Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg er på sin vis enig med BSN omkring ustabiliteten hos Gjesing, og jeg er måske blevet for opstemt af Gjesings gode præstation i aftes.

Jeg mener dog også, at Gjesing i de seneste kampe har spillet på et klart højere niveau end tidligere set. Dermed peger pilen klart i den rigtige retning, og som sagt er der måske en rigtig god fremtid i Jens.

Omvendt er det selvfølgeligt problematisk at forlænge en kontrakt på baggrund af 3 gode kampe (evt. 5, hvis han fortsætter takterne til vinterpausen).

Udover Erik Rasmussen er den ubekendte faktor prisen for at holde på Gjesing - herunder evt. konkurrence fra andre klubber.

Jeg kan ikke umiddelbart se, at Gjesing for alvor skulle sprænge budgettet, selvom han er trådt ud af talentrækkerne. Derfor er jeg ganske positiv for en kontraktforlængelse.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Der er efterhånden gang i trimningen af truppen.

Gustavo Cabrera får ikke overraskende ikke forlænget sin kontrakt. Han har måske nok været uheldig med (og heldigt for os), at Lumb er meget stabil og (7-9-13) aldrig skadet. Han er/var vel reelt vores eneste naturlige backup på venstrebacken. Spørgsmålet er så, om vi kigger efter en ny venstreback eller man foreløbigt satser på f.eks. Pleidrup eller Lindkvist som back up på vensteback.

Ideelt set hentede man måske en direkte erstatning til Lumb. Lumb spiller højst sandsynligt på lånt tid i Århus, så det kunne være rart at være på forkant med udviklingen.
Jeg anser det dog for at være mindre sandsynligt, da et 1/2-1 års reserve tjans næppe er noget, der kan trække kvalitet til AGF - med mindre, at vi satser på et ungt talent.

Der bliver nok først for alvor handlet til venstrebacken, når Lumb bliver skudt af.

Med Cabrera og Hyldgaard ude i kulden har klubben taget de første spæde skridt i en naturlig oprydning i truppen. Der er bl.a. pga. kontraktudløb en pæn mulighed for en lille udrensning.

Man kan passende se lidt nærmere på, hvilke spillere, som med større eller mindre sandsynlighed forlader os senest til sommer:

Stor sandsynlighed (Alle med kontraktudløb til sommer):

- Cheik Sarr: Han har misbrugt sine mulighederne for at vise sit værd, og med tilgangen af Arthur Sorin, så bliver han formentligt 4.valg på højrebacken. Han er sandsynligvis allerede i gang med at sondere markedet.

- Morten Beck Andersen: Har ikke været i nærheden af førsteholdet siden sejren på Brøndby Stadion, og selvom han har noget af den hos talenterne tiltrængte fysik, så vil det undre mig, at man tilbød ham endnu en forlængelse.

Middel sandsynlighed:

- Jens Gjesing: Pt. lyder det som en 50/50, men som sagt afhænger det nok meget af Eriks mening.

- Ole Budtz: Populær lederskikkelse/kultfigur som det helt sikkert ville gøre ondt at sige farvel til. Desværre for Ole er han blevet alvorligt skadet på et uheldigt tidspunkt. Spørgsmålet er, om man vurderer ham til at være god nok på lidt længere sigt? Han skal i hvert fald ramme topniveauet i foråret for, at kontrakten bliver forlænget.

- Lars Pleidrup: Alsidig, hårdtarbejdende og sympatisk holdspiller, der dog har alvorlige individuelle mangler - næppe noget, der for alvor imponerer Gyllerik.

- Lasse Vibe: Kantspiller, der officielt er i førsteholdstruppen, men som i realiteten er meget langt fra spilletid, selvom vi ikke vælter os i kantspillere. Han er ikke længere blandt ud yngste talenter, og med mindre 2.division er tiltrækkeligt for ambitionerne, så tror jeg, at han vil videre.

- Michael Vester: Han har en lang kontrakt, men har aldrig vist talentet på seniorniveau. Desuden bliver han efterhånden også presset af yngre konkurrenter som Sanel Kapidzic, der bliver indlemmet i førsteholdstruppen.

Uden for alvor at ville gå i detaljer, så mener jeg også, at vi har nogle potentielle boblere blandt de mere etablerede spillere. I den sammenhæng tænker jeg på evt. salg af Jeremiah White, Ulrik Lindkvist og måske Kari Arnason (pga. forskerordningen).

Det er mange navne, og der er sikkert mange af dem, der stadig er i klubben til sommer. Det er naturligvis en glidende proces, og med tanke på tidligere tiders fejltagelser med andetholdet, så vil man nok gå langt i at sikre sig et relativt stabilt 2.div-hold.

Endeligt kan Gyllerik med helt friske øjne have nogle overraskende ideer.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Apropro trimningen af holdet, så vedrører dagens historie om "forstærkning" af trænerstaben.

Claus Madsen bliver måske assistenttræner i AGF, hvilket i mine øjne kan være ganske fornuftigt, så længe det man beholder Johnny Mølby.

