Snak

Mere indhold efter annoncen
Modstanderen i Coppa´ens 3. runde blev lidt overraskende Berlusconis tatoo-løse mandskab fra Monza, som vandt med hele 3-0 hos Benevento.

I går aftes blev det 4-1 i en testkamp mod Galatasaray. Målene blev scoret af Boateng (på straffespark), Sottil, Benassi og Simeone. Tyrkernes enlige målscorer var Emre Mor. De fleste af de startende 11 blev skiftet ud i pausen. Kun Dragowski og Ranieri var på banen i hele kampen.
Flere ganske fine mål og fedt at Sottil virkelig giver prøver på sit store talent.
Vlahovic virkede dog noget tung - så var der betydeligt mere fart og vilje over Junior. Er vi derhenne, hvor han skal agere spydspids flankeret af Chiesa og Sottil på kanterne med Boateng lige bag? På papiret en spændende konstellation men spørgsmålet er, om vi henter en mere erfaren kant og lader Sottil arbejde sig Langsomt ind på holdet.
Forza Viola
Kampen mod Galatassaray søndag aften var en opløftende oplevelse.

Vi vandt 4-1, men kunne sagtens have sat det dobbelte ind.

Forsvaret stod solidt, og kun et drop fra Dragowski gav Gala et mål.
Midtbanen dæmmede fint op og fordelte spillet hurtigt.
Angrebet var decideret sprudlende og kunne som sagt have scoret mere.

Der ud over var der flere individuelle lyspunkter:

Sottil spiller en forrygende kamp. Scorede igen, fremtvang et straffe og lavede flere genialiteter. Han er Chiesa 2.0. Montella konfirmerede ham også efter kampen. Han bliver ikke udlejet. Med ham og Chiesa - som kun fik 11 minutter - på fløjene, har vi to dødsensfarlige kanter, der vel at bemærke også kan afslutte.

Ranieri trådte med stor succes ind i midterforsvaret - sammen med en kølig Milenkovic - idet Pezzella sad på bænken, han er spærret mod Monza. Og her viste Ranieri, at han er en alsidig forsvarsspiller, der både kan spille back og i midten. Montella konfirmerede også ham efter kampen. Han bliver heller ikke udlejet.

Montiel havde hurtige fødder og lagde flere sukkerbolde, bl.a. til Benassi, der scorede. Montiel burde blive, men er på vippen, han savner lidt fysik, men teknikken og overblikket er sublimt. En typisk spansk spiller af (potentielt) højeste karat.

Lirola spillede en højre back, der fløj frem og tilbage over kanten. Solid i defensiven og hele tiden farlig i det offensive. Endelig har vi en højre back. Han udstillede samtidig Biraghi på venstre back, der slet ikke kunne leve op til spanierens høje niveau i den modsatte side.

Castovilli var god i den offensive rolle på midten, hvor han sammen med Badelj - der også spillede en god kamp - havde godt styr på løjerne. Han bliver dog måske lejet ud, da der fortsat lige mangler det sidste. Men imø burde han blive.

I det hele taget viste de unge sig frem på fornemmeste vis. Det er ganske enkelt imponerende, hvordan de er vokset og trådt i karakter. Måske fordi de endelig og for alvor har fået chancen.

Ellers kan det nævnes, at Vlahovic kom ind i 11 minutter og burde have scoret to gange.

Boateng spillede en fin kamp, scorede sikkert på straffe og blev klappet ud efter 64 minutter.

Benassi var her, der og alle vegne. Imponerende hvor mange afslutningssituationer, han bringer sig i rollen som en (genfødt) falsk trequartista. Scorede også efter at have lavet et par store afbrændere.

Endelig viste Simeone, at han ikke har tænkt sig at give op. Målet til 4-1 var et typisk cholito-mål. Han burde gives chancen i den nye sæson. Måske er han ikke god for 20+ mål, men han er en gudsbenådet fighter i front.

