Jeg synes egentlig at det er vigtigere nu at der ikke lukkes mål ind så de bagerste kan tage den med sig uanset at det i lige så høj grad skyldes manglende kynisme fra Samp.
Underlig kamp. Vi spiller ikke specielt godt. Og Samp brænder og brænder. Men hey, vi skal eddermandme ikke brokke os, når vi henter en 5-1 ude mod en direkte rival i bundstriden.
Drago står en stor kamp og har 2-3 fantomredninger. Duncan får en fremragende debut. Og så spiller Vlahovic en god kamp i front.
En mærkelig kamp ja. En 3-0 føring ved pausen uden reelt at have gjort meget for det. Havde jeg været Sampdoria-fan tror jeg seriøst at jeg havde kastet op i pausen, for så meget bør man ikke kunne skyde sig selv i foden. Men igen er det bare at takke og tage imod. Det kan sagtens blive afgørende at have taget 6 points lige netop i de to kampe mod dem. Nu gælder det bare om at bygge videre på dagens "meriterende" sejr. Fire points fra de næste to - Milan hjemme og Udinese ude - vil være fint. Det er nu at der skal samles points så en afslutning på sæsonen som i 2018-19 kan undgås. Europa gider jeg end ikke at spekulere i.