I henhold til generelle transfersituation har vi fået de første om end spæde pip fra Erik, der ikke varsler de store ændringer. Det er ikke overraskende, da Gyllerik ikke vil opnå meget ved at fyre løs på et hold, der har klaret sig over forventning.
Der kan dog ikke være tvivl om, at han formentligt gerne ser en venstrekant - eller i hvert fald noget mere offensiv styrke på midtbanen. Det ville selv Ove P nok have forlangt. Denne forstærkning kan dog også i høj grad komme til at hænge sammen med det stadigt ukendte taktiske koncept. Holder vi os til 442? Skal vi spille med den dimant på midtbanen - skal vil vi nærme os en 433/451 formation?
I en diamant formation vil det kræve et køb af den decideret midtbanekreatør. Vi har umiddelbart ingen midtbanespillere, der selv til nød ville kunne opfylde denne rolle. Lucy mangler de individuelle færdigheder, Feilhaber ligner mere en moderne "6´er" (for ikke at glemme den alvorlige skade) og resten af de etablerede er stærkest i det defensive.
Ove P har godt nok afprøvet Dioh som "10´er", men det er nærmere som hængende angriber. Hvis Dioh skal have den rolle må det være i en decideret 433, hvor han har to mere eller mindre centrale midtbanespillere bag sig.
Under alle omstændigheder må vi dog gå udfra, at man gerne vil tilføje en hurtig venstrekant til truppen. I henhold til Skærmtroldens præferencer kunne følgende danske spillere (ganske spekulativt) være interessante.
Tobias Mikkelsen: Der er røget ud i kulden i BIF. Han koster sikkert ikke det vilde, men det bør trække ned, at han i høj grad er en 433-wing. Desuden er det også i stor grad skader, der har ødelagt BIF-karrieren.
Brian Nielsen: Hurtig og udfordrende Gyllerik type, der tilmed formentligt er relativt billig. Talentet er der ikke tvivl om - det er der dog desværre i forhold til indstillingen. Kan man ikke holde sig på måtten i Århus, når man har svært ved det i Vejle?
Martin Bergvold: Rygterne om et skifte til AGF har været fremme i sommers, og han vil gerne væk. Problemet er nok Livornos manglende velvillighed, og så er det tvivlsomt om han er kantspiller nok til at passe ind?
Ayuob Sørensen: Et bold.dk hypet talent, der har tiltrukket opmærksomhed fra flere Superligaklubber. Spørgsmålet er dog om ikke, at han er stykke fra at kunne gå direkte ind på holdet. Han vil i første omgang formentligt ikke være andet end en udviklings-/reservespiller.
Alt i alt har vi dog med købet af Howard allerede haft et mere aktivt transfervindue end sidste vinter, hvor semi-pensionerede Mads Jørgensen var eneste julegave.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk