Redigerettors 23. okt 2008
Tre års stilhed er nu blevet aflyst af et nyt galehus-stunt. Vi er endnu ikke i nærheden af de største tosserier, der er kommet ud af Fredensvang, men medierne har god grund til at svælge sig i ”farcen”.
Min kritik vedrørende sagen er ikke det faktum, at man (ifølge Stiften) siden i sommers har afsøgt markedet for at finde en anden træner. Jeg er overbevist om, at det sker i mange andre danske klubber. Et nærliggende eksempel er OB, hvor Lars Olsen langt fra er sikker til sommer.
Argumentationen omkring trænerskifte og valget af netop Erik Rasmussen vil jeg ikke komme ind på nu, bortset fra, at jeg mener, at det med forårets jammerligheder i mente var legitimt at søge nye muligheder.
Det store problem i mine øjne er ikke mediehåndteringen i første omgang, men derimod krisestyringen af sagen. I første omgang skal AGF jo afvise alt, men når sagen fortsætter er ”alt er godt, men kan ikke afvise noget”- kommentarerne ikke tilstrækkelige.
Det gør selvfølgeligt Windfelds job svært, at Hyklerik og flere interne kilder ikke kan holde kæft, men sådan er livet nu i AGF. Når sagen eksplodere både internt (Ove P ved besked) og eksternt (i medierne) må man melde mere klart ud. Windfeld er selvfølgelig hæmmet af, at Gøgleriks kontrakt formentligt ikke er officielt underskrevet, men alt andet end lige ville mere klarhed være at foretrække i denne krisesituation.
Internt synes det at stå meget grelt til. Ove P’s seneste udtalelser på TV2 Sport har garanteret overrasket Windfeld, men det er sgu tragikomisk, at Windfeld dagen derpå må lege mafiaboss på træningsanlægget for at lukke munden på Ove.
Jeg kan godt forstå Ove P’s frustration, men det virker mildest dumt, at han selv forsætter spekulationerne (90% for Erik). Man kan ikke sige, at Ove P handler mere illoyalt, end Windfeld har gjort på det sene stadige af affæren, men det gavner langt fra hans egen sag at være åbenmundet. Ove P har netop med ledelsens dårlige håndtering og formentligt især pga. udsigten til Gyllerik opnået stor sympati hos fansene. Denne sympati kan dog blive kortvarig, når han i lige så høj grad som Windfeld tumper rundt på åben skærm.
Uanset, hvad man måtte mene om DK’s mest latterlige Skærmtrold siden Hugo, så handler det om at få den kontrakt underskrevet, således, at man kan melde klart ud. Så kan man så finde ud af om Ove P skal have lov til at afslutte efterårssæsonen. Med de seneste blamager har han i allerhøjeste grad bedt om en hurtig fyreseddel.
Forhåbentligt får vi noget afklaring efter generalforsamlingen i morgen.
En gang et galehus – altid et galehus!
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk