Redigeretman 11. sep 2017
Ja, det var godt nok en tosset kamp at misse, Cois.
Det var stadig Pioli´s 4-2-3-1, vi så, men med langt mere fleksibilitet end tidligere. Spillerne løb rigtigt meget - faktisk det hold, der løb mest i Runde 3 - og pressede højt og ofte. Der er ingen tvivl om, at holdets styrke ligger fremad banen. Vi kommer formentligt til at score en hel del mål i denne sæson, til gengæld må vi acceptere, at der på den konto så også ryger nogle ind den anden vej. Selvom forsvaret er på rette vej, så er det fortsat vores hæmsko.
Men det var en fornøjelse at være viola-seer til gårsdagens kamp, hvor holdet - i den blodrøde Santa Maria Novella-trøje - lignede et velkendt, boldbesiddende - men alligevel langt mere direkte - viola fra de bedste dage gennem de sidste fem år.
Forsvaret var påpasseligt og lavede ikke mange fejl. Sportiello spiller en stort set fejlfri kamp, selvom han ikke har alverdens at lave. Har dog en fantomredning med fødderne fra skuddet fra Romulo til sidst. Og for første gang spillede vi ret faktisk med to kapable backs både frem og tilbage. Astori scorede endog og Pezzella var tæt på.
Den defensive midtbane med Badelj og Veretout passer fortrinligt til hinanden. De er begge uhyre arbejdssomme og sikre. Badelj skaber ro og balance, mens Veretout specielt på langskud er farlig. Han scorede så også et fremragende mål på frispark.
Den offensive midtbane - i trequartisti - var måske den største nyhed. Chiesa var rykket mere over i venstre side, hvor han kunne skære ind i banen og afslutte med højrebenet. Benassi havde en mere fri rolle, hvilket passede ham godt og endelig så vi, hvad han er skabt af og til. Thereau stod måske svagest i billedet, men med sin erfaring skabte han en god ro og viste også kølighed ved straffet. Dias kommer ind og beviser, at han er mere end blot Tello 2.0. Han går efter mål og behøver ikke Tellos omveje, til gengæld er han godt nok étbenet, selvom han faktisk scorer med højre :-)
Oppe foran scorede Simeone endelig og var tæt på lidt senere. Han skal naturligvis score en mere, men han arbejder godt og går direkte mod målet. Babacar kom ind og skabte på vanlig manér en hel del uro i målfeltet ved dødboldene.
Det så godt ud. Et rigtigt skridt i den rigtige retning - selvom der fortsat er lang vej endnu.
ACF Fiorentina & Leeds United FC