Snak

Mere indhold efter annoncen
Vi kan hurtigt blive enige om, at der skal en bedre træner til for virkelig at løfte holdet. Men det bør ikke overskygge det faktum, at der også er store mangler på nogle af positionerne på banen, og at ingen har formået for alvor at overbevise på den defensive midtbane. Dette skyldes ikke Pioli.

Samtidig må det også være på sin plads at give Atalanta bare en lille smule kredit selv om det ikke var kønt i går set med Viola-øjne. Inter tabte 1-4 på samme bane, og Juve 0-3 i pokalen. De har også slået Lazio. Rammer man en decideret off-day så vil det blive svært at bestå i Bergamo.

Og så må det være på tide at vende blikket mod den næste kamp. Her er det desværre værd at bide mærke i, at den seneste hjemmesejr ligger mere end to og en halv måned tilbage, og at holdet efterhånden skylder at spille en overbevisende kamp mod en god modstander på Franchi, når man ser bort fra nedsablingen af Roma i Coppa´en. Ud over den heldige sejr mod Atalanta er det kun blevet til tre points mod Chievo, SPAL, Udinese og Empoli. Det er ikke godt nok. Dermed ligger det også klart, at niveauet skal løftes for at slå Lazio på søndag.
Vi kan hurtigt blive enige om, at der skal en bedre træner til for virkelig at løfte holdet. Men det bør ikke overskygge det faktum, at der også er store mangler på nogle af positionerne på banen, og at ingen har formået for alvor at overbevise på den defensive midtbane. Dette skyldes ikke Pioli.

Jo, det gør - med al respekt. Hvis man har mangler på nogle positioner og især den defensive midtbane, så må man som træner forholde sig til det - og lægge sin strategi for sæsonen og sin taktik for hver kamp efter dette.

Man kan jo ikke lægge en strategi og taktik efter de spillere, som man ikke har.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
@Magnifico

Uanset valget af system så vil fraværet af en rutineret defensiv midtbanespiller da være der? Der mangler ganske enkelt nogen som de yngre spillere kan læne sig op ad. Det kan intet system i verden ændre på. Her handler det om at balancen jf. alderssammensætningen lige præcis på midtbanen er uhensigtsmæssig. Der er ikke handlet godt nok ind, eller hentet de forkerte om man vil. Pioli kan ikke fra den ene dag til den anden forme en Edimilson til en ny Badelj. Det kan du ikke engang i Football Manager.

Du kan heller ikke bare vælge at spille uden højre back - endnu en position hvor ingen har overbevist - selv med en tremandskæde er der en der skal ligge i højre side.

Jeg savner lidt, at der også bliver kigget på spillerne, og hvem der reelt har overbevist på visse positioner. Hvem er det f.eks. at Pioli har overset på hhv. højre back og den defensive midtbane, og som vil blomstre op under en ny træner? Jeg kan simpelthen ikke se det, og hånden på hjertet så kan i heller ikke. Det er jo det samme efter stort set hver anden kamp: "Laurini må væk", "Dabo er ikke god nok" osv. Der er afgørende mangler på holdet. Det er i mine øjne svært at komme uden om. Jeg kan sagtens følge utilfredsheden med Pioli, for han har sine åbenlyse mangler, men det er kun den ene side af sagen.

Der er ingen tvivl om at en ny træner er nødvendig for virkelig at løfte holdet, men hvis man tror at det er den eneste manglende brik så er jeg bange for, at virkeligheden vil vise sig at være en noget anden.
Man kunne da sagens have forsøgt med Nørgaard som defensiv midt nogle flere gange. Ja han er måske ingen Guardiola eller Redondo men hvorfor ikke prøve i stedet for at stille med det samme hold uge efter uge. Vel at mærke med flere spillere, der gang på gang skuffer. Og hvis Pioli var af den opfattelse at der manglede en spiller på den defensive midt kunne da have forsøgt at hente en i vinterpausen.
Det er det helt store problem med Pioli. Han væltet rundt i forskellige koncepter og formationer med stort set med de samme spillere.
Han har ikke formatet og så er den ikke længere. Truppen er til meget mere end det, vi har vist i denne sæson.
Forza Viola
Og hvis Pioli var af den opfattelse at der manglede en spiller på den defensive midt kunne da have forsøgt at hente en i vinterpausen.


Ved slutningen af 2018 var det helt store problem ikke at holdet blev overløbet på midtbanen eller en vaklende defensiv, men derimod effektiviteten i front. Det blev også påtalt her i tråden mere end én gang. Det primære transfermål var en angriber, der kunne tage over for Simeone, eller støtte ham. Det blev løst med Muriel. Derudover er jeg ikke sikker på, at Pioli blev stillet yderligere midler til rådighed. Jeg tror nærmere at skoræmmerne/Corvino satte alt ind på at løse holdets helt åbenbare manko. Det skal ikke forstås som et forsvar af Pioli, men jeg tror at det var sådan at det forholdt sig.

Og ja, set i bakspejlet var det ikke meget snor at Nørgaard fik, men også han så ofte ud til at mangle tyngde i nærkampene - noget som f.eks. en Dabo har, der til gengæld ofte er én stor fejlaflevering. Og hvad vælger man så?

Mere indhold efter annoncen
Annonce
Midt i al snakken om træner, strategi og taktik har Firenze - og for øvrigt det meste af foldboldverden - mindet årsdagen for Astoris bortgang med ceremonier og hyldest til il Capitano.

RIP DA13.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Gu´ ved hvad odds er på, at EdF bliver vores nye træner til sommer?

Han var i søgelyset for to år siden, før skiftet til Roma, og før det blev Pioli i Viola.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Så truer endnu en weekend og ikke mindst udsigten til endnu en violet skuffelse.
Baseret på de seneste kampe er x nok det bedste, vi kan håbe på. Det hjælper os bare ikke ret meget.
Forza Viola
Vi har det historisk svært mod Lazio. I de sidste 10 kampe hedder den 2-1-7 og 13-23 i målscore.

Vi er heller ikke ligefrem favoritter hos bookmakerne, trods hjemmebane.

Men måske er det netop sådan en kamp som underdogs, at vi kan overraske positivt. Jeg tror på det.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Annonce