Summa-summarum: Holdet er i god form, indstillingen er rigtig, spillestilen er hurtigere og mere fremadrettet end i sidste sæson og der mangler ikke så mange indkøb, som man måske skulle tro inden kampen, før truppen er komplet.

Højdepunkter kan ses her:

http://en.violachannel.tv/video-detail/items/highlights-fiorentina-brush-galatasaray-aside-at-the-franchi.html

Til sidst en lille korrektur til Acheron:

Montella skiftede først ud i 64. minut, hvor Vlahovic og Pulgar erstattede Boatenig og Benassi. Herefter skulle vi helt frem til 79. minut, hvor 7 spillere blev udskiftet.

Og Monza vandt med 4-3 i Benevento efter en sand gyser.

Godt at du ikke har et nyhedsbureau :-)
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Ja det er ren EB.dk :-)

Er vi ud i, at vores idealostilling til de kommende sæson indtil videre ser nogenlunde således ud?


Dragowski
Lirola, Pezzella, Milenkovic, Biraghi
Pulgar, Badelj
Chiesa, Boateng, Sottil
Simeone
Forza Viola
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ja, indtil videre - med nogle ganske gode alternativer på flere pladser:

Dragowski
Lirola, Pezzella, Milenkovic, Biraghi/Ranieri
Pulgar, Badelj
Chiesa, Boateng/Benassi, Sottil
Simeone/Vlahovic

Det ser ikke så tosset ud.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Så vi mangler vel primært en erfaren bomber og en driftsikker kant? Som ikke er Ribery...
Forza Viola
Ja, umiddelbart. Personligt ville jeg dog lægge mere vægt på back-up på midten end en driftsikker kant.

PS: Bomberen skal findes. Jeg tror fortsat ikke, at Simeone bliver. Vlahivic har overhalet ham i præ-sæsonen. Og der kommer formentligt en anden på juniors plads. Tror jeg...
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Godt at du ikke har et nyhedsbureau :-)


I et momentant tilfælde af skizofreni bliver jeg nødt til at ile mig selv til undsætning. :-)

Jeg så ikke kampen grundet arbejde, men læste efterfølgende to opstillinger svarende til "holdet i 1. halvleg" og "holdet i 2. halvleg". Her gik jeg så - desværre ukritisk - ud fra, at der kun blev skiftet i pausen, hvilket trods alt forekommer i testkampe. Portsmouth gjorde det i flere af slagsen denne sommer.

Hvordan 3-4 blev til 0-3 kan jeg til gengæld ikke forklare med andet end at jeg var træt da jeg kom hjem her til morgen.

Angående Simeone så tror jeg at han bliver, men skal sandsynligvis også genfinde normalformen fra nu og til januar for at blive i klubben.

Helt ok, Acheron.

Mht Simeone tror jeg personligt, at han ryger videre. Det virker som om, at han ikke er Montellas type. Som Lentini sent igår skrev i Serie A-tråden: "han passer heller ikke så godt på ”Kalinic”-profilen, som Montella havde et soft spot for tidligere".

Ellers ser det ud til, at gårsdagens gode præstation - grande spettacolo, som flere aviser skriver - har givet Montella stof til eftertanke. Sottil og Ranieri blev allerede efter kampen bekræftet til A-truppen. Og nu ser det ud til, at Castrovilli og også Montiel kan slutte sig til.

Zurkowski - som for øvrigt er målt til den mest løbestærke af alle i truppen - og Terzic bliver nok også i A-truppen. Men sidstnævnte kan evt lejes ud, hvis det giver mening. Det samme gælder nok også danske Rasmussen, der ikke ser ud til at finde plads endnu pga sen opstart (U-EM og sygdom) - samt Venuti og Gori.

Ceccherini kan komme i klemme - bl.a. grundet Ranieri´s gennembrud - og han var slet ikke på banen blandt de ialt 20 benyttede spillere mod Gala. Han vil så slutte sig til Eysseric, Cristoforo, Dabo og Thereau, der alle skal sælges.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Annonce