Snak

Mere indhold efter annoncen
Football Italia kigger tilbage på sæsonen der gik:

https://www.football-italia.net/SerieA/season/2019-20/Review/Fiorentina

"Fiorentina were capable of hitting great heights and devastating lows, often from one game to the next"

Rammer sømmet på hovedet i mere end den ene sæson.
Ja den bemærkning er helt korrekt men det med at vi har leveret fantastiske præstationer mod de større hold er jo noget ævl. Vi vandt ude over Milan da de sejlede rundt. Det samme med Napoli. Ellers har vi vel tabt til alle tophold.
Forza Viola
0-0 ude mod Inter, med lodder og trisser, er nu også et godt resultat.
Ja bestemt men hører en heldig 0-0 mod Inter med under betegnelsen "supreme performances"?
Forza Viola
Acheron har ret i, det var et godt resultat, da I blev spillet ud af banen. Jeg forstår stadigvæk ikke, hvor god en kamp jeres målmand stod.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jaja godt resultat men næppe en sublim forestilling fra vores side, ud over keeperen selvfølgelig.
Forza Viola
Min shorliste er på fire spillere:

Milenkovic: Han er en non-nonsense klippe og har spillet en god sæson i et forsvar, som til tider har vaklet. Fik så også scoret på det sidste. Vil være meget ked af at miste ham jvf. Milan-rygterne.

Castrovilli: Sæsonens åbenbaring, Hans første halvdel af sæsonen var forrygende. Han dansede elegant rundt på midtbanen og var også gennembrudsfarlig. Var også inde omkring landsholdet. Så gik han lidt ned og blev skadet. Ellers havde han været Årets Spiller for mig.

Ribery: Skepsissen til den gamle mand blev gjort til skamme. Han kan stadig utroligt mange gode ting. Og når han ramte sit topniveau, var det verdensklasse. Han blev skadet, men en stor del af denne periode faldt sammen med corona-pausen. Så alt i alt blev det en god sæson for FR7.

Chiesa: Lidt en sæson på godt og ondt. Men ligesom med Ribery er han ustoppelig, når det kører for ham. Han skal fortsat arbejde hårdt på at sætte flere i kassen. Men det blev trods alt til rekord med 10 mål. Så gerne at vi beholdt ham, da han kan blive det næste viola-koryfæ.

Min vinder er i sidste ende:

Ribery. Han har så stor betydning både på og uden for banen. Og med den narhat af en konservativ og defensiv træner, vi har og ufatteligt nok fortsat skal trækkes med, er Ribery´s betydning ikke helt irrelevant. Han er vores skyggetræner.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Chiesa sluttede sæsonen godt af, og de ti mål er selvfølgelig mere end godkendt. Omvendt så har der også været perioder, hvor intet lykkedes for ham, og kampe hvor han igen og igen har truffet den forkerte beslutning - måske fordi at han føler at der kommer for lidt fra medspillerne. Min fornemmelse er at Chiesa kan meget mere end det han har vist, og det er måske lidt uretfærdigt i og med at han ofte har været overladt til sig selv især i den periode hvor Ribéry var ude, og hvor der var længere mellem Castrovillis gode kampe. Her hører det selvfølgelig med til billedet, at han stadig blot er 22 år, og man kan ikke forvente at han kan bære holdet allerede selv om det også skinner igennem, at han har lederegenskaber.

Personligt mener jeg at der er to muligheder for at får løftet niveauet endnu højere i næste sæson. Enten bliver der købt ind så han får endnu bedre medspillere, som til dels kan aflaste ham, og til dels gøre ham endnu bedre. Alternativet er at han skifter til en større klub. Jeg fornemmer at Chiesa ofte er frustreret over at holdet ikke fungerer bedre, og frygter det sidstnævnte scenarie, hvilket på sigt naturligvis også er uundgåeligt.

Milenkovic er fantastisk og reelt lige så vigtig for holdet som Chiesa. Hvis han kan undgå de mange unødvendige advarsler vil det være endnu et skridt fremad.

Castrovilli finder forhåbentlig tilbage til formen og den uimponerede attitude som kendetegnede ham i starten af sæsonen ja. Potentialet er tydeligt, nu skal der bare lidt stabilitet ind i præstationerne.

Helt enig vedrørende Ribéry. Han er en leder og kan ting som ingen andre i truppen kan. Var han dog bare 2-3 år yngre. Jeg tror ligeledes, at hans betydning er uvurderlig.

Derudover synes jeg egentlig at Pulgar har været god, Lirola har løftet niveauet en smule (det var også nødvendigt), lige som Terracciano har gjort det godt da han fik chancen. Dog synes jeg stadig, at Dragowski bør være førstevalg, og jeg har været ved at se, hvordan eller hvorfor polakken har spillet sig af holdet. Til Iachinis ros har det fungeret alligevel.

Slutteligt kiggede jeg for sjov på sæsonafslutningerne for denne og sidste sæson. Efter coronapausen blev det lagt ud med 1 point i de første 4 kampe og et bundniveau som ikke lovede godt. I de efterfølgende ni kampe blev det til gengæld kun til et enkelt nederlag og hele 18 points med en samlet score på 16-6. I de tilsvarende ni kampe i 2018-19 blev det til tre uagjorte og resten tabt med målscoren 3-9. Der er virkelig en verden til forskel.
Jeg er enig i, at Chiesa har været for svingende. Men har også alt for ofte spillet på uvante positioner, og jeg håber virkelig vi i den kommende sæson finder en opstilling hvor vi både for mere ud af Chiesa, såfremt han bliver i klubben, og resten af vores offensiv der alt for ofte har været tandløs.
Castrovilli var et åbentlyst valg, hvis han havde holdt formen ved lige. Lad os håbe han kan genfinde formen og samtidig blive en anelse skarpere i den sidste aflevering.
Forza Viola
Jeg har set for få kampe til at kunne komme med et bud på årets spiller, men jeg skal nok love at være klar den kommende sæson :)

Håber også det kan lade sig gøre, at komme en tur til Toscana det kommende år, men lad os nu se.
Kenny Dalglish had scouted the young star at Bordeaux, and requested the chairman Jack Walker to begin discussions with the player’s club. He refused, and famously said, “Why do you want to sign Zinedine Zidane when we have Tim Sherwood?”
Annonce