Overordnet set er jeg også tilfreds - med et par enkle stænk af malurt i bægeret - og forsigtig optimistisk fremadrettet.
Man kan ikke brokke sig over at få Nico Gonzalez, Torreira, Odriozola og Nastasic ind, mens Vlahovic og Milenkovic er blevet. Desuden er visse (overskuds)spillere ved at finde en ny form under Italiano.
Desværre kom kirsebærret på toppen af kagen ikke: Buddene på Berardi var simpelthen for lave (og for sene?) og Bologna var ikke tvunget til at sælge Orsolini, efter at Tomiyasu var røget til Tottenham.
Man kan undre sig over, at viola ikke gik mere all-in på Berardi (kravet var 40 mio), da sommermarkedet faktisk endte med et overskud på 0,5 mio - og der står 40/50 mio og blinker på Chiesa fra næste år og frem.
Samtidigt kan det ærgre, at man ikke fik fat i en back-up til Vlahovic. Viola er meget sårbare, hvis han bliver skadet. Her kunne f.eks. Caputo - der røg til Sampdoria (lån + købspligt, i alt 3,5 mio) - have været god at have. Kokorin tror jeg ikke en pind på og primavera-topscoreren Munteanu er ung og uerfaren.
Slutteligt kan vi konstatere, at viola nu kan fodre svin med en overflod af midtbanespillere.
IND:
- Andonov (Levski Sofia, tilbage fra lån)
- Benassi (Hellas Verona, tilbage fra lån)
- Cerofolini (Reggiana, tilbage fra lån)
- Duncan (Cagliari, tilbage fra lån)
- Nico Gonzalez (Stuttgart, 23 mio + 4 mio i bonus)
- Maleh (Venezia, 0)
- Nastasic (Schalke 04, 2 mio)
- Odriozola (Real Madrid, lån)
- Saponara (Spezia, tilbage fra lån)
- Sottil (Cagliari, tilbagekøbt 2 mio)
- Terzic (Empoli, tilbage fra lån)
- Torreira (Arsenal, 1,5 mio + købsoption 15 mio i 2022-23)
KØB: 29,5 mio
UD:
- Barreca (Monaco, lån slut)
- Borja Valero (kontraktudløb)
- Caceres (kontraktudløb)
- Chiesa (Juventus, 8 mio + 40 mio i 2022-24 + 10 mio i bonus)
- Dalle Mura (Cremonese, udlån)
- Diks (FCK, 0)
- Eysseric (kontraktudløb)
- Gori (Cosenza, udlån)
- Hancko (Sparta Prag, 2,5 mio)
- Hristov (Spezia, 1 mio)
- Kouamè (Anderlecht, udlån)
- Lafont (Nantes, 8 mio)
- Lirola (Marsiglia, 6,5 mio + 6,5 mio i 2022-23)
- Malcuit (Napoli, lån slut)
- Maxi Olivera (kontraktudløb)
- Montiel (Siena, udlån)
- Pezzella (Betis, 4 mio)
- Ranieri (Salernitana, udlån)
- Ribery (kontraktudløb)
- Zekhnini (kontraktstop)
- Zurkowski (Empoli, udlån)
SALG: 30 mio
ACF Fiorentina & Leeds United FC