Snak

Mere indhold efter annoncen
Har heldigvis lige skaffet tre billetter, prøvede dog at skaffe et par stykker til, mic_bertel, men uden held :(

Der burde dog være mulighed for at kunne købe billet derude hos nogen af de lykkeriddere der render rundt og sælger dem, omend det er til en noget dyrere pris.
Tak for forsøget! Som Gf´er og NUFC supporters må vi næsten også holde sammen ;-) Jeg har i øvrigt billet selv - gennem Bauhaus - men min makker mangler. Mon ikke man kan købe af private ude på stadion img....
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
Så er dagen kommet for, hvad der kan blive eller måske allerede er årets kamp på Århus Stadion.

Det er fornøjeligt, at vi på trods af, at vi ikke har det helt vilde at spille om, står i denne situation. Specielt med tanke, hvor gudsjammerligt dårligt og nærmest ligegyldigt vores forår var i fjor, er dagens kamp en ren gave.

Brøndby må betragtes som favoritter - specielt med tanke på, at vi er meget hårdt ramt i både forsvaret og angrebet. De pisgule er betydeligt tættere på den optimale startopstilling, end vi er.

Både Stiften og JP spekulerer i følgende startopstilling:

...........Steffen

Gjesing Howard Kure Krabbe

White Lucena Feilhaber JP

............Devdariani
..............Budtz


Nu ved jeg ikke om deres bud bygger på, hvad de har observeret ved de seneste dages træning, men der er flere ting i dette bud, der undrer mig.

For det første er Mark Howard meget tvivlsom, og derfor synes Kim Madsen at være en mere plausibel starter.

For det andet ville det overraske mig, at Erik pludseligt vælger at satse på Lucena og Feilhaber centralt, da vi dermed ikke ville have en decideret defensiv oprydder på midtbanen.

Endeligt har White været meget skidt spillende i de sidste 3 kampe og skulle også have været småskadet.

Udfra de generelle udmeldinger tror jeg nærmere på denne opstilling:

..........Steffen

Gjesing Madsen Kure Krabbe

Feilhaber Lucena Povlsen JP

............Devdariani
...............Budtz


Under alle omstændigheder ser det dog ud til, at defensiven er markant svækket. Dette gælder både centralt og på backpladserne, hvor Gjesing og Krabbe er ude af position.

Modsat bliver midtbanen nøglen til at vinde kampen. Håbet må ligge i, at vi får gang i det pasningsspil som vi har set i perioder af de sidste to kampe. I så fald bliver det i hvert fald en underholdende kamp.

Selvom en sejr vil være ekstra sød, må uafgjort betegnes som et ganske glimrende resultat, da Bubuerne dermed taber terræn i mesterskabskampen.

God kamp - og kom så de hvi´ee!
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Det blev så heldigvis en rigtig god søndag på Århus Stadion.

Fint fodboldvejr, en vigtig sejr over Brøndby og sikringen af den opjusterede målsætning giver samlet set en rigtig god fornemmelse.

Selv om Gøglerik vrøvler om en potentiel 5-0 sejr var det rimeligt lige kamp, hvor jeg dog mener, at vi vinder fortjent. Vi vidste ganske enkelt mere vilje og aggresivitet, hvilket egentligt er mærkværdigt, da BIF havde langt mere på spil.

I første halvleg var der ikke mange åbne chancer, men vi pressede dog på og fik via dødbolde de chancer, der trods alt opstod. Samtidigt afviste vi BIF fuldstændigt i den anden ende. Derfor var det egentligt fortjent nok, at vi kom foran før pausen, selvom Feilhaber laver et lille frispark ved målet.

Brøndby presser godt på i de første 20-25 min af anden halvleg, og den alternative midtbane duo med Lucena og Feilhaber får ovenpå en ellers god første halvleg ikke fat i nok returbolde.

Det hjælper dog, da Kasper Povlsen kommer på banen, og vi får bedre fat igen. I slutningen skaber vi endda flere store chancer for lukke kampen, selvom vi generelt ikke var for gode til at udnytte pladsen i kontraangrebene.

