og som Mag nævner så er dagens modstander altså rækkens næstbedste hold. Så er et point til at lave med, også selv om det var remis nummer 11. Efter at runden er færdigspillet vil det uden tvivl have kostet, men sådan er det nu engang. Skuffelsen kommer, hvis det heller ikke bliver til sejr næste søndag i Ferrara.

Tja hvad er det egentlig vi vil? Hvis vi er tilfredse med at være den bløde mellemvare og lande som nummer 8-12 i ligaen, så er en heldig uafgjort hjemme mod nr 2, noget man kan være tilfreds med.

Hvis vi derimod mener, vi gerne vil spille med om top 6 og føler, vi har en realistisk chance for det, så er det bare ikke godt nok at kæmpe sig til 1 point hjemme mod Napoli. Hjemme vel at mærke. Vi burde stræbe efter mere.
Forza Viola
Vi burde stræbe efter mere.


Desværre har modstanderen som oftest også et ord at skulle have sagt. Jeg synes ikke at indstillingen manglede i dag, og som nævnt så bliver der vel skabt de chancer som man kan forvente mod et hold af Napolis kaliber. Problemet er jo ikke en remis hjemme mod nummer to i rækken, men nederlag hjemme til Parma samt uafgjort ude mod Frosinone, Udinese og Sassuolo for bare at nævne et par af blunderne. Det er de points som mangler på kontoen. Var de kommet ville der også have været "råd" til en remis hjemme mod Napoli.

I øvrigt, med dagens resultat har gæsterne nu scoret sølle ét mål i de seneste fire udekampe, hvilket er endnu en grund til at de halser efter Juve.
@Johnsen

Hvad er det for nogle muligheder?

1. Chiesa vender flot i feltet og afslutter med venstrebenet. En Napoli-spiller får lige strejfet den til hjørne. 2. Chiesa går til baglinjen tæt på mål og vil sende den til Muriel, der er helt fri. Allan kommer lige på tværs. 3. Muriel bryder flot igennem i midten på en solotur og burde afslutte, men vælger at spille indenom til Mirallas. En forsvarer kommer lige på tværs.

Tre muligheder. Som med lidt større dygtighed og/eller held kunne have været blevet til mål.

Hvis vi derimod mener, vi gerne vil spille med om top 6 og føler, vi har en realistisk chance for det, så er det bare ikke godt nok at kæmpe sig til 1 point hjemme mod Napoli. Hjemme vel at mærke. Vi burde stræbe efter mere.

Hvis vi vil spille med om Top 6 kræver det, at vi slår holdene under og lige over os samt henter tilstrækkeligt med points mod topholdene.

Det kræver ikke, at vi slår de to pointsmæssigt absolut suveræne førerhold: Juve og Napoli, som er henholdsvis +28 og +20 points over os pt. En uafgjort mod Napoli er derfor acceptabelt. Selv hjemme. Napoli har kun tabt tre udekampe - mod Juve, Inter og Samp, hvor sidstnævnte kamp var en decideret offday for napolitanerne.

Jeg forstår godt, at du er skuffet over vores sæson indtil nu. Det er vi allesammen. Der har været alt for mange uafgjorte, der burde have været sejre. Men lige dagens uafgjorte kamp er ikke en, der bør fremhæves som en fiasko. Ret skal være ret.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Annonce