Snak

Mon ikke man er i fuld gang. Alt andet ville være ret besynderligt.
Jeg tror at Sarri, ligesom Spalletti, bliver "the one that got away". Desværre.

Jeg har en idé om, at Spalletti allerede har en aftale med jer og bliver offentliggjort, i samme nu kontrakten med Inter udløber. Det ville også give mere end bare lidt mening; Spalletti er en lokal dreng (fra skønne Certaldo), bor stadigvæk i området (Montaione) og har påviseligt stor erfaring og succes med at etablere en vinderkultur og flytte et hold. Endvidere passer hans 4-3-3 også fint til jeres trup.

Jeg kan godt se Spalletti blive en succes for jer. I Inter skylder vi ham i hvert fald en kæmpe stor tak.

Jeg ville meget gerne have Spalletti som ny mand med hånden på roret.

Jeg tror også at de fleste håber på Spalletti. Han vil være et kæmpe skridt fremad på det punkt.

Det handler vel også lidt om hvilke "projekter" der er til sommer. Det er næppe utænkeligt, at der både er ledige sæder i Napoli og Roma - og måske endda Lazio, hvis man skal følge rygtestrømmen.

Det handler vel også lidt om hvilke "projekter" der er til sommer. Det er næppe utænkeligt, at der både er ledige sæder i Napoli og Roma - og måske endda Lazio, hvis man skal følge rygtestrømmen.

Juventus er sandsynligvis også i spil til sommer. Men det er jo ikke usædvanligt at der er nogle klubber der skal have en ny mand ind.

Rygtebørsen siger at Gattuso er favorit lige pt. Det er jeg slet ikke fan af. Faktisk er han suverænt den af de nævnte som jeg mindst har lyst til at se som ny mand. Så beholder jeg hellere Iachini (not even kidding)

@friedman
Henter Juve en italiener ind, tror jeg det bliver Inzaghi (den lille).

Jeg er farvet ift Gattuso, men jeg tror faktisk, at netop Gattuso vil være præcis den medicin Fiorentina har brug for.

Det han virkelig kan er, at skabe en kultur. Jeg vil gå så langt som at sige, at der ikke findes nogen bedre til netop det i ligaen.

Man skal selvsagt ikke forvente sprudlende spil, men, efter min mening, skal Fiorentina og så satse på at starte et andet sted.

Einstein mente, at alt i universet ultimativt kunne forklares via regler, love (fysiske) og matematik. Det var "blot" et spørgsmål om at kende alle præmisser.

Bohr mente, at der var ting der ikke kunne forklares og som ikke kunne måles.
Ultimativt handlede det om kvantet vs atomet.

Omend Bohr fik ret, så havde de reelt begge ret. Der er ting der kan forklares via fysikkens love. Men der er også ting der ikke kan.
Og de to ting eksisterer side om side.

Er det helt skævt at sige, at det meget godt beskriver din holdning?

Det kan man godt. Nogle ting kan forklares, andre kan ikke. Men derfor kan begge godt eksistere. Grundlæggende har jeg aldrig forstået, hvorfor menneskeligheden har så svært ved at acceptere, at bare fordi vi ikke kan beregne, måle, se, forklare og forstå visse fænomener, kan de sagtens eksistere. Det er imø menneskeligt hovmod.

Apropos Einstein vs Bohr... Kvantemekanik/fysik finder jeg dybt fascinerende. Superpositioner, Schrödingers kat, genstand/iagttager-påvirkning osv. Men også svært forståeligt - til tider ubegribeligt - stof. "If you think you understand quantum mechanics, you don´t understand quantum mechanics" (- Feynman)

@Mag:

Grundlæggende har jeg aldrig forstået, hvorfor menneskeligheden har så svært ved at acceptere, at bare fordi vi ikke kan beregne, måle, se, forklare og forstå visse fænomener, kan de sagtens eksistere. Det er imø menneskeligt hovmod.

Jeg kunne ikke være mere enig. Det behøver dog ikke udelukkende handle om menneskeligt hovmod. Det kan også bunde i en frygt for manglende kontrol.

Grundlæggende har jeg aldrig forstået, hvorfor menneskeligheden har så svært ved at acceptere, at bare fordi vi ikke kan beregne, måle, se, forklare og forstå visse fænomener, kan de sagtens eksistere.

Jeg er meget enig i præmissen - navnlig behovet for at forklare og forstå alt. Personligt prøver jeg ofte "blot" at opleve, eller være i nuet, om man vil.
Forklaringen er knap så vigtig.

Baggrunden er svær at definere generelt, synes jeg. Personligt tror jeg også det, i høj grad, handler om frygten for det ukendte. Dermed er det måske noget iboende neurologisk.

Jeg er dog ikke 100% enig i brug af "menneskeligheden" (forstået som en generel betragtning).

En meget stor del af verdens befolkning er religiøse. Her handler det vel nærmest om det modsatte - at dyrke det man ikke kan forklare.

Og selvom religionerne, mange steder, er på retur, oplever jeg en øget fokus på spiritualitet, naturen (som oplevelse) m.m.

Altsammen på trods af at videnskaben vokser med eksponentiel fart.

Måske man ligefrem kan påstå, at der opstår et behov for det uforklarlige proportionelt med at vi kan forklare mere og mere.

Men også svært forståeligt - til tider ubegribeligt - stof.

Fuldstændig enig. Personligt holder jeg meget af Tor Nørretranders vinkel på emnet, hvor det blandes sammen med filosofi, antropologi m.m.

"Det udelelige", "Einstein, Einstein" og "Vær nær" berører alle emnet. Kan virkelig anbefales - hvis du altså ikke allerede har været der.

Og skal vi blive i det filosofiske hjørne, så synes jeg der er noget enormt smukt i kvantefysikken, netop fordi det ikke kan sættes på formel og reduceres.

Det minder mig om at historien ikke er skrevet på forhånd og at fremtiden beror på vores handlinger.
Heraf også min forkastelse af skæbnebegrebet. Ikke at jeg ikke anderkender eksistensen, men snarere, at jeg mener, at det er muligt, at fravælge skæbnen.

Ultimativt set, mener jeg at skæbnebegrebet opstår når vi accepterer det - altså en kvantemekanisk logik omkring at ting kun eksisterer når vi betragter dem.

Eller måske forklaret som en selvopfyldende profeti, der bliver mere sandsynlig jo mere vi tror på den.