Snak

Mere indhold efter annoncen
Hvis man skal tro dagens meldinger, sætter vi fortsat alt ind på at hente De Paul for omkring 250 mio.

Det kunne bestemt være spændende med ham og Chiesa på hver sin kant, men så mangler vi stadig lige, en oppe foran, der kan putte bolden i kassen.
Forza Viola
Klubben har også smidt et højere bud på bordet for Diego Rossi, så mon ikke at der kommer til at ske et eller andet?

Håber dog stadig at Simeone bliver i klubben. Jeg tror stadig, at det vil være en stor fejl at lade ham gå.
Kan undre en lidt, at Udinese mener, at de Paul skulle være 40 mio euro værd, mens de kun giver ham 500.000 euro i løn.

Nå, sidste meldinger lyder på en mulig aftale, hvor han lejes i et år med en købsobligation næste sommer, og der regnes med en procentdel af evt. videresalg til Udinese. Desuden arbejdes der på, at Ceccherini kan indgå i aftalen den anden vej. De Paul er ikke den store målscorer, som vi mangler. Han er kant og scorede 9 mål i sidste sæson. Fint nok ift. den position, men...

Samtidig vil historien om et bytte mellem Politano og Biraghi (+ penge) ikke dø. Han er dog heller ikke den store målscorer. 5 mål i sidste sæson.

Diego Rossi kender jeg ikke meget til. Han har en hulens masse U-landskampe for Uruguay og scorede 13 mål i 24 kampe i MLS. Og så er han 170 cm høj. Et ægte bæst :-)

Ribery spøger fortsat. Jeg forstår det ikke.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Rossi er vel også kant? Ligesom alle de andre spillere vi sættes i forbindelse med.
Forza Viola
Han er primært kant, ja - men han kan sekundært også spille CF. Hvis man ellers skal tro Transfermarkt. Som sagt kender jeg ikke alverdens - som i "ingenting" - til det fysiske bæst.

https://www.transfermarkt.com/diego-rossi/profil/spieler/317454
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Nu bliver Kalinic sørme også nævnt.

Så mangler vi bare at beholde Simeone, så har vi et angreb bestående af to blinde høns, der skal bruge 10 chancer for bare at ramme kassen...
Forza Viola
Kalinic?... Ahrg, nu stopper det.

Dér blev jeg lige påmindet om, hvorfor jeg hader calciomercato (læs: dets presse- og ekspertmekanisme) - og generelt ikke gider kommentere noget som helst, før klubben selv melder ud.

Der sidder åbenbart nogle journalister derude og erfarer, at en spiller er i overskud et eller andet sted og så kigger de lidt på klubberne i Italien og vælger en håndfuld, som de proklamerer er interesserede i spilleren. Ingen af de pågældende klubber gider afvise, da de i så fald ikke kunne lave andet.

Det er fandme lige så seriøst som en abe med et raflebæger.

ACF Fiorentina & Leeds United FC
Tror 100 % nogle journalister "opfinder" rygter, som du skriver. Kontakter lige en "ekspert" eller en kontakt i klubben, som så siger noget, der kan understøtte rygtet for, at journalisten ikke skal komme i fedtefadet for at opfinde artikler.
Through these old streets I wander dreamily; Around me Florence sweeps her busy tide of life - William Leighton
Nogle gør det. Andre tror jeg er hamrende ligeglade.

De benytter bare termer som "ifølge rygter", "det forlyder" eller andre garderende formuleringer, som gør, at de ikke kommer i totalt uføre. Eller også anfører de det implicit som deres egne personlige betragtninger, som er lige så gode som dine og mine.

Der skal noget i de 3 daglige sportsaviser og på de utallige klubsites hver eneste dag. They have to feed the monster.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Generelt er der for mange åbenlyse problemer med sportsjournalistik både herhjemme og i udlandet til, at jeg ikke orker opremse dem alle.

Men lad os bare tage et par enkelte. For eksempel vælger alt for mange journalister at tage en agents ord for gode varer uden på nogen måde at skele til, at vedkommende har en klar interesse i et skabe så meget hype om sin klient som muligt i forbindelse med en ny kontrakt, et salg etc.
Derfor behøver historien om Kalinic ikke være opspind, det kan sagtens bare være hans agent, der nyder godt af, at journalisterne overhovedet ikke efterprøver vedkommende oplysninger men blot accepterer dem som fakta. Journalisterne bliver således brugt som et redskab i en forhandling og accepterer det blot for at få en semi-god historie.

Dernæst står langt de færreste sportsjournalister til ansvar for det, de skriver. Hvis jeg i en artikel skrev, at direktøren for Mærsk var ved at skifte til Novo, så ville jeg blive hevet i pressenævnet eller i værste fald sagsøgt, hvis jeg jeg bare havde baseret historien på løse rygter.
Den slags sker ikke i sportens verden. Her er der desværre bare en accept af, at der især i et transfervindue bliver skrevet historier, hvor hovedparten er ren spin eller i værste fald opspind.

Endelig kan man også pege på, at alt, alt for mange sportjournalister er dybt afhængige af, at de frygtelig gerne vil "tæt" på de gode spillere og lave de fede interviews. Hvad jeg ikke har haft rendende af sportsjournalister gennem årene, der ville have mig til at skrive pænere om FCK, Brøndby, AG København eller andre klubber med elendig økonomi bare fordi, de gerne ville være på god fod dem, så de kunne få et interview med stjernespilleren efter kampen. Det er håbløst. Det betyder eksempelvis, at nogle klubber pludselig bliver bragt i spil til at købe en spiller, de aldrig kommer i nærheden af blot fordi, en journalist tager klubbens ord for gode varer ved vidende, at de udelukkende gør det, for signal-værdi, ala "se hvor mange penge vi har/se hvor store vi er".

Og så er Kalinic sikkert landet i Firenze i morgen tidlig...
Forza Viola
Annonce