Snak

Mere indhold efter annoncen
Ups, det kan jeg da godt se nu, Acheron. Det indlæg må være smuttet under radaren midt i den euforiske 5-0 weekend :-)
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Det ser sørme ud til, at der for en gangs skyld sker noget positivt i stadionsagen. Og det er formentligt faciliteret af politisk pres fra intet mindre end regeringen i Rom.

Den italienske sportsminister var i Firenze i sidste uge og understregede vigtigheden af nye stadionbyggerier i Italien med Firenze som et eksempel på et projekt, der var så fremskredent, at det nu måtte blive realiseret.

Efterfølgende har den italienske miljøminister så lagt pres på den kommision, der undersøger miljøforholdene ifm lufthavnsbyggeriet, som ellers kunne blive en stopklods for det nye stadion (- som omtalt i tidligere indlæg). Og nu forventes det minsandten, at der miljømæssigt kan gives grønt lys for lufthavnsudvidelsen omkring d. 1. oktober.

Herefter skal Fiorentina som tidligere aftalt præsentere den endelig plan for stadionbyggeriet d. 31. december, hvorefter det forhåbentligt kan gå i gang.

Fortsættelse følger... utvivlsomt.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Det var lige præcis et jeg håbede og troede på, som jeg vist også fik skrevet tidligere, at der forhåbentlig var stærke kræfter der trak projektet i den rigtig retning.
Det skrev du nemlig, Acheron. Så må vi bare håbe at du får ret hele vejen i mål. Der er jo lang vej igen.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Til gengæld er det måske meget rammende at de kræfter kommer udenbys fra. Hvor er byrådet i denne sag?
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Den nuværende borgmester Nardella har siden sin tiltråden i 2014 lagt sig i slipstrømmen af den tidligere borgmester Renzi´s kraftige anbefaling af stadion. Men der er altid kræfter i et byråd som af partipolitiske - og ikke realpolitiske - grunde er imod. Det kender vi jo også i Danmark. Nardella har dog ikke været så stærk som den mere karismatiske, visionære og oratorisk stærke Renzi til at "tryne" byrådet. Samtidig har den samtidige lufthavnsudvidelse også betydet, at både provins- og regionsråd involveres. Og det gør det jo bestemt ikke lettere. Men det kan, paradoksalt nok, være stadions held, at lufthavnen også er blevet et nationalt anliggende, hvilket betyder at Rom på et tidspunkt - og det ser ud til, at det er nu - blander sig for at få en udvikling på plads, som så kan påvirke begge byggerier positivt. For eget vedkommende så jeg også meget gerne, at lufthavnen udvides. Pt er det et mindre lottospil at flyve til Firenze.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
OK. Tak for opdateringen. Så blev jeg da lidt klogere på det. Men ja, det er jo altid et pulsespil af de større når sådanne projekter skal realiseres.
Jeg har det med det nye station på samme måde, som vi bliver sat i forbindelse med alle mulige obskure spillere - jeg vil se det, før jeg tror det :-)
Lige nu er mit fokus dog på tre point i næste kamp. Gerne med Simeone på tavlen.
Forza Viola
Der skal tre points på kontoen mod Bologna i Derby dell´Appennino. Men det er sådanne kampe her, der er drønfarlige, fordi alle bare forventer, at viola vinder.

Lige nu ser det ud til, at mister vælger samme opstilling som i Verona - eneste tvivl er på højre back, hvor der er kamp mellem Gaspar og Laurini:

Sportiello
Gaspar/Laurini, Pezzella, Astori, Biraghi
Badelj, Veretout
Bernassi, Thereau, Chiesa
Simeone

Kampen sendes direkte på Canal 9 kl. 18.00.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Synes ikke Thereau var specielt imponerende i kampen mod Verona. Var det ikke bedre at lade Gil Dias komme ud på kanten og så rykke Benassi ind centralt?
Forza Viola
Annonce