Jeg håber ikke, at den manglende indsats i Horsens-kampen er et udtryk for generel træthed. I så fald bliver det virkeligt op ad bakke resten af efteråret.
Bænken er tynd, og Ove P har tydeligvis ikke nogen tiltro til den, hvilket den megen spilletid til sygdomsramte Dioh og White er et klart udtryk for. Naturligvis skal Ove forsøge at stille med det bedste hold, men jeg kan til dels ikke forstå, at han ikke handlede tidligere i kampen.
Der er lang vej til spilletid for Dennis Høegh, når selv en Diaré Dioh får fuld spilletid.
På den anden side er det ikke imponerende, hvad Dennis Høegh har vist hidtil. Specielt i en fysisk kamp mod ACH er han måske ikke lige den rette mand at sætte på banen.
Jeg mener dog, at Høegh skulle have haft chancen. Det er trods alt stadig meget begrænset, hvad han fået af muligheder. De få muligheder, som han fik i foråret var i en periode, hvor vi var ekstremt hårdt ramt af skader således, at niveauet generelt var meget lavt på holdet.
Det kunne være rart at prøve ham af sammen med de "store" drenge.
Vi svælger os i disse tider i succesen omkring vores nye egenavlede forsvarskæde, men det er ikke optimistisk at høre og se, hvorledes det står til med flere af offensive kræfter (Lumb er dog i høj grad også et offensivt orienteret talent).
Især udviklingen omkring Niels Kristensen er ikke opmuntrende, hvilket sidste uges artikel i Stiftstidende vidner om:
http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20081...
I forhold til Oves skamros i efteråret 2006, så frygter jeg, at udviklingen er gået helt i stå (eller tilbage). Den manglende spilletid er måske ikke voldsomt alarmerende, men det er det faktum, at Niels Kristensen end ikke er i truppen, hvor Kasper Povlsen synes at blive foretrukket.
Det kan måske skyldes, at Kasper Povlsen umiddelbart er en mere defensiv midtbanespiller, således, at Niels reelt konkurrerer med Pleidrup om en plads på bænken. Under alle omstændigheder er det ikke en lovende udvikling.
En mærkværdige tvist på hele er så, at Niels meget overraskende er blevet udtaget til U20 landsholdet (det kommende U21 landshold)sammen med the usual suspects plus Høegh.
Der er måske alligevel stadigt håb om et gennembrud - Keld Bordinggaard må jo have set et eller andet. Man kan kun håbe, at Gøglerik kan være manden, der kickstarter udviklingen.