Snak

Mere indhold efter annoncen
...og skal vi så ikke se at få den latterlige landskamp-pause overstået, så vi kan koncentrere os om det, der betyder noget. For min skyld må DK gerne tabe 0-5 til Polen, hvis Viola bare smadrer Verona.
Forza Viola
..og skal vi så ikke se at få den latterlige landskamp-pause overstået, så vi kan koncentrere os om det, der betyder noget. For min skyld må DK gerne tabe 0-5 til Polen, hvis Viola bare smadrer Verona.


Jeg kan godt leve med en spinkel 1-0 sejr på Bentegodi hvis Danmark slår Polen.

Man orker næsten ikke at skrive om følgende, men det skal ud af systemet, så I må bære over med galden…

Nu er der igen, igen, igen, igen, igen, igen, igen, igen, igen, igen, igen etc… skabt tvivl om det nye stadion på Mercafir-grunden ved siden af Firenze’s lufthavn.

Problemet er, at der nu er usikkerhed om, hvorvidt man kan få tilladelse til at anlægge en yderst tiltrængt, ny landingsbane i stedet for den gamle landingsbane i lufthavnen.

Den gamle landingsbane er nord/øst-vendt med start/landing over beboelseskvarter, alt for kort samt lidende under ekstreme vindforhold pga bjergene bag – og derfor må uforholdsmæssigt mange fly omdirigeres til Pisa.

Den nye landingsbane derimod er nord/vest-vendt med start/landing over industrikvarter, meget længere og fri for bjerge bag. Dette ville løse alle problemer og også give større fly fra oversøiske destinationer mulighed for at lande direkte i Firenze.

Men denne indlysende, forløsende ændring er der altså nu skabt tvivl om. Og hvad pokker har det så med stadion at gøre?

Jo, problemet er, at grunden hvor frugt- og grøntgrossisterne (fra Mercafir) skulle flytte til, ligger lige ud for – og for tæt på - den gamle landingsbane og det tillader luftfartsmyndighederne ikke.

Og uden den nye landingsbane kan grossisterne derfor ikke flytte fra Mercafir-grunden og så bliver der ikke noget stadion.

Jamen, tag jer nu sammen, I vanetænkende, intrigante og bureaukratiske italienere: Anlæg da for helvede det skide stadion på en eller anden mark uden for Firenze’s kommunegrænse, hvor man ikke er afhængig af alverdens interessenter og tilladelser. Inden for kommunegrænsen kommer der nemlig aldrig nogensinde et stadion.

Hvor svært kan det være at forstå og indse dette. Ma dai!

ACF Fiorentina & Leeds United FC
Så kom der lige lidt ekstra tyngde til angrebet i form af Cyril Thereau fra Udinese. Han er ganske vist efterhånden 34 men ved i den grad hvor målet er, så det ligner en interessant spiller.

Rebic udlejes til Frankfurt.
Helt ufatteligt det skal være så svært med det skide stadion. Hvor er det dog utroligt, at det i Italien skal igennem 15 forskellige kontorer med hver sin egen lille skrankepave, så snart der bare skal hænges en postkasse op. Dybt latterligt.

Den gamle franske bomber er meget god gardering, kan vel godt skrabe et par kasser ind.
Forza Viola
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det er jo desværre en del af Italien på godt og ondt at det skal være så forbandet svært at komme igennem med den slags planer. Jeg skal dog hilse og sige, at det bestemt også forekommer i andre lande selv om det selvfølgelig er en ringe trøst. Jeg vælger dog at tro på, at det i sidste ende bliver til noget. Der må være tilsvarende stærke kræfter der presser på for at trumfe det igennem. Det kommer trods alt hele byen til gode.
Brighton har forhørt sig omkring Babacar men er heldigvis blevet afvist.
Det er vel fint nok med en 34. årig som 3. valg. Hvis de sælger Babacar bliver jeg til gengæld ret irriteret.

Hvor længe har der efterhånden været snak om det stadion? Det er vel efterhånden mere end 10 år? Man var tilbage i Serie A i 04/05 sæsonen, så mon ikke det passer meget godt.

Alligevel er man stadig ikke kommet til et punkt hvor man står med noget konkret og håndgibeligt, som en dato eller et sted hvor man kan gå i gang med at projektere.
Det er vanvittigt.
Borgmesteren i Sesto Fiorentina - en ret progressiv kommune cirka 10 km nord for Firenze centrum, som bl.a. huser områdets absolut største mall, biografcenter, byggemarkeder, IKEA og lufthavnen (!) - har tidligere tilbudt en kæmpestor grund, som viola kunne bygge både stadion og cittadella på her og nu - uden forbehold. Men for brødrene var det åbenbart vigtigt, at (især) cittadella´en var inden for Firenze´s kommunegrænse, for dermed at kunne proklamere - især internationalt - at det var Made in Florence. Helt godnat argumentation imo.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Fint med gamle Thereau, så vi ikke kun står med Simeone og Baba oppe forrest. Dog lidt irriterende hvis det udelukker Giak, som jeg tror kunne tilføre mere ift erfaring på midten.

Forresten skal der lyde et tillykke til Tomovic som i dag - d. 30/8 - fyldte 30 år. Uanfægtet at han har været - og fortsat er - udskældt, så har han altid været pligtopfyldende og loyal - i en tid, hvor dette ikke er en selvfølge. Ret skal være ret.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Annonce