Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg tror efterhånden mere og mere på, at der kommer en midlertidig løsning frem til sommer, hvor der så hives en hvid kanin op af hatten. En sådan gider ikke overtage en klub i krise midt i sæsonen. Han vil have mulighed for grundigt at kunne starte på en frisk med hans koncept.

I bund og grund er jeg ligeglad med, hvem den midlertidige løsning bliver. Han skal bare have klar besked om, at det er for et halvt år. Opgaven er at holde os flydende - og fri af nedrykningszonen.

Mht koncept skal man ikke undervurdere betydningen af et sådant. Se på Atalanta. Det er ikke et hold med store stjerner. Der er en håndfuld semi-stjerner som Gomez, Zapata og Ilicic. Resten er bare gode spillere. Men det afgørende er, at de er sammentømret og dybt indarbejdet i et koncept, udviklet over tid af Gasperini. Og det koncept er så stramt, at Skriniar løb skrigende bort i sommers efter nogle uger, Simon Kjær bliver sat udenfor, fordi han bare ikke passer ind i konceptet og Gomez bliver i klubben, fordi han ved at konceptet bringer det bedste frem i ham og gør ham til en topspiller.

Ergo skal "den hvide kanin" derfor ikke bare en stor træner af navn. Det skal være en konceptstærk træner. Dette fordrer formentligt også en vis anciennitet og afprøvet erfaring.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Men hvem skal være skraldemanden? Montella var det sidste sæson med begrænset (ingen) succes.
Forza Viola
Ved det ikke. Svar skyldig. Som tidligere skrevet er jeg også lidt ligeglad med, hvem pokker man smider ind i et halvt år. Bare han forstår opgaven - og holder os oven vande. Og Montella dermed er fortid. Så må projektet genstartes til sommer.

Jeg læste en italiensk artikel, som bl.a. havde den pointe, at man ikke skulle ansætte en ribolitta. Det er egentligt en kendt toskansk grøntsagssuppe. Men ordet betyder også "genkogt". Og det artiklen mente var, at det ikke var en god idé at ansætte en træner, som man tidligere havde haft ansat - en "genkogt" træner. Montella er jo et eksempel på en sådan ribolitta. At ansætte Prandelli ville tilsvarende være en ribolitta - og altså ikke en god idé. I hvert fald ifølge artiklen.

Hvad synes du/I? Bud på skraldemanden.

EDIT: Opdagede lige, at det var mit indlæg nr. 9000. Sgu´ lidt skræmmende. Nå, endnu en undskyldning for at nappe en limoncello.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Det behøver jo ikke at være en skraldemand. Pochettino har f.eks. sagt, at han føler sig frisk, og ikke har brug for en pause (læs: han vil gerne i job nu midt i sæsonen). Det er projektet som det kommer an på.
Efter at man faktisk har talt med Allegri, er i dialog med Spalletti og Emery ulmer, er jeg tilbøjelig til ikke helt at forkaste din tanke om Poch.

For fan, vi snakker om en klubejer, der lige smider 500 mio DKK i et nyt sportscenter. Og pt igen sætter tommelskruerne på kommunen, mens han åbent inspicerer alternativet i Campi Bisenzio mht. stadion, som han vil have klar om 4 år.

Så måske skal man aldrig sige aldrig.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg synes i al fald at han bør være blandt kandidaterne.
Ribery skal opereres for sin skade. Og han er ude i de næste 2 måneder siges det. Altså de næste 9-10 kampe. De sidste 14 dages behandling har altså ikke virket. Ærgerligt at man ikke kom til den erkendelse fra start af.

Det udvikler sig til en mareridtsæson... igen.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Nu bliver Kalinic såmænd også hevet op ad hatten. Så ved man det står sløjt til. I stedet for at prøve lykken med endnu en lottokupon kunne man måske overveje at give chancen til en brasiliansk angriber, man betalte en formue for.
Forza Viola
Jeg nyder at læse med herinde fra tid til anden, men må jeg lige tillade mig at rive jer ud af jeres drømmeverden et øjeblik.

Pochettino vil ikke så meget som overveje et job i Fiorentina. Han er på blokken i nogle af verdens største klubber, så selv om han måske skulle lede efter et projekt, så er Fiorentina et for langt skridt ned af stigen.

Allegri virker også meget usandsynlig. Det virker til, at han venter på, at et af de helt store job bliver ledige.

Jeg tror, Spalletti er det bedste bud på en kommende træner i Fiorentina. Og umiddelbart et rigtig fint match.
@Chino

Jeg forventer da heller ikke at Pochettino bliver Viola-træner. Vurderet ud fra argentinerens arbejde og hans egne udmeldinger om projekter o.l. synes jeg til gengæld, at Commisso som minimum burde forhøre sig, om han kunne være interesseret. Bliver det et nej er forsøget i det mindste gjort.
Annonce