Slutprogrammet er hårdt. Men der er flere hold involveret i bundstriden - Spezia og Genoa skal tælles med - og de øvrige holds resterende kampe er heller ikke de nemmeste, og der er også en del indbyrdes opgør blandt de andre.
Så under normale teoretiske omstændigheder skulle man mene, at et forspring på 5 points med 7 runder tilbage, blandt bundhold der i snit henter ét point per kamp, burde være nok til lige akkurat at holde sig over nedrykningsstregen.
Men tingene er ikke normale. På ingen måde. Faktisk, lige modsat.
Jeg synes især, at det er voldsomt skræmmende, hvordan holdet i en kamp kan falde fra himlen til helvede så pludseligt og så hurtigt. Der skal bare den mindste modgang til, så vælter korthuset fuldstændigt og ingen formår at holde sammen på noget. Man giver op.
Det vidner om et uhomogent sammensat hold, hvor både fælles og individuel karakter og vilje er uhyggelig skrøbelig. Og hvor der på sidelinjen står rækkens måske dårligste og mest beton-traditionelle træner uden taktiske eller motivationsmæssige evner til at vende hverken modgang eller modløshed.
Ovenstående kan ikke løses med en ritiro eller inden for de 7 resterende runder. Men man kan i det mindste forlange, at spillerne nu endeligt indser den gravalvorlige situation, smøger ærmerne op, spytter i næverne og kæmper til sidste bloddråbe - for klubben, for trøjen, for tilhængerne... ja, for alt violet.
Ellers er der overvejende risiko for, at det ellers utænkelige kan blive en kendsgerning fra efteråret. Serie B.
Så under normale teoretiske omstændigheder skulle man mene, at et forspring på 5 points med 7 runder tilbage, blandt bundhold der i snit henter ét point per kamp, burde være nok til lige akkurat at holde sig over nedrykningsstregen.
Men tingene er ikke normale. På ingen måde. Faktisk, lige modsat.
Jeg synes især, at det er voldsomt skræmmende, hvordan holdet i en kamp kan falde fra himlen til helvede så pludseligt og så hurtigt. Der skal bare den mindste modgang til, så vælter korthuset fuldstændigt og ingen formår at holde sammen på noget. Man giver op.
Det vidner om et uhomogent sammensat hold, hvor både fælles og individuel karakter og vilje er uhyggelig skrøbelig. Og hvor der på sidelinjen står rækkens måske dårligste og mest beton-traditionelle træner uden taktiske eller motivationsmæssige evner til at vende hverken modgang eller modløshed.
Ovenstående kan ikke løses med en ritiro eller inden for de 7 resterende runder. Men man kan i det mindste forlange, at spillerne nu endeligt indser den gravalvorlige situation, smøger ærmerne op, spytter i næverne og kæmper til sidste bloddråbe - for klubben, for trøjen, for tilhængerne... ja, for alt violet.
Ellers er der overvejende risiko for, at det ellers utænkelige kan blive en kendsgerning fra efteråret. Serie B.
ACF Fiorentina & Leeds United FC