Snak

Mere indhold efter annoncen
kampen i dag viser nok, at det ikke altid er vejen frem at spille uden angribere mod hold, der står dybt.
Montella var også ved at ændre på det. Men så kom målet i samme sekund. 3-5-2 fungerer bedst, når modstanderen vil frem af banen = tung midtbane og hurtige, flakkende kontraspillere. 4-3-3 med brede kanter og en spids er bedre, når modstanderen står lavere = ikke samme behov for tung midtbane, men brug for mere bredde og en boksafslutter.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Spørgsmålet er bare om spillet bliver for let at læse med en 4-3-3.
Det er rigtigt.

Når Chiesa og Ribery er flakkende som et ulvekobbel på jagt efter muligheder, Ribery til tider glider ned på midtbanen, Castrovilli skyder frem som angriber, og wingbacks drøner frem og tilbage, er der en vis uforudsigelighed i systemet.

Så er 4-3-3 mere klassisk og ja, lettere at læse.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Apropos de mange tilskuere til hjemmekampene...

Top 10:

1. Inter - 59.451
2. Milan - 58.499
3. Juve - 39.381
4. Fiorentina - 36.340
5. Roma - 35.006
6. Napoli - 34.619
7. Lazio - 32.000
8. Bologna - 25.300
9. Lecce - 24.035
10. Genoa - 21.595

Udover vores egne pæne tal er det værd at notere sig Lecce, som også har et flot snit.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Det er også en del år siden Lecce sidst var oppe, så interessen er selvfølgelig stor nu.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Andre de andre hold omkring os smider points i dag. Det er uafgjort på uafgjort. Fint.

Dette betyder, at vi overnatter - i landsholdspausen - på en 8. plads, eller en delt 6. plads hvis man et øjeblik tillader sig at se bort fra målscore.

Nye tider.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
“Some people believe football is a matter of life and death, I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that.” Bill Shankly
Nye tider.


@Mag

Vover man pelsen og betragter sidste sæsons 16. plads som en parentes så hed det som bekendt to 8. pladser før det. Personligt ville jeg blive lidt ærgerlig, hvis det ender med en 8. plads igen i denne sæson. Det kan diskuteres om truppen er til ret meget mere end det, men i en sæson hvor bl.a. Milan ser ud til at skrante lidt så må håbet være at nå den 6. plads som definitivt giver adgang til EL.

Ak ja. For nogle uger siden talte vi om potentiel krise og Montellas afsked. Nu pippes der om Europa. Der er sørme kort afstand mellem himmel og helvede i nutidens fodbold.

Selvom Commisso´s credo er fast, fast, fast, har han bedt om alles tålmodighed med det nye viola. Denne sæson er fra alle i toppen af Fiorentina blevet betegnet som en opbygningssæson. Det er et nyt, ungt hold. Og gode ting tager - som bekendt - tid. Derfor er der fra ledelsens side intet krav om europæisk fodbold. Man skal bare forbedre sig fra sidste sæson, hvilket jo ikke burde være så svært. Så en 8. plads ville være godkendt. Det vigtigste er, at man kan se en progressiv positiv udvikling, som kan kulminere i årene frem.

Jo, vi er kommet ind på et godt spor og i en god stime. Men lad os nu lige tage det roligt. Slå koldt vand i blodet. Personligt har jeg ingen forhåbninger om europæisk fodbold næste år. Men hvis vi ligger godt til i slutningen af sæsonen, kan der selvsagt være et håb - som du også er inde på, Acheron - om, at viola kunne slutte i Top 6.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Sidste nyt om stadion:

Franchi bliver ikke renoveret. Den øverste myndighed for bygninger i Firenze har sagt nej til nedrivning af de to curva´er, da de cirkelformede trappeafsnit op til tribunerne er bevarelsesværdige. Og de var nødvendige at nedrive for at realisere et nyt Franchi.

Commisso satte derefter tommelskruerne på Comune di Firenze og borgmesteren Nardella, vel vidende at nabokommunen Campo Bisenzio og dennes borgmester stillede et stort areal - tæt på lufthavnen og ca. 13 km fra centrum - til rådighed for et nyt stadion og hvad dertil hører. Man kunne gå i gang inden for 6 måneder.

Comune di Firenze vil meget gerne have stadion inden for kommunegrænsen - og det vil klubben nok også gerne i sidste ende - så nu er der minsandten dukket et forslag om et stort areal i ydergrænsen af kommunen, men kun 7 km fra centrum.

Det er en gammel kaserne, hvor det berømte infanteriregiment - 78º Reggimento fanteria "Lupi di Toscana" - har holdt til i næsten 100 år. For 10 år siden blev regimentet dog nedlagt og for små 5 år siden overgik den store kaserne og det omkringliggende areal til kommunen. Siden har der været snak om, at området skulle udlægges til rekreative arealer, boligområde eller endog en moské. Intet er dog blevet til noget.

Og nu ser man så på, om det kunne være dér, man skulle lægge det nye stadion.

Det er et stort område, hvor der er god infrastruktur, kun 10 minutter fra lufthavn og tæt på autostrada. Samtidigt er de gamle kasernebygninger, omend nedslidte og forladte, meget flotte, så de kan renoveres og benyttes til faciliteter og fodboldmuseum.

Vigtigst af alt er dog, at der pt ikke er andre projekter, som kan blokere for udviklingen, hvilket jo er tilfældet ved kommunens andet forslag ved Mercafir - tæt på lufthavnen og faktisk ikke så langt fra Campo Bisenzio - hvor alle frugt- og grøntgrossisterne først skal flyttes et andet sted hen.

To be continued...
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Annonce