Snak

Mere indhold efter annoncen
@dillen

"Det var ikke bare EB, der mente at Tøfting var førstevalg. Det er bekræftet af Tøfting afviste assistenttræner-jobbet. "

Hvor?

EB havde ingen kilder, og jeg har hørt fra buddymakker, der er ansat på et lokalt medie, at Tøfting selv over for ham har afvist, at der skulle være noget om snakken (det betyder jo ikke, at det er usandt, men jeg har altså ikke set den bekræftet andre steder, kun set citater fra EB´s historie, der som sagt er uden kilder).
Nå, så (udtales "nosser", red).

Så er der fem dage til sæsonstart.

Lad os starte med Jesper Sørensen (som vi i sin tid kaldte Jesper Skildpadde, fordi han ikke just var den hurtigste på en fodboldbane. Den taktiske spilleforståelse fejlede dog ikke noget).

Jeg er faktisk godt tilfreds med ansættelsen. Han virker som om, han har et godt hovede, og jeg tror, det er det fornuftige valg (hvad Stig jo ikke havde været).

Hvad angår den kommende sæson har jeg det so-so.

Offensiven ser så fremragende ud, at vi (for første gang i MANGE år) ser ud til at få massive luksusproblemer.

Der er ganske enkelt ikke plads til White, Feilhaber, Devdariani, Poulsen og til dels Dioh på samme tid. På de to angrebspladser bliver det nok ikke så svært at få kabalen til at gå op. Graulund skal nok rende ind i nogle karantæner, og Nando skal nok få nogle skader/formdyk.

Så er der defensiven. Med Lumb-drengen tilbage og nogenlunde stabilitet i centerforsvaret (Dan T. tilbage) er svageste led vel noget overraskende vores position som højre back. Nu er Lindkvist jo ude i et stykke tid, og så er det vel bare at håbe på, at Krabbe griber chancen.

Jeg har rodet lidt oppe i hovedet med en ideal-opstilling, men sandheden er vel, at vi (i det offensive) har så mange brikker at rykke med, at de skal udnyttes gennem indskiftninger og dermed rokeringer i forhold til det taktiske.

F.eks kan White formentligt med fordel skiftes ind efter 60 min og løbe en træt modstander back over ende.

Med andre ord kan jeg simpelthen ikke sætte den (i mine øjne) stærkeste startopstilling. Igen jeg har rodet med det på et stykke papir, men der er godt nok mere end ét "men" for hver position i det offensive.

Skal Feilhaber ikke have chancen? Hvad med White? Hvor skal Dioh spille? Og når jeg så tager en fra, fortryder jeg alligevel nærmest sekundet efter.

Så gutter, gør det, jeg ikke formår: Sæt jeres startopstilling!


Godt oplæg Garri - jeg er helt enig. Frygter vi skuffer - vi kan vel næsten ikke andet, da det lader til at de fleste omkring klubben har ret høje forventninger pt. Programmet i starten ser ekstremt vanskeligt ud, så jeg må sige at jeg frygter en sløv start - hvor kritikken sikkert rammer os hårdt - hvorefter vi så forhåbentligt samler points senere på efterårssæsonen. Ville tusinde gange hellere starte med et "let" program, men sådan skulle det ikke være.

Min holdopstilling:

Steff (selvsagt)

Krabbe
Dan T
Howard
Lumb

Forsvaret gir næsten sig selv nu hvor Lind er ude. Kure banker vel på når han er klar, så der er ikke plads til store formdyk hvilket er positivt. Blir der ekstrem trængsel på midtbanen, eller møder vi et hold med stærke fløje, så kunne Jakob P selvfølgelig overvejes til højre back.

Jakob P
Benny
K. Povlsen
David

Midtbanen er svær at sætte. White og Lucene truer David og Povlsen. Dette siges med udgangspunkt i at Benny virkelig finder niveua, hvilket jeg tror på, men som naturligvis er ret usikkert. Povlsen er mere agressiv end Lucena og derfor er han at foretrække imø.

Dioh
Nando

Skadesfrit holder jeg som udgangspunkt på disse to. Dog skal der nok blive masser af spilletid til Graulund, det tvivler jeg ikke på.

Bænk: Rasmussen, Kure, Lucena, White, Graulund. Glimrende bænk.