Banens bedste var vel Anders Kure og Davit Devdariani. Anders Kure fik revancheret sig lidt i forhold til, at han har haft et lidt skuffende forår.

Jacob Poulsen ser ikke overraskende lidt slidt ud, men holder stadig et højt niveau.

Feilhaber kan tydeligvis en del i pasningsspillet, men jeg synes ikke helt, at han ramte niveauet fra Esbjergkampen. I anden halvleg forsvandt han i hvert fald.

Lucena løber solen sort, og har heldigvis det afgørende fysiske overskud pt.

White svinger fra det usynlige til det fremragende, men så generelt bedre ud end i de forudgående kampe.

På toppen var Budtz en noget begrænset succes. Han fylder godt i feltet på indlæg, men har mangler i det åbne spil. Specielt i anden halvleg, hvor kontraspillet er i fokus.

Samlet set kan man vel konkludere, at Århus Stadion endeligt er blevet genetableret som en fæstning. Alle holdene i Top 4 har tabt alle deres kampe i Århus i denne sæson, og 35 point i 16 kampe er en massiv fremgang i forhold til forrige sæson, hvor vi blot vandt 2 hjemmekampe.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Vi så til tider noget rundtossede ud, men Brøndby var til gengæld usædvanligt ufarlige og det er vel kun Farneruds dobbeltchance de kan ærgre sig over, så stor ros til forsvaret, som bestemt ikke blev værre efter Lumb fik lov at komme ind og Gjesing kom ind i midtforsvaret.

Lucena spiller hans bedste kamp i år, mens Jakob Poulsen og White skabte rigeligt med panik og Davit var urørligt og dejlig uortudoks som altid. Man kan sige meget om Davit, men det er sku en dejlig trøst, at selv på de dage, hvor det ikke kører for ham, og dem skal der nok blive flere af, vil han altid have sin fysik og det er et kæmpe plus med de små spillere vi har.

Budtz var til gengæld skuffende, men det var vel ikke overraskende. Han valgte alt for tit den forkerte løsning og gjorde det meget sværere end det behøvede at være, hvilket han ellers har været god til at holde sig fra at forsøge.


Man kan altid spekulere i om Ove P kunne have fået os højere op i tabellen eller om vi havde endt lavere. Det er irrelevant, eftersom det er for sent nu. Faktum er, at vi har præsteret at få en top 6 placering, hvilket var mere end jeg turde drømme om, da sæsonen startede. Heldigvis har vi overpræsteret i visse kampe, haft heldet med os i andre og vist klassen som i går. Det er jo ikke fordi vi ikke lavede fejl i går, men vi spillede bare fornuftigt og løser problemerne på fornuftig vis, og det nye er så, at vi har flere ideer til det fremadrettede spil.
Derfor ser jeg frem til med spænding, hvad Erik Rasmussen har af ideer til nye spillere, hvilket man må formode at han bliver nødt til at forholde sig til, når spillere som Kim Madsen, Pleidrup, Blicher, Budtz muligvis Lindkvist, Høegh og flere andre marginalspillere får lov at skride. Bredden skal om ikke andet styrkes og gerne med et par kvalitetsspillere.

K. Lorentzen, Nordstrand, Bernburg, Aabech osv. er blevet nævnt af de håbefulde, men det bliver spændende at se, hvad der dukker op af rygter ellers.

Personligt er jeg tilhænger af at prøve noget indenlandsk, men ikke hvis det bliver dyrt, hvilket det meget hurtigt kan blive med de navne der. Derudover, så kunne man hurtigt frygte et nyt skadesmareridt med de typer vi bliver sat i forbindelse med. Specielt hvis Martin Jørgensen ankommer, hvilket jeg dog ikke tror.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg ved godt i ikke er gået helt på sommerferie endnu som andre, da i kæmper om den set udefra ligegyldige 5. plads, men den er klart en milepæl for klubben efter nedrykningsræset i mange år.

Men hvad forventer man der skal ske over sommeren i Århus? Man kunne læse underskuddet for et par måneder siden var halv stort, er der styr på tingene dernede?
Hvad laver tibetanske munke? De spiller jo happy jazz - AaB af 1885
@DaveEricGrohl

Det er ikke helt til at sige, hvordan det helt specifikt ser ud i AGF mht. økonomien. Man har jo indtil fornylig haft 5-6 måneder uden en direktør i Århus Elite, så spørgsmålet er, hvor godt styr, der er på det?