En af forudsætningerne for, at Gyllerik skal blive en bare nogenlunde succes er et mere specialiseret trænerteam. Claus Madsen er vel til tænkt en bestemt rolle i henhold til træningen.

Spørgsmålet er så, hvad det specifikt er, at Madsen kan bidrage med?

Man kan jo frygte, at der i høj grad er tale om kammerateri.

Det værste ville dog umiddelbart være, hvis han direkte skal afløse Johnny Mølby. Mølby har både uddannelse og god erfaring, og er formentligt langt dygtigere taktisk end novicen Claus Madsen.

Generelt er jeg dog positiv overfor udvidelse af trænerstaben. Mere specialiseret træning synes at være vejen frem, selvom det naturligvis koster penge, der kunne være brugt på spillerlønninger.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
http://www.agffodbold.dk/news.asp?id=5967

Så røg Lasse Vibe ikke overraskende fra listen. Mon "AGF-lossepladserne" i FC Fredericia og Slagelse står klar igen?

Udover denne nyhed byder denne mørke mandag aften på årets sidste hjemmekamp. Vi har en absurd elendig statistik i mod OB, og jeg vil i udgangspunktet være meget glad for et enkelt point. Under alle omstændigheder er det med at nyde turen på stadion - det bliver den sidste i meget lang tid.

For at vende sig lidt mod det sportslige, så kan man undre sig over, hvorfor vi lige netop mod OB har en rædselsfuld statistik. Vi klarer os ellers generelt fint mod de andre tophold (FCK, FCM og BUBU).

I mine øjne hænger det sammen med OB´s store stabilitet og spillestil. Det er sjældent forrygende, når tamponerne ruller med bolden, men det er tålmodigt, sikkert og effektivt.

Vi bliver sjældent udspillet, men har omvendt ekstremt svært ved at score i mod dem, og man kan generelt ikke sige, at vi har været "uheldige" i de indbyrdes kampe.

OB plejer altid lige at have et gear mere end os.

I forhold til taktikken er der vel kun tvivl om vores midtbane. Skal Lucena spille centralt og give plads til White? Eller skal man forsøge at gentage successen fra Parken med Povlsen og Gjesing?

Offensivt ville det sikkert taktisk være fornuftigt med den førstnævnte kombination, da White kan udfordre Helveg og Lucena kan "løbe uden om" Djemba-Djemba.

Jeg har dog svært ved at se Lucena og White gøre en forskel for alvor, så jeg ville foretrække en kompakt midtbane ala FCK-kampen.

God kamp og kom så de hvi´ee!
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Bizar kamp, der viser, at fodbold er et forunderligt spil.

Vi spiller i overvejende grad en rigtig dårlig kamp, og især defensivt sejler vi rundt.

Steffen (klassekamp), Nando, og Lumb er de eneste, der holder et højt niveau - resten var langt fra overbevisende.

Vi har spillet langt bedre kampe mod OB, og derfor virker det lettere paradoksalt, at vi vinder.

Det er dog et forfærdeligt dejligt resultat, og så kan vi ellers kun sige tak for gaven til Vendekåben og co.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg vil sige at dette var det største tyveri, siden Windfelds mirakelkamp i Nantes. Dejlig sejr, men hvor var vi dog kørt over i mere eller mindre hele 2. halvleg.
"I can't say anything," admitted Henry. "They are right." That old Ferguson team-talk - "Lads, it's Tottenham" - now needs an update. Lads, it's Arsenal. Keep putting pressure on and keep asking questions and eventually the capitulation will come"
Helt enig Jelle. Det er utroligt, at OB ikke scorer flere gange.

Jeg vil dog næsten hellere pga. Areks drop kalde det en gave end et tyveri. Vi skabte absolut intet i anden halvleg, og greb dermed knap nok ud efter sejren.

Apropro bizar kamp, så bør dommeren også nævnes. Jeg erindrer ikke at have set noget lignende live på Århus Stadion. Han har utal af mærkværdige domme for ikke at glemme den totale mangel på konsistens og linje.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Det bliver vel ikke gelt nemt for Gyllerik, hvis den sidste mod FCN også vindes? Maksimalt pres og et krav om at de middelmådige spillere (med profiler) fortsat skal levere stabilt midterspil, selvom truppen vel ikke helt er til det.
Glæder mig til at se "Ove tilbage" bannere om et lille halvt år:)
Som inkarneret GF fan må jeg altså erkende en ting. Jeg forstår ikke beslutningen om at sparke Ove ud.

Ove har nu været hos os i 3 år, og har gjort det rigtig godt. Fra start blev det gjort klart at man fokuserede på økonomien, hvilket efter min mening er det eneste rigtige. Ud med tåbelige, dyre løsninger sidst på sæsonen, som skulle redde os i Superligaen. Nej, vi rykker ned hvis det er det der sker, får styr på økonomien, og vender stærkt tilbage når vi er klar til det. På lang sigt kan vi kun klare os med sorte tal, sådan er det!

