Med intet at spille for og uden sejr i de seneste ni kampe er det lidt svært at sætte sig op til aftenens hjemmekamp mod Sassuolo - et opgør hvor selv en sejr nærmest bare vil resultere i et skuldertræk hos de fleste af os herinde, og endnu en remis eller et nederlag igen vil være sæsonen i en nøddeskal. Så det er i høj grad op til Montella nu at sørge for, at de resterende kampe bare er tilnærmelsesvis interessante. Det gør han kun ved at give nogle af de unge spillere chancen, så kom nu med Vlahovic, Montiel, Hancko og Nørgaard fra start. Ender det med et nederlag må det være det, men der skal ske noget nyt, noget anderledes.
Pjaca og Terracciano er igen de eneste to som ikke står til rådighed.
Endvidere rygtes det, at klubben nu er parat til at afskibe Chiesa til sommer - sandsynligvis for at få råd til den omstrukturering af truppen, som praktisk talt er nødvendig. Holder det stik er det selvfølgelig ærgerligt men det er et skridt som på sigt er uundgåeligt alligevel. Et eller andet sted fortjener Chiesa også bedre medspillere selv om han bestemt selv har en del at lære endnu. Så længe at det ikke bliver hos de unævnelige.