Den nye direktør Jan Christensen er jo midt i en indkøringsfase, og kan næppe ændre noget i forhold resultaterne i 2009.

Man præsterede et halvårsregnskab med et kæmpe underskud på 17 mio. kr. Det må siges at være voldsomt, da effekten af finanskrisen vil næppe er blevet mindre sidenhen.

I dette underskud skal det dog understreges, at man havde et underskud på 10 mio. kr på transfers - dvs. engangsudgifter. Driftsunderskuddet i Århus Elite var således "kun" på 6-7 mio. kr.

Århus Elite har i høj grad nogle af de samme problemer som AaB. Man har også nogle klodser om benene i form af bl.a. håndboldafdelingen Århus GF (uden hovedsponsor).

I forhold til den nuværende økonomiske krise har man ligesom AaB skæret i administrationen og man er i gang med en større udrensning af marginal/breddespillere for at nedbringe lønbudgettet. En udrensning, der dog under alle omstændigheder nok ville blive gennemført, når nu Gøglerik har set truppen an.

I forhold til det sportslige har Brian Steen Nielsen været ude med nogle tanker i forhold til fremtiden: http://www.agffodbold.dk…asp?id=6586

De overordnede målsætninger for den kommende sæson lyder formentligt således:

1. En større udrensnings blandt marginalspillerne for at sænke udgifterne.

2. Man vil skabe bredde ved at hente yngre talenter udefra.

3. Skadesbekæmpelse. Man forsøger at mindske de massive skadesfrekvenser ved bl.a. at ansætte en fuldtids fysisktræner.

Hvorvidt der er bliver penge til markante forstærkninger, står hen i det uvisse. Det er formentligt ikke utænkeligt, at dette kun bliver tilfældet, hvis man tjener store beløb på spillersalg.

Konklusionen må vel være, at økonomien ser dårlig ud, mens den sportslige stab ser meget spændende ud - specielt med lidt færre skader.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Konklusionen må vel være, at økonomien ser dårlig ud, mens den sportslige stab ser meget spændende ud - specielt med lidt færre skader.


Hehe, en beskrivelse som i store træk direkte kan overføres til AaB.
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
@Halil

Ja, både AaB og AGF står lidt i et morads, hvor deres "geniale" udenomsforretninger ikke ligefrem ser imponerende ud.

Forskellene ligger så i, at århusianerer aldrig har interesseret sig for ishockey samt, at man ikke står med et salg af boliger i en dyb økonomisk krise.

Modsat har AaB dog en langt større egenkapital, og med de mange Chl. millioner formentligt også en langt bedre likviditet. Endeligt kommer der helt sikkert mere gang i transfersvingdøren i AaB end i AGF - i hvert fald i forhold til stamspillere.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
6-7 mio i minus på driften er selvfølgelig ikke godt, men der er ikke mange klubber der kan sige sig fri fra at være ramt af finanskrisen. En hurtig google fortalte mig, at jeres egenkapital pr 31/12 udgjorde 53 mio, kunne ikke skimme noget om likviditeten, men man står vel stærkt nok dernede i den kommende tid til finanskrisen, sportslig nedtur etc.

Hvad mere gør sig gældene for de fleste klubber pt, er at der skal sælges før der kan købes. Så er det interessant at kigge på en Lumb, han er vel den eneste der rigtig kan indbringe lidt dollars i jeres trup, så der kan handles også. Det eneste ved Lumb er at han har været skadet en lang periode, og det sammenholdt med finanskrisen får man sandsynligvis ikke de store beløb i denne tid.

Jo vi skal have et par svenskere til maskinrummet, og en stor maskine vi kan ramme på toppen, så er jeg tilfreds.

Vores sportslige succes i europa, kan dog godt have medført, at vi får attraktive bud på et par spillere. Så Lynge kan kanske blive en ekstra travl herre.
Hvad laver tibetanske munke? De spiller jo happy jazz - AaB af 1885
Annonce