Redigeretsøn 10. aug 2008
@Jelle
Min irritation omkring Oves kommentarer bygger mest på, at han mener, at vi satte FCK under tryk i anden halvleg.
Vi var tættere på point end i Odense, men det gør ikke præstationen i dag bedre end mod OB.
Det ville nemlig være synd at sige, at vi på noget tidspunkt satte FCK under pres. I Odense var vi i langt højere grad i stand til i perioder at være spildominerende.
Det handler selvfølgeligt om at få skrabet point ind, men havde vi offensivt vist noget ala OB-kampen er jeg sikker på, at vi nok skulle have fået point. OB var i søndags langt bedre, end FCK var i dag.
Omkring Ove P mener jeg ikke, at vildskaben og modet var det største problem i dag. Jeg synes, at spillere som Kari, Dan T, Lumb og Graulund forsøger deres bedste også i forhold til indstillingen. Man kan måske forvente mere vildskab fra Pleidrup og Blicher, men jeg frygter desværre af det i langt større grad skyldes manglende evner.
Blicher og Pleidrup har måske slet ikke fysikken til at vinde selv de letteste nærkampe.
Ove P kan ikke være tilfreds med især første halvleg, hvor hans koncept ikke virkede. Jeg mener dog også, at kritikken i dag i ligeså høj grad bør vendes mod BSN.
Ove P har reelt kun Blicher, Pleidrup og en influenzaramt White at gøre godt med. Det er ikke godt nok, og BSN lovede trods alt at truppen ville være på plads til sæsonstart. Det var naturligvis meget ambitiøst og lettere urealistisk, men nu har vi altså spillet fire runder, og der skal meget gerne ske noget i denne uge.
Det har hele tiden ligget i kortene, at vi har manglet en midtbane/kantspiller, men med Valencias afgang mener jeg efterhånden, at vi skal have forstærkninger til midtbanen.
Ove P har klare mangler, men det er til tider også en uriaspost at være træner i AGF. Han har ærligt talt ikke meget at flytte rundt med i offensiven (midtbanen).
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk