Snak

Backpositionerne er på kort tid blevet et stort problem, og det er der flere årsager til.

For det første er det naturligt, at Lumbs fravær er den afgørende faktor - specielt fordi man tilsyneladende har overvurderet Krabbes og Lindkvists evner på denne position.

For det andet har Erik fået den sjove ide, at Ulrik helt klart skal foretrækkes på bekostning af Arthur Sorin. Sorin har ikke været fremragende, men det kan IKKE være på baggrund af kampindsatserne, at Lindkvist bliver foretrukket. Sorin har været hæderlig - Lindkvist har været hamrende elendig. Lindkvist viste naturligvis lidt højere niveau som højreback i Brøndbykampen, men det var stadig langt fra et acceptabelt niveau.

En tredje indirekte årsag til vores problem kan være vores nye spillestil. Når vi skubber mange mand med frem kommer der større pres og mulighed for backerne til at skubbe fremad. Problemet er bare, at Lindkvist og Krabbe slet ikke har vist tilstrækkelige offensive evner på venstreback til at udnytte mulighederne.

Selvom tredje gang ikke nødvendigvis er lykkens gang gad jeg godt at se Lars Pleidrup på venstrebacken. Pleidrup har spillet pladsen tidligere i Nykøbing og det er mere naturligt for ham at spille i venstreside. Jeg er overbevidst om, at han ville kunne bidrage med bedre pasningsspil end konkurrenterne. Problemet kan dog blive Pleidrups manglende fysik/power og hurtighed, men jeg er pt. for, at alt skal prøves på venstrebacken. Det kan stort set ikke blive værre, end det vi har set hidtil.

Indtil videre ser det også ud for mig som om, at jeg kommer til at hade ER af samme grund, som jeg hader Morten Olsen.

MO insisterer jo på, uagtet spillermateriale, at spille på én bestemt måde. En måde, der kan være både lækker og give resultat, hvis man altså lige har de rigtigt spillere til det.

Jeg tror næsten, at Williams var udtænkt til at spille den rolle, som Jakob Poulsen uden succes har udfyldt for os. Og når noget ikke fungerer, så laver man det altså om. Mit gæt er desværre, at det bliver same shit mod EfB på søndag. Dog bliver det denne gang Graulund på toppen i stedet for Nando.

Jeg fatter heller ikke, at Sorin er ude. Der kan selvfølgelig være småskader og andre ting, som vi ikke ved noget om, men...

Lindkvist har været decideret til grin som venstreback, og burde altså være en mand på vej væk fra klubben i stedet for på vej ind som fast mand.

Pleidrup er ingen tryllekunstner, men han er vel lidt mindre ringe end Lindkvist. Problemet med ER´s optik er vel, at Pleidrup ikke har de offensive kvaliteter i forhold til ER´s taktik.

Selv ville jeg klart vælge en Ove på søndag. 4-4-2. Steffen, Pleidrup, Kure, Howard, Sorin, Davit/White, Gjesing, Lucena, Poulsen, Nando, Graulund.

Det bliver nok ikke helt så kønt, men forhåbentligt noget mere effektivt.

Jeg ville også helt klart foretrække en 442 med to fuldboldsangribere, men det bliver i hvert fald ikke til noget så længe, at vi ikke har to kvalificerede angribere i truppen.

Nando og Graulund er godt nok begge med i truppen til morgendagens kamp, men Nando er ikke overraskende kun halvklar til kamp: http://www.agffodbold.dk…asp?id=6411

Dermed giver opstillingen stort set sig selv. De eneste uklarheder ligger vel i, hvorvidt det bliver Krabbe eller Sorin, der kommer til at joine Lindkvist på backpladserne. En disposition, som igen formentligt anhænger af, hvorvidt Lindkvist er tiltænkt pladsen på højre eller venstreback. Under alle omstændigheder en mindre "rar" diskussion, da gode råd er dyre. Pleidrup kommer i hvert fald ikke i spil, da han end ikke er i truppen.

Jeg har en halvdårlig fornemmelse omkring kampen. Som sagt regner jeg med, at Oves 442-beton ligger elendigt til Eriks gøglerier. Selvom EfB er fulde af selvtillid ovenpå sejren i Marken, skal man ikke regne med noget festfyrværkeri. Vi ved, at Ove for enhver pris vil holde fast sin stil med lange bolde og et alt afgørende genpres.

Netop i forhold til genpresset er jeg ikke voldsomt optimist. Hverken Gjesing eller (især) Lucena har imponeret i de første kampe, så ballerne skal strammes sammen, hvis vi for alvor skal kunne modstå en meget hårdtarbejdende EfB-midtbane.

En nøgle til succes er naturligvis det faktum, at vi igen kan stille med en kvalificeret angriber. Med tanke på den stupide karantæne skylder Peter Graulund holdet en kæmpe indsats i de kommende kampe. Jeg er fortrøstningsfuld i forhold til Graulunds form og vilje, selvom man naturligvis kan frygte, at en overtændt Graulund laver dumme svinestreger.
Udfordringen ligger dog hovedsageligt i at få iscenesat Graulund, da vores 451 ikke naturligt er kompatibelt med Graulund som spidsangriber.

Taktisk set ville være bedre at have haft en fysisk stærk angriber som Nando Rafael klar. Specielt mod et kompakt hold, hvor vores pasningsspil får svære vilkår.

I den sammenhæng savner man stadig mål fra midtbanepositionerne. Når vi spiller med én enkelt eller overhovedet ingen angribere, skal der simpelthen komme flere mål fra anden række.

I forhold til den generelle 442 versus 451/433 diskussion er det ikke fuldstændigt entydigt, hvad Erik foretrækker.

I første omgang har Erik påpeget, at han foretrækker 442 uden dog at være voldsomt interesseret i de nærmere talkombinationer. I optaktskampene har det været en blandet landhandel. Vi spillede hovedsageligt med to angribere i første træningskampe, men sluttede af med Jacob Poulsen som hængende angriber.

Det står således ikke helt klart, hvorvidt idealet er at spille med en hængende angriber eller det er resultat af skaderne i angrebet. Selvom jeg pt. foretrækker, at vi spiller med to deciderede angribere, behøver det nye system ikke nødvendigvis på længere sigt at være en dårlig løsning.

Jeg er enig i, at Dioh Williams meget vel kan være tiltænkt rollen som hængende angriber, og jeg tror heller ikke, at det er nogen helt dårlig ide. Dioh er jo generelt meget flankende og dog samtidigt langt mere en angriber end JP.

Det nuværende problem er Jacob Poulsens mangler som hængende angriber. Det fungerer egentligt meget fint i vores kontrafaser, hvor Jacob i en fri rolle kan udnytte sit drive og sin skudstyrke. I vores etablerede spil ser det derimod problematisk ud. Jacob er ikke særligt god med ryggen mod målet - specielt ikke overfor en granvoksen centerforsvarer. Derudover fylder han heller ikke nok på indlæggene i feltet.

I forhold til dagens kamp kan det konkluderes, at den på i hvert fald på kort sigt kan blive en god indikator for forårssæsonen.

Der er i mine øjne måske ikke tale om en decideret 6-pointskamp, men forskellen mellem sejr og nederlag kan blive mærkbar i forhold til omgivelsernes pres på Erik.

Med en sejr ligger vi igen i Top 6 med et genoprettet 3-pointsforspring til Randers. Selvom resultaterne reelt har været meget blandede, er det et fornuftigt udgangspunkt at gå ind i venskabskampene med.

Omvendt vil et nederlag for alvor skabe et pres på Erik. For det første vil vi være tvunget til at begynde at kigge nedad mod bundregionen, og for det andet vil pressen svælge sig over en begyndende krise i Århus.

Under alle omstændigheder mener jeg, at landskampspausen kommer belejligt for AGF. Landskampsperioderne er naturligvis noget af det mest kedelige, der findes i fodboldens verden, men med tanke på vores skadessituation er en restitutionsperiode næppe nogen dårlig ide.

Forhåbentligt skaber dagens kamp den fornødne ro. God kamp og kom så de hvi´ee!

