Snak

Mere indhold efter annoncen
Hvis stadionprojektet var et spil Ludo ville det svare til at blive slået hjem igen.

Man må håbe at Commisso er god til at slå globusser...
Hvad i alverden sker der? Man er lagt ned af man-flu i to dage, og i den tid når vi både at få droppet alle planer om et nyt stadion og samtidig genoplivet dem, alt i mens Pioli af alle mennesker ser ud til at blive træner i Milan?!?
Jeg tror, jeg tager nogle flere piller og går i seng igen.
Forza Viola
Commisso har fra første færd sagt, at et stadion er altafgørende for klubbens vækst og mulighed for at kunne konkurrere med de bedste. Og med ægte amerikansk tilgang til tingene har han udtalt, at hvis der ikke er plads i Firenze (kommune) - både mentalt og fysisk - kigger han uden for kommunens grænser.

Han har også sagt, at samtlige fodboldstadions i hans amerkanske hjemby New York ikke ligger i selve New York, men uden for. Så det ser han egentligt ikke noget odiøst i.

Og der er så en nabokommune, Campo Bisenzio, hvor der er en borgmester, der gerne vil agere nu og har et areal. Der ligger endog en købskontrakt på arealet, med udløb d. 31. oktober, som Commisso blot skal underskrive, så er projektet i gang. Så det er nok den vej, det går.

Området er ikke ude på herrens mark. Det er kun en kilometer fra Firenze´s kommunegrænse. Det er dér, hvor lufthavnen ligger, dér hvor Toscanas største shopping mall - I Gigli - ligger, dér hvor Firenzes største biograf-komplex ligger. Og nå ja, så er det også dér, hvor IKEA ligger. Så florentinerne er vant til at tage derud.

Det er måske ikke verdens mest charmerende område, men der er plads og god infrastruktur. Og trods alt kun 13 km fra centrum. Det er samme afstand, som Romas planlagte stadion i Tor di Valle er fra Roms centrum.

Jeg tror, at vi er tættere på et nyt stadion end nogensinde. Bemærk... Jeg tror.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Godt nok lækkert med de stadion planer! Tak for de vedholdende opdateringer omkring det! Spiller Cesena (eller er det Siena) i øvrigt stadig på vores stadion? Det gjorde de jo i "gamle" dage, såvidt jeg husker,

Through these old streets I wander dreamily; Around me Florence sweeps her busy tide of life - William Leighton
Tænker du mon ikke på, at Sienas stadion også er opkaldt efter Artemio Franchi?
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det er to forskellige stadions, ja. Om end i samme region naturligvis.

Ærgerligt hvis stadion skal placeres uden for byen, men hvis det er eneste/hurtigste løsning så må det være sådan. Det kan også være, at dette alternativ er det som skal til for at politikerne vågner op i selve Firenzes kommune. Med mindre at de også helst ser stadion placeret i periferien af området.
Er der nogen lidt mere afbalancerede end mig, der kan forklare, hvorfor i alverden det skal være sådan en forbandet cirkus? Er det bare ens fordomme om et støvleland, der rent politisk fortsat er et u-land og på mange andre fronter heller ikke fungerer, eller er Firenzes folkevalgte bare i særklasse mere amatøragtige end normalt?

Prøv lige at smag på det her? Det er jo direkte absurd.

"Den øverste myndighed for bygninger i Firenze har sagt nej til nedrivning af de to curva´er, da de cirkelformede trappeafsnit op til tribunerne er bevarelsesværdige"
Forza Viola
Det er typisk for Italien ja men ikke enestående. Da jeg boede i Portsmouth i starten af dette årtusinde var der flere planer på bordet om at bygge et nyt stadion i byen da Fratton Park var ved at være slidt. De fleste af dem satte byrådet sig imod, resten røg på grund af invendinger fra beboere. Her knap tyve år senere er der ikke sket noget som helst. Der bliver stadig spillet på Fratton Park, som hver år skal renoveres for 50 mio. kroner for at det ikke skal falde ned om ørerne på folk, og for at kapaciteten ikke skal reduceres til det halve grundet manglende sikkerhed.
Det bizarre her er, at der er en by der lever og ånder for klubben samt lokalpolitikere der som udgangspunkt virket til at være positivt stemt blot for konstant at finder på underlige undskyldninger eller bare ikke kan levere på de løfter, de selv giver.
Forza Viola
Det er ikke anderledes i Portsmouth. Identifikationen med klubben er kæmpestor, og den fylder meget i lokalområdet. Alligevel har myndighederne igen og igen stillet et ben i vejen når der skulle snakkes nyt stadion.

Men tilbage til La Viola. Jeg tror også på at der kommer til at ske noget inden for de næste 3-4 år. Spørgsmålet er blot hvor og i hvilken udformning. Viljen er der jo.
Annonce