Debatten omkring disciplinærudvalget er rigtigt nok off-topic og hører nok til i kejserens seperate tråd om emnet.
Vi begynder desværre at se de vanlige AGF-forårstendenser, da vi allerede her i anden runde skal til at være enddog meget kreative i forhold til angrebspladserne.
http://spn.dk/fodbold/superliga/agf/article1624128...Ud- af den samlede flok har vi kun halvanden angriber klar til kamp. Nando er ikke klar til 90 min, og jeg er generelt ikke tryg ved, at man nu har et enormt incitament til at forcere processen. Uagtet, at Dennis Høegh på trods af U21-landsholdsspiller-status ikke ligner et ordentligt alternativ, så mener jeg, at det håbløst at tage for mange chancer med Nando.
Vi kommer helt sikkert til at stille med JP som hængende angriber, selvom dette eksperiment hidtil ikke har overbevist. Det er så lidt mere åbent, hvorvidt man starter med Nando eller om man vil bruge ham som joker i anden halvleg. Umiddelbart lyder det til, at man vælger den første løsning.
Et tredje alternativ er Jeremiah White. White som angriber er et klassisk tilbagevendende emne, når vi har haft angrebsproblemer. Jeg er ikke tilhænger af denne løsning i vores nuværende situation. White kan godt til nøds være angriber, men slet ikke som forreste mand i en 4-5-1 formation. Derudover er vi rimeligt tyndt besat på fløjene, hvor White gør større gavn.
Under alle omstændigheder bliver vi meget afhængige af målfarlighed fra midtbanen. Vi har dog under hele Ove P-æren været kronisk dårlige på dette område, så det bliver lidt af en udfordring - specielt, når Dennis Høegh er på banen.
Selvom Graulund ikke er noget lokum har han dog med sin aggresivitet og energi en evne til at genere modstandernes forsvar. Dennis Høegh har hidtil ikke lignet andet en halvskræmt skoledreng, og derfor tror jeg, at det kan blive svært at trykke Vejle tilbage på banen, således, at der kan åbnes op fra afslutninger fra halvdistancen.
Omvendt er det dog længe siden, at vi har set Dennis på Superliganiveau, og det er efterhånden ved at være tid til at vise, at han er andet end et evighedstalent.