SKIDT første halvleg, hvor EFB har været bedst uden at skabe nogetsomhelst, men vi vælger så at lukke et unødvendigt indadskruet frisparksmål ind for 3. gang i foråret.

OG målet lugter af offside.....

For helvede!

Det er jo den samme melodi som i Randers- og Vejlekampen. En blandet posebolcher, hvor vi alligevel skaber adskillige 100% chancer til at vinde komfortabelt, som Nando og JP i fællesskab får brændt. Skam jer!

Vi taber til et aldeles ordinært EfB, der ikke kan det store fremad af banen.

Og ja så er der Kasper Povlsen, der ligesom i Randers-kampen lader sin mand stå fuldstændigt umarkeret ved en afgørende dødbold.

Vi er ved at pisse hele vores sæson væk i dumheder og ineffektivitet. Det er mildest talt irriterende.

Krisen kradser. Vi tabte for 2. gang i sæsonen 1-0 i Esbjerg til et ringe hold, der denne gang end ikke skabte en chance hele kampen. Vi skabte chancer nok, men det var jo desværre ikke fordi Winde stod en god kamp, men IGEN et udtryk for dårlige afslutninger.

Nederlaget i går har jeg mere end svært ved at sluge - det var så at sige prikken over i´et i en forfærdelig sæsonstart.

Et såkaldt "gratis" forår er ved at blive forvandlet til et mareridt, hvor nedrykningsspøgelset hurtigt kan komme krybende. Dermed ikke sagt, at det endnu er høj aktuelt, men den enhver AGF-fan må vel have tænkt tanken i løbet af natten. De kommende hjemmekampe i mod AaB og Horsens bliver helt hyggeligt vigtige, da de efterfølgende kampe er i Herning og København.

Sejr er påkrævet i minimum én af de af følgende hjemmekampe. Erik ser ud til at få den store svendeprøve allerede i begyndelsen af sin AGF-karriere. Nu får vi at se, hvad Erik kan i en krisesituation.

Jeg mener stadig, at spillet med omstændighederne taget i betragtning har været acceptabelt i de første kampe, men det er så uendeligt ligegyldigt, når vi viser historisk stor ineffektivitet. Jeg har aldrig set en lignende periode, hvor holdet over flere kampe har misbrugt så mange chancer.

Jeg havde forud for forårssæsonen slet ikke regnet med, at målscoringen ville være det helt afgørende problem. I forhold til et krise-scenarie ville det give mere mening, at vi defensivt blev overløbet, men det har hidtil kun været et mindre problem.

Det eneste forudsigelige har været de periodemæssige udfald og de dumme dødboldsmål, som vi har indkasseret. Det er vel nærmest en naturlig konsekvens af skiftet fra beton-taktikeren Ove Pedersen til den "eventyrlystne" Erik Rasmussen.

Så er det tilbage virkeligheden efter en som vanligt ufattelig kedelig landskampsperiode, selvom det har givet muligheden for at få vores elendige resultater lidt på afstand.

På søndag gælder det jo så den mægtige nordjyske tilskuermagnet, og man kan jo håbe, at kamppausen her været god ved halvskadede spillere som Benny Feilhaber og specielt Nando Rafael.

Jeg venter dog allerede beskeden om, at Nando er tvivlsom - det er jo standarden.

På den positive side er der gode meldninger omkring Dan Thomassen og Ole Budtz.

Ole Budtz skulle have leveret et rigtig godt comeback i andetholdets seneste kamp, og Dan T gør comeback i 2.div. i morgen. Det sidstnævnte omkring Dan T lyder næsten for godt til at svare sandt. Prognosen lød på 12 måneder, så det er meget overraskende, at Dan allerede er i stand til at spille kampe.

Belært af AGF-historien må man nok også tage Dan Ts comeback med forbehold. Kommer der følgeskader? Og værre, kan Dan T komme op på samme niveau igen?

Hvis både Ole Budtz og Dan Thomassen når deres gamle topniveau står vi paradoksalt nok og vader i centerforsvarere. Det er naturligvis godt med konkurrence i centerforsvaret, men ret beset er Michael Lumb og Dioh Williams langt mere savnet pt.