Men ja, hvordan holdet sættes afhænger i den grad af vores modstander, og derfra vores spillestil. Super at vi har alternativer + gode indskiftningsmuligheder - det ser meget lovende ud. Lad os nu bare undgå skader!

Kom så de hvieee´!
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
I morgen gælder det AaB, og det ville være SÅ lækkert med en sejr i sæsonens første kamp (det formåede vi hverken sidste sæson eller sæsonen før).

En makker har været ude her til formiddag og se på træning. Han mener, at opstillingen i morgen kommer til at se således ud:

Steffen, Krabe, Thomassen, Madsen, Lumb, Poulsen, Lucena (def. midt), Feilhaber (off. midt), White, Nando, Graulund.

Forklaringen på Madsen skal findes i, at Howard og Kure ikke er 100 procent. Og hvis ovenstående opstilling ellers holder, så glæder jeg mig meget til at se Feilhaber i aktion.

Under alle omstændigheder kan jeg mærke, at jeg er ved at blive godt rastløs.

Kom så i morgen, og kom så de hvijje!
moderator
Hvad er det sket med ham Georgiengutten? Det jeg har set til ham, hvilket er lidt, synes jeg har set godt ud.
Dette er en signatur.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Davit Devdariani er vist nok skadet her op til de første kampe. - Jeg tror han vil være at finde på bænken når han er klar.. - Har også en fantastisk fysik, så som indskifter i pressede kampe ville han, selv om det ville være kedeligt, være en fin "target mand"!
COYI
Davit er ganske rigtigt småskadet, og det er naturligvis ærgeligt. Dog virker Feilhaber til at have ekstremt meget tur i den i øjeblikket (skulle have set særdeles godt ud under træningen i dag), hvorfor Davit nok egentligt mest truer White på posten som venstre fløj.

I hvert fald i øjeblikket.
Nogen der ved hvor meget Dioh trænede med, og om det kan tyde på spilletid til ham imorgen?
De Hviie! HSV
Ja, han trænede med, og virker (ifølge min ven) nogenlunde fit (dog ikke 100 procent).

Om han kommer på banen i morgen, afhænger vel helt og aldeles om, hvordan kampen udvikler sig.
Efter at have været væk fra civilisationen i 8-9 dage, så er det rart at komme hjem til en AGF-sejr.

Spillet var ikke optimalt og dommeren var pinligt inkonsistent, men de tre point varmer gevaldigt.

Vi starter rigtig godt i det første kvarter, men overlader i resten af kampen for meget af initiativet til AaB. Vi er ikke gode nok til at holde fast i bolden og er til tider for risikobetonede i pasningsspillet.

På positivsiden tæller det dog, at vi reelt holder AaB fra de store chancer. Ud over den gigantiske kontrachance til Curth, er det ganske sølle, hvad AaB skaber af muligheder. Der er et markant AaB-pres i store dele af anden halvleg, men det er meget sigende, at Steffen Rasmussens eneste redning kommer efter et halvsløjt langskud fra Mikael Jacobsen.

Vi skaber flere åbne målchancer end AaB, selvom de i hovedparten af kampen spillemæssigt er bedst.

I forhold til de enkelte præstationer fremstår Dan Thomassen som banens bedste. Det ser ud til, at han er tilbage på det høje niveau, som han havde før den lange skadespause. Derudover må man rose en aggressiv Peter Graulund, der ser ud til at være i top form.

Benny Feilhaber viste sit playmaker potentiale, men faldt dog i perioder ud af kampen og forcerede til tider opspillet unødigt. En generel overvejelse omkring den centrale midtbane må også være, hvorvidt der er nok fysik centralt med Lucena og Feilhaber?
De er meget løbestærke, men en Kasper Povlsen vil formentligt i højere grad kunne "ødelægge" modstandernes spil.

Dagens dårligste AGF´er var klart Jeremiah White, der virkede febrilsk og ubeslutsom. Jacob Poulsen lavede momentvis rigtigt gode ting, men spillede generelt en kamp under middel i forhold til niveauet fra forårssæsonen.

Kampen indikerer, at holdet endnu ikke helt har fundet konceptet, men omvendt var der også ganske lovende tendenser. I hvert fald må er det meget positivt, at vi for første gang siden 2002 vinder en åbningskamp i Superligaen.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Annonce