DV og Commisso samt deres håndlangere forhandler pt. i Tod´s-hovedkvarteret i Milano. Det forventes, at DV skal til notar senest i morgen for at få konfirmeret handlen officielt. Salgsprisen skulle ligge på 180-200 mio euro.
Tja, da DV første gang satte klubben til salg for 2 år siden, havde de en målsætning om 200-250 mio euro. KPMG mente dog, at et beløb på 150 mio euro var mere realistisk. Så 180-200 mio euro er sådan cirka midt imellem, og vel ikke helt skævt.
Det forlyder, at Commisso - når/hvis handlen er faldet på plads - vil anlægge en kommerciel strategi, hvor man vil associere mærket Fiorentina med Firenze´s verdenskendte historie og pragt - og dermed styrke det violette brand i Italien og Europa for derefter at lancere det i stor stil overfor det amerkanske publikum.
Ikke tosset.
Så bliver det interessant at se, hvad det betyder sportsligt.