Ikke den store oplevelse. Men hold da kæft, hvor det også regnede. Hvis man ellers skal finde lidt positivt, må det være at vi kom en smule hurtigere frem af banen og samspillet var også i et lidt højere tempo end tidligere. Desværre gav det ikke så pokkers mange chancer, men vi kunne/burde have sat et par stykker ind.
Det var ikke verdens bedste genkomst for Montella, men han prøvede nu heller ikke så mange nye ting/spillere af. Han er formentligt bange for at rokke for meget ved båden frem mod semireturen mod Atalanta.
En grund til at han ikke prøvede unge spillere af, udover Vlahovics fem minutter, er formentligt grundet primavera´s Coppa Italia-finale i torsdags, hvor vi med 2-1 over Torino ude, vandt pokalen. Hip-hip-hurra. Så ved "de gamle", hvordan det skal gøres.
ACF Fiorentina & Leeds United FC