Med de sidste handler her inden lukketid begynder truppen efterhånden at se fornuftig ud.
Nu har vi da i det mindste 3 angribere, der forhåbentligt kan begå sig på superliganiveau. Det er også et absolut minimum.
@Burro
Selvom jeg inden sæsonen havde forventet, at vi hentede en rigtig Jess Thorup klon, så ligner ingen af de to nye denne type.
Jeg er dog rimeligt fortrygningsfuld omkring deres formåen som targetmænd i Oves spillestil. For det meste skal den "store angriber" nærmere "beskytte" bolden end decideret "flække" den videre med hovedet til Graulund. I den sammenhæng er den fysiske styrke meget vigtig.
De bliver begge beskrevet som hurtige og fysisk stærke, hvilket kan give os lidt mere bevægelighed i angrebet. De ligner dog ikke Peter Graulund, og i forhold til, hvad jeg har læst på foraerne og i medierne, kan de begge heade til en bold.
Forhåbentligt kommer vi ikke til at savne Jess Thorup, når de får deres spilletilladelser klar.
Disse manglende tilladelser giver svære arbejdsvilkår for Ove, og han har valgt at give comeback til P.Sand.
http://www.agffodbold.dk/docs/aktuelt/Indhold_deta...
Da Sand blev assistent, fandt jeg det tåbeligt at satse det mindste på den nedslidte superfighter.
Jeg er dog i forhold til denne ene meget vigtige kamp mod VFF skiftet mening. I sådan en kamp er jeg mere tryg ved Sand end Beck og Høegh. Jeg mener ikke, at Sand skal i startopstillingen, da han næppe er i form til dette.
Dog er han fin at have med på bænken til de sidste 20-30 min i tilfælde af, at vi skal presse VFF. Jeg håber, at Ove stiller med White og Graulund på toppen, selvom vi dermed står uden en targetmand.
Vi er meget uskarpe i offensiven for tiden, hvilket igen blev illustreret mod Tåsinge. Hvis vi skal have noget med hjem fra VFF, så skal vi nok holde nullet for fjerde gang i træk (det lyder vildt ikke!).
Hvis vi stiller med White og Graulund, regner jeg med, at vi lader VFF komme frem på banen, således, at vi kan spille på kontraer. White og Graulund burde kunne skabe ravage i VFF´s skrantende defensiv, men med deres manglende målfarlighed skal vi nok håbe på en dødbold til at afgøre kampen.
Jeg er desværre til familie tamtam hele weekenden, så det er tvivlsomt om, der er mulighed for at se kampen. Vi kan reelt ikke bruge andet end en sejr til det helt store, men et nederlag ville kunne hægte os lidt af i bunden, da næste runder byder på VFF-LBK.
Vi må simpelthen ikke tabe den kamp, og så ville det være fantastisk at smide Viborgkomplekset med en sejr.
God kamp og kom så de hvi´e!