Da Ove kom var spiller-materialet ikke særligt godt. Lets face it, det var sgu skidt! Vi rykkede ned, vi stod bag holdet, og vi kom heldigvis hurtigt op igen. Nu ser det ud som om der er kommet styr på økonomien, vi tiltrækker spillere som Jakob Poulsen, Nando Rafael og Benny Feilhaber (Som jeg syntes gjorde det ufatteligt godt i 2. halvleg den ene gang han spillede). Lars Windfeldt og BSN kan altid forsvare sig og sige at vi trængte til nyt blod på træner-posten, og vi vidste ikke tidligere på sæsonen at det ville gå så godt. Men faktum er at vi ligger nummer 5, og vi sparker en mand ud som har lavet et super stykke arbejde med vores unge spillere. Lumb er super, Anders Kure har udviklet sig helt vildt, Gjesing er ved at finde stabiliteten, Krabbe er blevet en habil højre back, Povlsen på midtbanen har kæmpe potentiale, ja man kunne blive ved. Når man kombinerer det med vores gode indkøb, har vi fået et rigtig godt hold, og det tilskriver jeg altså en stor del til Ove.

Når man skifter fra at være outsider til favorit, skal man spille på en anden måde. Vi så det i 1. division, hvor vi skulle skabe kampene selv hele tiden, noget der var nyt for os.. Nu skifter vi til at være favorit, og det tager tid at vende sig til. Var det i denne situation ikke bedre at beholde stabiliteten, så man altid har en base at vende tilbage til? Nu kommer Erik med nye planer, gud ved hvordan det vil gå?

Vi ved fra Midtjylland at Erik har gjort det rigtig godt. Ingen tvivl om det. Men bedømmer ledelsen at han er så meget bedre end Ove at man vil risikere noget nu?

The buttom line : Jeg forstår ikke denne beslutning. Ove skulle efter min mening have lov til at prøve det søde, nu hvor han prøvede det sure i 1. division.

Ove, vi vil savne dig, held og lykke i Esbjerg.

Og så ses vi på Farum Park på mandag, Forza De hviiiiie.
Plankeværk

Du har helt ret i, at afslutningen af Ove P’s AGF-karriere sætter Gøgleren under et endnu større pres. Ove P’s tid i AGF bliver pga. sidste indtrykket nærmest glorificeret, og den naive del af den århusianske pøbel er jo allerede begyndt at drømme om Top 4.

Den nuværende femte plads kan dog blive enormt svær at holde for Gyllerik. For det første mener jeg, at AaB har en bedre trup, og for det andet er vi vel nogenlunde på niveau med Randers FC. Det kan meget vel blive et spørgsmål om hvem af de nye trænere, der vil gennemføre de største ændringer. Her må man umiddelbart mene, at der er større transitionsomkostninger i AGF’s trænerskifte. Jeg tror ikke, at John Kussehår vil ændre RFC’s engelske spillespil radikalt. Man kan snildt forestille sig, at gøgleren fra Herning har nogle lettere revolutionære tiltag, der koster spillemæssigt på den korte bane.

Endeligt kan det slet ikke udelukkes, at FCN kommer foran AGF i tabellen. Det kan dog i høj grad afgøres af mandagens kamp. Hvis denne kamp vindes vil forspringet være oppe på 11 point, og det er formentligt for meget for et generelt ustabilt FCN-hold – med mindre vi ser et kæmpe forårskollaps, som AGF har præsteret flere gange i den nyere historie.
Omkring placeringen i ligaen vil de mange Ove P-fans faktuelt hurtigt kunne referere til den dårligere placering under Erik Rasmussen.

Selvom en Top 6 placering ville være fantastisk for selvforståelsen i Århus, mener jeg dog, at det er mere centralt at kigge på stabiliteten på banen. Målsætningen for sæsonen er Top 8, og hvorvidt vi ender som 6, 7 eller 8 gør formentligt ikke den store forskel i forhold til udviklingen på længere sigt.

Jeg frygter stadig en ny Åkeby/PH periode, hvor AGF nok har et højt topniveau, men samtidigt et skræmmende lavt bundniveau.

Gylleriks gøglerier leder i mine øjne tankerne tilbage på det store fald, da man erstattede BSN og Tøfting med ”Nordens Zico” og Thomas Lindrup. Her forsvandt balance på holdet fuldstændigt, og det blev starten på turen ned i 1.division.

Rationelt set bør det samme dog ikke kunne ske. Både på det sportslige, adfærdsmæssige og det økonomiske plan er AGF langt langt bedre stillet i dag.

I forhold til trænerskiftet mener jeg stadig, at der er mange gode argumenter for at udskifte Ove P. Man skal hele tiden huske på, at beslutningen reelt blev taget i sommers – altså lige efter, at vi havde spillet en rædselsfuld halvsæson, hvor intet tydede på, at der for alvor var bedre tider på vej.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Annonce